Boganmeldelse

Sikker viden, praktisk kunnen og dømmekraft

Bernt Gustavsson

Vidensfilosofi

Århus: Klim 2001
239 sider, 265 kr.

Hvad består viden af? Hvordan forholder viden sig til menneskets personlige udvikling? Hvilken form for viden er nødvendig i videnssamfundet? Disse aktuelle spørgsmål har aner tilbage til oldtidens filosoffer, hvor bl.a. Aristoteles spillede en væsentlig rolle for udvikling af demokratiet. Det var en forudsætning, at dele af folket fik undervisning for at kunne deltage i demokratiske processer, hvad vi også har erfaret i dag.

Forfatterens humanistiske grundsyn sammenføjes med et forsvar for et demokratisk syn på menneske, samfund og kultur. På et idéhistorisk fundament og med fokus på en pædagogisk dimension præsenteres emnet viden og diskuteres i al dets mangfoldighed. Der redegøres for dominerende fremstillinger af viden og den diskussion, de har ført til, primært fra efterkrigstiden og fremefter. De bagvedliggende idéhistoriske hovedlinier forbindes og skaber sammenhæng til nutidige forståelser og diskussioner om viden. Det lykkes overbevisende at perspektivere viden fra mange vinkler.

Aristoteles' vidensformer, episteme, techne og fronesis spiller en væsentlig rolle for bogens opbygning og indhold. Det begrundes med, at nutidens mangetydige og komplekse billede af viden har brug for at blive indfanget i en form for kategorier. Filosofi, videnskab og forskning er aktiviteter, hvor mennesker på forskellig vis har forsøgt at skaffe viden om sig selv, om samfundet og om naturen. At kunne skelne mellem at vide med sikkerhed og at tro eller gisne har rødder tilbage til den græske antik.

Episteme eller teknisk-videnskabelig viden, som i lang tid har været den eneste anerkendte vidensform, er udviklet i forskellige traditioner, og hvad der kendetegner disse, er omdrejningspunkt i første del. Forskellige filosofiske anskuelsesmåder begrunder forskellige standpunkter i den videnskabelige diskussion om viden.

Techne eller praktisk-produktiv kyndighed refererer til færdigheder og praktiske gøremål. Denne viden er vokset frem i efterkrigstiden under betegnelsen tavs viden, reflekterende praksis og situeret viden, kendetegnet ved at være knyttet til hænderne og kroppen.

Praktisk-produktiv kyndighed rejser spørgsmål om forholdet mellem refleksion og handling, teori og praksis, tænkning og handlen. Fronesis kaldes for praktisk-etisk klogskab, idet den har både politiske og etiske dimensioner. Denne vidensform aktualiseres i diskussioner om demokrati, rettigheder og normer i forskellige kulturer og samfund, hvor menneskers velbefindende er et mål, og hvor det er nødvendigt med god dømmekraft for at gøre det rigtige i situationen.

Pædagogisk praksis og omsorgserhverv nævnes som eksempler på områder, hvor fronesis har sin berettigelse. Fronesis er et opgør med den ensidige tro på videnskabelig ekspertviden og troen på, at menneskelige problemer kun har tekniske eller økonomiske løsninger.

Der findes et rigt arsenal at øse af, når viden i et videnssamfund diskuteres. Det lykkes forfatteren at give en fin oversigt de mangfoldige udtryk for viden, og de idéhistoriske strømninger medvirker til at give forståelse for de diskussioner, der føres i dag, og hvorfor vandene ofte skilles. Forenkling og oversigt sker på bekostning af dybtgående analyse, præcision og eksakthed, så visse specifikke eller detaljerede spørgsmål slet ikke rejses.

Vidensfilosofi henvender sig til sygeplejersker, der er optaget af idéhistoriske, filosofiske og/eller pædagogiske spørgsmål. Et til tider svært filosofisk sprog præsenteres absolut tilgængeligt, og det kan formentlig øge læserskaren.

Birgitte Jensen, afdelingslærer, Danmarks Sygeplejerskehøjskole, afdelingen i København.