Professionelt hjerterum for syge flygtninge

Side 10

Man skal være robust, tolerant og alsidig som sygeplejerske på et asylcenter, men så får man også stor frihed og selvbestemmelse, fortæller Dorte Schack. Hun arbejder på Røde Kors Center Kongelunden, som bl.a. huser de fleste af landets psykisk syge flygtninge. Foto: Nicolai Howalt.

Side 11

Før interviewet viser Dorte Schack rundt på asylcentret Kongelunden. Hun er 45 år og sygeplejerske og har arbejdet med flygtninge i 10 år, bl.a. her på Røde Kors Center Kongelunden, som ligger på sydspidsen af Amager ved København.

Asylcentret er indrettet i en tidligere flyvestation, hvilket kan ses på stedets rustikke og slidte toiletter og fællesbaderum.

Centret er opført i ét plan og består bl.a. af fire lange bygninger med rækker af værelser på hver ca. 15 m2. Her bor typisk en familie med to voksne og to børn eller tre voksne, som ikke nødvendigvis er familiært forbundet.

Dorte Schack vender mundvigene let nedad:

''Det er ikke rimeligt, at mennesker, som i mange tilfælde er psykisk belastede, skal bo sådan,'' siger hun.

Snavset, men hjertevarmt

Første gang, Dorte Schack for alvor havde kontakt med udenlandske patienter, var i Bagdad under Golf-krigen, hvor hun arbejdede på et rehabiliteringscenter med lammede patienter.

''Der var slidt og snavset og usselt, men der var hjertevarme,'' husker Dorte Schack.

Efter opholdet i Bagdad, fik hun arbejde på Rigshospitalet, som var ''meget sterilt og havde det nyeste udstyr.''

"Men her var mindre hjertevarme," siger Dorte Schack.

Efter nogle år dels som almen sygeplejerske bl.a. på det flydende asylcenter Flotel Europa, dels i ledende stillinger på andre asylcentre, har hun nu arbejdet som menig sygeplejerske på asylcentret Kongelunden de sidste tre et halvt år.

Kongelunden fungerer som et omsorgscenter for hovedparten af landets psykisk syge og belastede flygtninge. Og for de fysisk syge. En tredjedel af de 184 beboere på Kongelunden er placeret i såkaldte omsorgspladser. Disse beboere får størstedelen af personalets opmærksomhed. Dorte Schack bruger meget af sin tid på den psykiske del af sygeplejen. Bl.a. på at tale med de psykisk syge og belastede beboere. En gang om ugen eller hver 14. dag har hun samtaler med dem.

Hun er ikke uddannet terapeut, og det er hun helt bevidst om:

''Jeg kan lytte og tilbyde dem almindelige, medmenneskelige samtaler. Jeg kan være den, der erstatter den storfamilie, som mange af flygtningene har måttet forlade. Terapeutiske samtaler har vi en psykolog og en psykiater ansat til.''

Opdragende funktion

Dorte Schacks øvrige sygeplejefaglige opgaver spænder bredt. Lige fra at behandle forkølelser og mindre sår til at fortælle flygtningene om det danske sundhedsvæsen eller prøve at tale en potentiel selvmorder til ro.

Sygeplejersken er den første kontakt, asylansøgerne har til sundhedsvæsenet, og hun står for at visitere patienter videre til lægen, følge op på lægens behandling, administrere medicin og søge udlændingemyndighederne om penge til videre behandling i sundhedssystemet.

Herudover vejleder Dorte Schack om børnesygdomme, kønssygdomme og prævention, og hun skal i gang med at arrangere undervisning i forebyggelse af f.eks. mavesmerter, søvnproblemer og infektionssygdomme i Danmark.

''Vi har en opdragende funktion på beboerne. Dels via undervisningen, men også gennem de krav, vi stiller til dem. De skal f.eks. overholde aftaler og respektere kontorets åbningstider. Sådan lærer de noget om den danske ''kalenderkultur'','' siger hun.

