30.000 sygeplejersker får ny arbejdsgiver

Bente Slaatten: "Hvis lønforhandlingerne ikke snart er på palds, er vi parat til at strejke." Arkivfoto: Sykepleien.

Det kan tage sin tid at komme igennem til Norsk Sykepleierforbund. Telefonnettet er hårdt belastet for tiden, for medlemmerne har meget at spørge om, inden den norske sygehusreform træder i kraft den 1. januar 2002. Fra den dato overtager staten sygehusene, og det betyder, at de norske amter, fylkerne, ikke længere er arbejdsgiver for de ansatte i den norske specialisthelsetjeneste, der svarer til vores sekundær sektor. Godt 30.000 norske sygeplejersker bliver berørt af refomen.

''Endnu har vi ikke fået nogen lønaftaler på plads for alle disse medlemmer. Men når ansvar, myndighed og penge samles ét sted, nemlig hos staten, så må vi også argumentere for, at sygeplejerskerne ude på sygehusene også kun skal have én lønaftale og ikke tre forskellige som nu, hvor de er omfattet af aftaler med henholdsvis staten, Kommunernes Sentralforbund og Oslo Kommune,'' siger formanden for Norsk Sykepleierforbund Bente Slaatten, der truer med strejke, hvis tingene ikke snart falder på plads.

Norsk Sykepleierforbund går efter den statslige lønaftale, som er den mest fordelagtige. Det gælder især for sygeplejersker med specialuddannelse, f.eks. anæstesi- og operationssygeplejersker, mindre for de almindelige sygeplejersker.

Side 9

"Men generelt mener vi, at hele sygeplejerskestanden skal løftes ganske betydeligt,'' siger Bente Slaatten og fortæller, at Norsk Sykepleierforbund har været meget tydelig i sine udmeldinger inden forhandlingerne med NAVO - Norsk Arbejdsgiverforening for Offentligt ejede Virksomheder. NAVO er den organisation, der har fået tildelt rollen som arbejdsgiverforening og forhandlingspartner for de sundhedsselskaber, som omfattes af sygehusreformen. (Se artiklen ''Staten overtager sygehusene'' side 6). At få alle 30.000 sygeplejersker på en statslig overenskomst vil for nogle indebære en lønforhøjelse på op til 35- 40.000 kr.

''I virkeligheden er det en billig regning for samfundet.Vi mangler sygeplejersker med specialuddannelse. De er flaskehalsen i systemet og skyld i, at ventelisterne vokser, at operationsudstyr står ubenyttet hen,'' påpeger forbundsformanden.

Men Norsk Sykepleierforbund går endnu videre i sine krav:

''Vi kræver, at hele den norske sygeplejerskestand løftes betydeligt, og da vi er klar over, at det i de kommende overenskomstforhandlinger ikke er muligt at pille en enkelt stand ud og begunstige den, må det være op til Stortinget og regeringen at gøre noget for sygeplejerskerne,'' siger Bente Slaatten, der mener, at politikerne skal punge ud med beløb på mellem 50.000 og 100.000 norske kroner, hvis sundhedssektoren skal holde på sygeplejerskerne.

Flugt fra faget

Norge oplever ifølge Slaatten en sand flugt fra faget:

''Vi har masser af ledige stillinger, som vi ikke kan få besat. En ud af hver to, der i dag uddannes til sygeplejerske, forsvinder fra sygeplejen. Det er dårlig samfundsøkonomi,'' siger hun og tilføjer:

''Hertil kommer en skjult arbejskraftreserve. Deltidsansatte sygeplejersker vil gå på fuld tid, hvis lønnen var bedre. Det viser en undersøgelse, som Norsk Sykepleierforbund har foretaget. Yderligere har vi i dag 18.000 sygeplejersker, som ikke længere arbejder som sygeplejersker.

Takket være deres gode generalistuddannelse kan de bruges mange steder i erhvervslivet. Sidst har vi set annoncer fra Ikea, som søgte efter salgschefer og i annoncerne opfordrede særligt sygeplejersker til at søge disse stillinger. Sygeplejersker er trænede til at omgås mennesker, kommunikere og vurdere. Og det kan erhvervslivet bruge.

Det er også populært for sygeplejersker at starte eget firma. Her har vi kun set toppen af isbjerget. En undersøgelse i Norsk Sykepleierforbund blandt 1.200 studerende viser, at 80 pct. gerne vil starte egen virksomhed. Hvis det bliver tilfældet, har det offentlige sundhedsvæsen spillet fallit. Paradokset er, at den norske stat har midler nok til at hæve sygeplejerskernes løn. Hvis vi skal bevare vores nuværende velfærdsstat, hvor der skal være lige adgang for alle til hjælp, ja, så må vi begynde at kunne konkurrere både på løn og arbejdsvilkår. Det er der ingen tvivl om.''

Norsk Sykepleierforbund syder af aktivitet. Lige nu får de medlemmer, der er omfattet af reformen, brev om, at de skifter arbejdsgiver fra den l. januar 2002. Det giver mange henvendelser til forbundet. Og herudover har Norsk Sykepleierforbund også haft travlt med at udpege medlemmer til at sidde i alle de nye selskabsbestyrelser, som oprettes i forbindelse med reformen. De er klædt på til jobbet fra deres fagforening:

''Dem har vi været nødt til at give en uddannelse,'' fortæller Bente Slaatten.

''Tænk på, at de nu skal sidde i bestyrelser sammen med erfarne folk fra det private erhvervsliv. Gansk tøft, ikke?''