Synspunkt: Nøgleordet er arbejdsmiljø

Vil vi sygeplejersker stå i hjørnerne og brokke os, ryste på hovedet af politikernes beslutninger og stiltiende se menneskene omkring os slides ned af et dårligt arbejdsmiljø? Eller vil vi deltage i debatten, råbe op, når det er nødvendigt og være med til at sætte dagsordenen? Jeg mener det sidste, og det er jeg sikker på, at mange sygeplejersker er enige med mig i.

Men vi er (desværre) arbejdsmæssigt opdraget i et system, hvor man indordner sig under autoriteterne, og hvor loyalitet mod de beslutninger, der er taget, er dybt indpodet i os. Men det er ofte en misforstået loyalitet. For det er i orden at gøre opmærksom på, at forholdene for de psykisk syge stadig ikke er gode nok, at der er for lidt tid til at udføre en ordentlig pleje og omsorg i hjemmeplejen, og at alt for meget sundhedspersonale slides ned af stress og dårlig samvittighed.

Faktisk er det ikke i orden at lade være. Som fagpersoner har vi en indsigt og forståelse, som bør benyttes, når der skal træffes kompetente beslutninger inden for sundhedsfremme og forebyggelse, i sygehusvæsenet og ældreplejen. Vi skal være med i front, både når der skal gøres opmærksom på dårlige forhold, og når der skal gives konstruktive forslag til forbedringer og nye løsninger.

Indflydelse kan udøves på mange måder. Selv har jeg valgt at opstille til kommunalvalget i København.

Jeg stiller ikke op, fordi jeg er sygeplejerske og udelukkende vil arbejde med mit fagområde. Men det er klart, at det sundhedsfaglige område har min store interesse, og at jeg kan tilføre det politiske system en indsigt i de praktiske problemstillinger, der kan føre frem til nogle mere holdbare og langtidsvarende løsninger.

Hele sundhedssektoren har længe bevæget sig i en nedadgående spiral, der har været vanskelig at vende. Nedskæringer, overbelægninger og for lidt tid til den enkelte patient/borger har ført til stress og uacceptable arbejdsvilkår, der igen har ført til mangel på personale. Færre søger ind på uddannelserne, de erfarne søger væk fra faget, nogle ind i vikarbureauerne, hvor de kan få højere løn og mere fleksible arbejdstider.

Manglen på personale medfører brug af vikarbureauer, hvilket er en dyr løsning, der gør det sværere at overholde budgetterne. Når sundhedsvæsenet ikke fungerer godt nok, vinder tankerne om udlicitering og privatisering tilhængere, hvilket efter min mening kan få katastrofale følger i form af ulighed i muligheden for undersøgelse, behandling og pleje.

Hvordan vender vi så den nedadgående spiral?

Jeg mener, at nøgleordet er arbejdsmiljø, som kan ses som et fundament for plejen. Hvis arbejdsmiljøet bliver bed-re, tiltrækkes mere og bedre personale, samtidig med at motivationen og arbejdsglæden stiger, hvilket til syvende og sidst giver bedre pleje, som er det egentlige og overordnede mål for hele sektoren.

Inden for management i den private sektor har man for længst indset, at stram økonomisk styring ikke er den eneste vej frem mod et godt resultat, men at medindflydelse og gode arbejdsforhold skaber motivation og arbejdsglæde, og at dette i sig selv giver bedre resultater. Det er på tide, at sundhedssektoren får fokus på medarbejderne og arbejdsmiljøet - ikke kun for at tilfredsstille dem, men også for at opnå et bedre resultat, hvilket jo er alles overordnede målsætning.

Et godt arbejdsmiljø handler om indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse, det handler om tillid til medarbejdernes dømmekraft og faglighed, og det handler om tid. Tid til at udføre arbejdet tilfredsstillende, tid til at give og få respons og tid til at få supervision i forhold til vanskelige problemstillinger.

Målet er bedre pleje - midlet er bedre arbejdsmiljø.

Vi sygeplejersker må være med til at gøre noget ved det.

Trine Schaltz er ansat i De Gamles By.