Men ud over de konkrete krav, personalet stiller til beboerne, kan de ansattes opførsel også have en opdragende eller oplysende effekt.

''Når vi ansatte behandler hinanden ligeværdigt, viser vi dem, at det er muligt på trods af køn, fag og holdninger. Jeg viser også, at jeg ikke er bange for at give et knus. Det betyder noget for deres forståelse af danskere og det danske samfund,'' siger Dorte Schack og nævner en kvindelig beboer, som i starten af sit ophold på Kongelunden sørgede for at have et klæde mellem sin hånd og andres, hvis hun skulle hilse på dem:

''Efter at have opholdt sig her knap et år, gik hun i cowboybukser og stumpebluse.''

Dorte Schack har også været ude for, at mænd ikke ville trykke hende i hånden.

''Til dem sagde jeg, at det måske var o.k. for mig herinde, men ikke ude i samfundet. Fordi det virkede uhøfligt og afvisende. Det er vigtigt at være ærlig. Hvis man ikke er det, kan de mærke det.''

Vold meldes til politiet

Vold eller trusler om vold mod personalet accepteres ikke på Kongelunden.

''Nogle flygtninge kan finde på at sige ''jeg skal slå dig ihjel i aften'' eller noget med ''blod på væggen.'' Vi politianmelder folk, hvis politiet vurderer, at det kan holde i retten. De skal vide, at deres handlinger har konsekvenser. Konsekvensen kan være politianmeldelse, men det kan også være klar besked,'' siger Dorte Schack og uddyber: ''Jeg kan blive rigtig, rigtig vred.''

''Vi kan også flytte dem til f.eks. en pension inde i byen, men det gør vi meget nødigt, for vi er faktisk den sidste bastion for dem.''

Forskellige hændelser kan udløse voldsomme følelsesudbrud hos beboerne. Hvis de får afslag på en ansøgning eller hører dårligt nyt hjemmefra, kan det resultere i vrede, sorg, hærværk, ildspåsættelser eller selvmordsforsøg.

Det sidste er ifølge Dorte Schack ikke så udsædvanligt.

Dorte Schack bor 20 km fra Kongelunden, og hun cykler hver dag til og fra arbejde. Og ikke kun for motionens skyld:

''Det er vigtigt, at jeg får luft. For det slider på mine følelser at arbejde her. Her er voldsomme oplevelser og uforudsigelighed. Man er hele tiden i beredskab,'' siger hun og tilføjer, at i den times tid, vi har siddet og talt, er ingen gået forbi, uden at hun har hørt, hvem det var.

Side 12

Personalet på Kongelunden har tværfaglig supervision en gang om måneden. Desuden bruger de ansatte på asylcentret hinanden efter vanskelige samtaler eller voldsomme episoder. Der stilles ikke andre krav til sygeplejefaglige medarbejdere på Kongelunden, end at de skal:

• være uddannet sygeplejerske
• have arbejdet som sygeplejerske i fem år
• kunne tale engelsk.

Herudover er det et plus at have arbejdet i udlandet.

Skal kunne tåle mosten

Spørger man Dorte Schack, hvilke personlige egenskaber hun mener, man skal have for at arbejde et sted som Kongelunden, svarer hun uden tøven:

''Man skal være robust og tolerant. Man skal ikke blot kunne omgås mennesker fra hele verden, man skal også kunne rumme kriminelle, misbrugere, voldtagne, prostituerede, psykisk syge, handicappede, voksne, unge og børn. Man skal kunne tåle den most, der kommer ud af den sammensætning. Man skal kunne møde mennesker, hvor de er, og ikke hvor de burde være.''

''Man skal også have en allround faglig viden, og gerne have erfaring med psykiatri. Og så skal man have humor. Her sker nogle gange vanvittige ting, som det er godt at være i stand til at grine ad. Til gengæld får man en anderledes og alsidig arbejdsplads, hvor man kan bruge mange facetter af sin faglighed. Der er stor selvstændighed i arbejdet, og man har frihed til selv at tilrettelægge arbejdet. Som sygeplejerske er man her ikke for lønnens skyld, men her er en god bemanding, og vi møder fra 8-16 og har weekend- og vagtfri.''

