Managementfirma: Delt ledelse eneste rigtige

Det er de enkelte amter, der selv tilrettelægger og beslutter, hvordan sygehusene fremover skal drives og ledes. Processen er svær, og den er ikke blevet mindre vanskelig af, at læger og sygeplejersker mange steder gør alt for at påvirke processen.

For at få uvildig rådgivning har en del amter derfor valgt at inddrage et konsulentfirma i tilrettelæggelsen af de nye strukturer og ledelsesformer. Et af de mest brugte firmaer er Lisberg Management, der i øjeblikket rådgiver flere amter.

''Når et amt søger rådgivning hos os, er vores udgangspunkt, at det gælder om at finde den løsning, som er bedst for det enkelte amt. Det betyder, at hvad der er rigtigt det ene sted ikke nødvendigvis er rigtigt det andet sted,'' forklarer partner Lars Muusmann fra Lisberg Management.

Konsulentfirmaet anbefaler amterne at træffe deres beslutninger ud fra nogle grundlæggende principper.

''For os er det helt grundlæggende, at der skal være faglig og ledelsesmæssig kompetence fra både sygeplejersker og læger på alle relevante niveauer. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at drive et sygehus, hvis eksempelvis sygeplejekompetence ikke er repræsenteret eller tilgængelig på alle niveauer,'' forklarer Lars Muusmann og supplerer: ''Derfor bør der være delt ledelse på afdelingsniveau. Når vi kommer længere op i ledelseshierarkiet, hvor det nogle steder kan være fornuftigt kun at have én person som øverste ansvarlig, er det for mig lige så logisk, at ledelsen bør være delegeret sådan, at det er en sygeplejerske, der har lederansvaret for plejen, og en læge, der har ansvaret for det lægelige område.''

Desværre er det ofte her, det går galt, når amterne skal beslutte sig for ny struktur og nye ledelsesmodeller.

''Som udgangspunkt er det principielt ligegyldigt, om en leder af et center eller en funktionsbærende enhed er læge eller sygeplejerske. Det vigtigste er, at man finder den rigtige person til jobbet. Det faglige tilhørsforhold er i den sammenhæng uinteressant,'' siger Lars Muusmann og tilføjer, at de fleste ledere på dette niveau i øvrigt først og fremmest betragter sig selv som leder og kun mindre som enten læge eller sygeplejerske.

''Derfor er det både uheldigt og dumt, når læger og sygeplejersker tænker så meget på faginteresser i forbindelse med forsøget på at finde fornuftige modeller for nye sygehusstrukturer i amterne. Der er ingen grund til at diskutere, hvorvidt den ene eller den anden faggruppe kan undværes, fordi det er helt nødvendigt at have både læger og sygeplejersker med,'' siger Lars Muusmann. Han oplever imidlertid en voldsom mistillid mellem læger og sygeplejersker, hvor faggrupperne er bange for, at hvis en repræsentant fra den ene part får lov at placere sig på en bestemt lederstilling, så vil han eller hun ''løbe med hele rovet'' og ikke give den anden faggruppe indflydelse.

Skarpe fronter

''Den aktuelle fagkamp handler derfor mest om holdningerne hos henholdsvis lægerne og sygeplejerskerne. Dermed bliver det ofte

Side 11

i sidste ende organisationerne, der blokerer for at finde de rigtige løsninger. Og det er uheldigt,'' vurderer Lars Muusmann.

Han mener, at de to faglige organisationer derfor er nødt til åbne sig og se lidt mere pragmatisk på den aktuelle struktur og ledelsesdebat. Ellers vil der blive taget alt for mange krampagtige og forkerte beslutninger i amterne.

''For mange amter er det svært at manøvrere i et fagligt kampfelt, fordi arbejdet med at finde den rigtige struktur og ledelsesmodel nemt kommer til at stå helt i skyggen af presset fra de faglige organisationer. Derfor mener jeg, at vi er nået til et punkt, hvor lægerne og sygeplejerskerne må blive enige med hinanden om, at debatten om nye sygehusstrukturer ikke skal gøres til en faglig kampplads,'' siger Lars Muusmann.

I en række amter er det måske allerede for sent, fordi fronterne er blevet trukket så skarpt op, at det bliver svært igen at diskutere tingene stille og roligt igennem. Når det sker, er amtet på et eller andet tidspunkt nødt til at skære igennem, men afhængigt af hvor meget de er under pres fra den ene eller anden part, vil løsningen ikke altid blive den optimale. ''Desværre er der flere eksempler på, at et amt har givet efter for presset fra de faglige organisationer og efterfølgende besluttet sig for en ledelsesmodel, der ikke er den mest optimale,'' forklarer Lars Muusmann, som mener, at det ikke er nogen holdbar løsning at lade ledelsesstrukturen afspejle det lokale styrkeforhold mellem læger og sygeplejersker.

Amternes egen skyld

Det er imidlertid ikke kun de faglige kombattanter, som er med til at spænde ben for udviklingen af nye og bedre sygehusstrukturer og ledelsesmodeller. Lars Muusmann mener også, at nogle amter selv er skyld i de aktuelle problemer med magtkampe mellem læger og sygeplejersker.

''Når debatten i nogle amter er kørt helt af sporet, hænger det også sammen med, at amterne måske har grebet hele processen med nye strukturer og ledelsesmodeller forkert an fra begyndelsen. Især hvis man er startet med at diskutere ledelse og ledelsesmodeller løsrevet fra de øvrige vigtige spørgsmål ­ f.eks. de faglige mål. Så er det for mig at se oplagt, at debatten og processen ikke bliver særlig konstruktiv,'' siger Lars Muusmann.

''Når nogle amter har valgt at starte med at diskutere ledelsesmodeller og ledelsesprincipper, har de for mig at se selv været skyld i, hvis de dermed har sat gang i en magtkamp med læger og sygeplejersker.''

''Til en start er amterne nødt til at forholde sig til, hvordan de fremover ønsker sygehusene ­ hver for sig og sammen ­ skal fungere. Struktur og indhold må med andre ord først være på plads, før man kan begynde at diskutere, hvordan den nye organisation skal ledes,'' pointerer han.