Faglig kommentar: Valgretorik og virkelighed

Har I standarder eller særligt gode rutiner og erfaringer med kontinenstræning,'' spurgte jeg oversygeplejersken.

Egentlig var det i en helt anden anledning, jeg havde ringet. Men når jeg nu alligevel havde kontakt til lederen af en afdeling med gamle patienter, kunne jeg lige så godt prøve at få nogle oplysninger fra praksis til brug for et tema i Sygeplejersken, vi skal til at planlægge.

En kort, tøvende pause, så svarede oversygeplejersken: ''Hvad be - hvad? Jeg kan ikke sige det på stående fod, men afdelingen yder helhedssygepleje. Det er hele mennesket, vi plejer. Så det hører jo nok med.''

Så blev jeg så klog. Det var selvsagt ikke her, jeg kunne forvente konkrete oplysninger om sygeplejens mål, midler og resultater i relation til inkontinens. Svaret gav mig mindelser om lokalpolitikeres og forvaltnings reaktioner på læserbreve fra forurettede borgere. Når borgerne klager over nullermænd, udebleven hjemmehjælp, udkogte kartofler, skævtklippede hække, timelange ophold på toilettet og næsvise sagsbehandlere, må kommunen før eller siden svare, hvis der bliver alt for mange læserbreve i lokalavisen.

''Kommunens dygtige medarbejdere behandler borgerne med respekt og kærlighed, men enkeltstående problemer kan desværre opstå, og det gør de engagerede medarbejdere alt for at rette op på.''

Vi kender efterhånden sangen. Hvad enten de klagende borgere har fået en dårlig behandling, eller de er urimelige kværulanter, er et sådant (for)svar indholdsløst.

På tæerne for at overbyde

Om et par uger skal vi til kommunalvalg, og politikerne vil stå på tæerne for at overbyde hinanden. Alle vil give de gamle, syge og svage stemmeberettigede bedre vilkår, hvis de bliver (gen)valgt. Vi skal bare ikke lade dem slippe af sted med svulmende retorik om mere omsorg til det hele menneske. Sygeplejersker har forudsætninger for at gå dem på klingen og afkræve konkrete svar på, hvordan de vil prioritere. Det er sværere at rende fra et konkret svar end fra et generelt kærlighedsbudskab, der står frit åbent for fortolkning, når midlerne skal fordeles.

Skal pengene bruges til papirbleer eller til udredning og behandling af inkontinens?

Hvilke faggrupper vil få prioriteret efteruddannelse, og hvilke områder mener du, det er vigtigst at efteruddanne i?

Hvor ofte skal kommunens borgere have hjælp til at komme i bad, hvis de ikke er selvhjulpne?

Hvad vil du gøre for at sikre, at der bliver lagt en individuel plan for pleje og genoptræning, når borgerne udskrives fra hospital?

Skal borgerne fortsat spises af med opvarmet kølemad/dybfrost fra et amtsligt centralkøkken? Hvordan vil du sætte ind for at forbedre kvaliteten af maden og måltiderne til ældre, der bespises af det offentlige?

Hvad vil du gøre for at effektivisere den forebyggende tandpleje til beboerne på kommunens institutioner?

Du kan da svare!

Sådan kan enhver stille spørgsmål, der er særlig relevante i egen kommune. Det er muligt, at svaret i nogle tilfælde vil blive: ''Hvad be - hvad?'' ligesom i Klods-Hans. Men det er dog også en slags svar, der kan vise noget om afstanden mellem valgretorik og virkelighed.

Svarer en af kandidaterne godt for sig, kan man lettere omskrevet sige ligesom kongedatter en i H.C. Andersens eventyr: ''Det kan jeg lide! Du kan da svare! Og du kan tale, og dig vil jeg stemme på! Men ved du, at hvert ord, vi siger og har sagt, skrives op og kommer i morgen i avisen?''