Kongelunden er en arbejdsplads præget af tværfaglighed. Medarbejderstaben udgør ud over fem sygeplejersker en række pædagoger, læger, praktiske medarbejdere samt psykolog og psykiater. Stedet kræver en åbenhed for andre faggruppers faglighed, mener Dorte Schack.

''Hvis man synes, at sygepleje er det eneste saliggørende, så skal man nok ikke arbejde her. Man skal være parat til at lade sin faglighed udfordre af andre faggrupper. Nogle gange er vi ikke enige. Jeg kan f.eks. vurdere, at en beboer har det psykisk dårligt, mens en af pædagogerne mener, at vedkommende spiller lidt skuespil,'' fortæller Dorte Schack og understreger, at ingen skal vinde, men at begge parter kan lære af, hvem det viser sig, havde ret i sin vurdering.

Ingen halalhippie

Før 1990, da Dorte Schack første gang fik arbejde på Kongelunden, mente hun, at det var ''forfærdeligt ondt'' at stille krav til udlændinge. I dag er hun alt andet end ''halalhippie.'' Hun ved, at det virker at stille krav til beboerne, og kravene tværtimod betyder respekt for beboerne. Det er en af måderne at få mennesker til at gro på, som hun siger.

''Det virker ligegyldigt, hvis man ikke stiller krav, men bare gør alting for dem. Selvfølgelig er det nemmere end at tage diskussionen med dem, men det er ikke i orden. Det er respektløst.''

Dorte Schack har også set beboere vokse i takt med, at de ansatte gav dem omsorg.

Hun kommer til at tænke på en mandlig beboer, som kom til Kongelunden direkte fra at have været indsat i et dansk fængsel. Han havde en historie som soldat i hjemlandet. ''I starten kunne han komme helt op at køre over mindre ting. Men han var også et dejligt menneske, og vi viste, at vi holdt af ham, og at vi ikke var bange for at give ham et kram. Nu har han været rolig længe. Der er helt klart en sammenhæng.''

Herudover er opmærksomhed en faktor, som kan afbøde negative følelser, mener Dorte Schack.

''Vi lægger mærke til folk. Hilser på dem, når vi møder dem på gangen. Og det gør en forskel. Man kan kalde det barnligt, men det er menneskeligt at gøre opmærksom på sig selv, hvis man føler sig overset.''

Ventetid belaster

Omkring halvdelen af beboerne på Kongelunden ender med at få asyl i Danmark. Den lange tid, der sædvanligvis går, fra en flygtning søger asyl, til sagen er behandlet færdig, er hård ved asylansøgerne. 3-4 år er ikke usædvanligt for beboerne på Kongelunden, og enkelte har ventet dobbelt så længe. Dorte Schack er vidne til konsekvenserne.

''Ventetiden belaster dem og forværrer de stress-symptomer, de har i forvejen. Det er ikke underligt, at de går lidt amok en gang imellem. Man kan godt sætte folk til at vente i en lang periode, f.eks. et år, hvis bare de ved, at der så sker noget efter den periode. Uvis ventetid er slem. Mange af beboerne har ingen kontakt til familien i hjemlandet, og de får skyldfølelse over, hvor godt de har det her.''

Dorte Schack beklager den lange ventetid, som flygtningene udsættes for, men hun mener ikke, at den skyldes ''snøvl'' fra myndighedernes side.

''En asylsag kan blive forsinket af mange årsager. Der skal måske ankes, den skal ægthedsvurderes, og hjemlandet kan være lang tid om at svare tilbage. Der kan også blive tale om at søge humanitær opholdstilladelse, hvis ansøgningen afslås, og hvis asylansøgeren har en ihærdig advokat, kan sagen blive genoptaget, hvis det også resulterer i afslag.''

''Jeg tror, asylansøgere i Danmark får en rimelig sagsbehandling af myndighederne. Hvis det ikke var min opfattelse, kunne jeg ikke arbejde her.''