Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hovsa! Bliver de også gamle?

Hvad kræver det af viden og hensyn at samarbejde med ældre fra etniske minoriteter med islamisk baggrund? Det har en gruppe kursister fra et efteruddannelseskursus undersøgt.

Sygeplejersken 2001 nr. 46, s. 42

Af:

Grete Wedege, sygeplejelærer

En ny form for samarbejde mellem Aalborg Universitet, Det samfundsvidenskabelige Fakultet, Sygepleje- og Radiografskolen i Aalborg og Vendsyssel Sygeplejeskole i Hjørring er blevet afprøvet i foråret 2001.

Samarbejdet resulterede i et efteruddannelseskursus for sygeplejersker i den primære sundhedstjeneste - udbudt under Lov om åben Uddannelse. Kurset blev afholdt på Aalborg Universitet med underviserne fra de tre institutioner, samt undervisere fra kommuner og Aalborg Sygehus. Sideløbende med undervisningen arbejdede kursisterne i grupper med et selvvalgt problem fra egen praksis.

En af opgaverne havde titlen: Hovsa! Bliver de også gamle? En opgave om at slå til som fagperson i samarbejdet med muslimske ældre. Gruppen besvarer spørgsmålet: Hvad kræver det af viden og hensyn at samarbejde med ældre fra etniske minoriteter med islamisk baggrund - i primær sektor? Den største hindring mod at slå til som fagperson har for gruppen været sprogbarrierer og et utilstrækkeligt kendskab til tolkebistand - hvordan tolkes signaler, og hvilke forventninger har brugeren og dennes familie? For slet ikke at tale om manglende kendskab til deres kultur, verdensbillede osv.

I opgaven behandles forskelle mellem den danske og muslimske opfattelse f.eks. i forhold til:

  • Livsopfattelse/menneskesyn
  • Sygdomsopfattelse
  • Religion og traditioner
  • Familiemønstre og kønsroller
  • Livsbetingelser

Konkrete forhold som madens betydning, påklædning og økonomi behandles. At bo i Danmark giver for både mænd og kvinder ændrede roller, der udmønter sig i forskellige problemstillinger, som primærsygeple-jersken møder. F.eks. den isolerede kvinde, der mangler et socialt netværk og savner familien - både den i Danmark og hjemlandet. Eller den arbejdsløse mand, der mister status som forsørger og beslutningstager.

Opgaven afsluttes med en ord- og begrebsforklaring. For sygeplejersker kan opgaven bruges som en slags opslagsbog.

De øvrige opgaver omhandlede:

  1. Dokumentation og journalføring i hjemmeplejen
  2. Hvorfor det tværfaglige samarbejde volder problemer
  3. Synliggørelse af arbejdspres i forhold til fremtidens opgaver
  4. Etiske dilemmaer i forhold til samtykkeerklæringer hvor loven, magt og tillid skal forvaltes.

At arbejde i dybden med et problem fra egen hverdag har kursisterne evalueret som en positiv og givende proces. Kursi-sterne har planer om at delagtiggøre kolleger i indholdet.

Selve efteruddannelseskurset blev afholdt over fire uger i modulopbyggede enheder med et sammenhængende tema for hvert modul - samt et tværgående tema om læring og udvikling. På hvert modul 1 var temaet: Primærsygeplejerskens organisatoriske og juridiske ståsted i den primærkommunale sektor - hvor rammerne for primærsygeplejerskens arbejde blev tegnet. På modul 2 var temaet: Sygeplejefaget, værdigrundlag og etik - hvor udviklingen i sygeplejen var centralt. På modul 3 var temaet: Det ændrede klientel i den primærkommunale sektor - hvor samfundsudviklingen og de udfordringer, som f.eks. ''de besværlige'' klienter giver, blev behandlet. På modul 4 var temaet: Primærsygeplejerskens mange samarbejdspartnere, dokumentation og kvalitetssikring - hvor håndtering af konkrete problemer i samarbejde med både klienter, pårørende og samarbejdspartnere blev behandlet.

Da sygeplejersker i den primære sundhedstjeneste giver udtryk for et stort efteruddannelsesbehov - genudbydes kurset i foråret 2002.

Kontaktperson: Kursusleder Grete Wedege, Vendsyssel Sygeplejeskole.