Faglig kommentar: Grå dage

I sundhedssektoren mangler der personale, og antallet af sygeplejersker vil falde yderligere efter år 2005. Det kan læses i plejeprofiludvalgets rapport ''Fremtidens plejeprofil.''

Derfor har man brug for alle, der vil være sygeplejersker, og der er rigelig plads til forskelligheder i sundhedsvæsenet: Sygeplejersken, der anser arbejdet for et job, mener, at kernen i sygeplejen er at holde i hånden, ikke holder sig fagligt ajour og aldrig bliver så meget som fem minutter over tid uden at skrive det på månedsopgørelsen, hun finder arbejde side om side med den karriereorienterede sygeplejerske:

Hende, der anser det for en selvfølge at købe litteratur, gå til aftenmøder, tage på kurser og drøfte faglige emner med kollegerne. Hende, der en dag tager en videreuddannelse og bliver klinisk specialist, deltager i internationale kongresser, holder oplæg for 150 sygeplejersker og udarbejder et projekt, der får vidtrækkende konsekvenser for sygeplejen til gigtpatienter.

Mangfoldigheden er stor, og sygeplejersker er meget forskellige.

Der er kun én sygeplejerske, der ikke er plads til i sundhedsvæsenet: Sygeplejersken, der lider af depression.

Psykisk syge er farlige

Skal en oversygeplejerske ansætte en velkvalificeret sygeplejerske, der med jævne mellemrum lider af behandlingskrævende depression? Det spørgsmål rejser en sygeplejerske i et brev, jeg modtog for et par måneder siden. Sygeplejersken er nyuddannet, og hun har valgt at tie stille med sin sygdom, fordi hun under sin uddannelse har lagt øre til forfærdeligt mange nedsættende bemærkninger om depression; bemærkninger, der desværre er blevet fremført af dem, man mindst skulle forvente det af: Personalet i sundhedssektoren. Tilkendegivelser og ideer om, at psykisk syge er utilregnelige, farlige og skal undgås.

I den store offentlighed er der opstået en bølge af åbenhed om depression. Kendte politikere, skuespillere og deres pårørende dukker op på skærmen og fortæller, hvordan det er for en familie, når de grå dage sænker sig. Hvordan symptomerne bliver velkendte med årene, og man derfor lærer at reagere hurtigere på dem. Hvordan et menneske, der normalt bobler af initiativ, bliver træt, taber sig og til sidst næsten ikke orker at stå ud af sengen om morgenen.

Skulle sådan en person udgøre en trussel?

WHO har udnævnt 2001 til ''Verdens Mentale Sundhedsår'' for at komme fordomme og uvidenhed om psykisk sygdom til livs. Det er interessant, at oplysning og kampagner om psykiske sygdomme skal gælde personalet i sundhedssektoren på lige fod med andre borgere. Vi burde have et forspring i forståelse.

Ud med lykkepiller

Hvis deprimerede mennesker er farlige og utilregnelige, hvad så med mennesker, der er opererede i mave-tarm-regionen, eller mennesker, der lider af hjerte-kar-sygdomme? Hvad er de?

Formentlig helt i orden, for de har legitime symptomer og legitime smerter. Udtrykket ''ondt i livet'' rummer ikke de deprimerede. Derimod er lykkepiller blevet et legalt synonym for medicin, der ikke gør nogle lykkelige, men gør livet tåleligt for mennesker, der ellers ikke ville kunne fungere bare nogenlunde. Hvis personale i sundhedsvæsenet i salig uvidenhed siger lykkepiller, burde straffen være et tremåneders kursus i elementær psykiatri.

Ordet er en hån mod de mennesker, der har brug for pillerne for at opretholde et acceptabelt funktionsniveau.

Ud med lykkepiller. Ind med en rummelig holdning til de mennesker, der indimellem har mange grå dage.