Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Godaften, doktor Hansen

Patienter og pårørende lægger fortsat mærke til, når sygeplejersken er en mand, men to mandlige sygeplejersker oplever ikke, at deres tilstedeværelse giver de helt store problemer.

Sygeplejersken 2001 nr. 9, s. 35-36

Af:

Anne Lea Landsted, journalist

SY-2001-09-9-9bIllustration: Morten Ingemann

Den unge muslimske kvinde smiler til sygeplejersken, da hun kommer forbi på sin morgenrunde for at høre, hvordan patienterne har sovet i nat. ''Lægen kom i nat for at tage min temperatur,'' fortæller hun. ''Han var flink.'' Sygeplejersken studser en kende. Det var en kvindelig læge, der var på vagt i nat, og så vidt hun ved, var hun slet ikke inde på stuerne.

Så er det, hun kommer i tanker om doktor Hansen. Doktor Hansen er sygeplejerske. Han hedder i virkeligheden Niels Hansen og er ansat på børneafdelingen for de 0-2-årige på Amager Hospital. Selvom han efterhånden har været på afdelingen i 17 år, spøger doktor Hansen stadig især blandt patienter med anden etnisk baggrund end dansk.

''Det tager nu ikke lang tid at få dem overbevist om, at jeg er sygeplejerske. Men om natten kan patienterne godt være lidt forvirrede, og når de så ser en mand, tror de automatisk, det er lægen,'' siger Niels Hansen.

Han er den eneste mandlige sygeplejerske på en afdeling, hvor patienterne er kvinder og helt små børn. ''Jeg er meget opmærksom på, at muslimske kvinder kan blive forskrækkede over at møde en mand, især når de ikke har deres tørklæde på, eller når de sidder og ammer, så sender jeg som regel en kvindelig kollega ind for at høre, om det er i orden, jeg kommer ind.'' ''Nogle af kvinderne bryder sig heller ikke om at hilse på en mand ved at give hånd, og det respekterer jeg.''

Om sommeren bliver børneafdelingerne slået sammen. Det betyder, at Niels Hansen også har vagter på afdelingen for de lidt større børn og unge. ''Jeg trækker mig, hvis en ung pige skal vaskes forneden eller have stikpiller. Jeg har ganske vist ikke oplevet, at nogle direkte sagde fra over for mig, men hvis det er muligt at lade en kvindelig kollega gøre det, synes jeg, det er bedst.''

Omvendt oplever Niels Hansen, at nogle af drengene synes, det er rart med en mandlig sygeplejerske, ligesom han har god kontakt med de muslimske mænd. ''Jeg har oplevet, at nogle af dem direkte spørger efter mig, når de kommer på afdelingen, og det er rart. Vi har en god kemi.''

Niels Hansen skal langt tilbage i karrieren, før han kan komme i tanker om episoder, hvor kvindelige patienter har sagt nej til at blive passet af ham. I dag fortæller hans egen fornemmelse ham, hvornår han skal holde lav profil.

''Men jeg kan da huske en enkelt episode fra min elevtid i begyndelsen af firserne. Jeg var på gynækologisk afdeling. Her bad de unge piger om at blive fri for at blive plejet af mig, og det var et problem, for jeg var jo elev og skulle lære faget. Mine kvindelige kolleger hjalp mig og fik forklaret patienterne, at de ikke helt kunne undgå mig, fordi gynækologi var en del af uddannelsen.''

Side 36

Nej til en mand

Ulrik Bork er ansat på øre-, næse-, halsafdelingen på Rigshospitalet i København. Han har været sygeplejerske i halvandet år og oplever sjældent, at patienter og pårørende studser over at møde en mandlig sygeplejerske.

''Jeg oplever vel et par gange om året, at en patient eller pårørende tror, at jeg er lægen, men som regel når jeg at præsentere mig, så ingen er i tvivl om, hvem jeg er.'' ''Om jeg har haft negative oplevelser? Egentlig ikke. Tværtimod vil mange af de ældre kvindelige patienter gerne plejes af mandlige sygeplejersker. Det lyder som en dårlig vittighed, og mine kvindelige kollegaer morer sig da også over det, men faktisk tror jeg, det hænger sammen med, at vi siger tingene til dem på en anden måde end kvinder, og det tror jeg godt, de kan lide.''

Før Ulrik Bork blev sygeplejerske, arbejdede han i hjemmeplejen, og her oplevede han ind imellem, at ældre damer sagde nej til at få besøg af en mand. Han kunne ikke engang få lov til at gøre rent.

''Jeg tror, der er stor forskel på, hvordan folk reagerer, når de er i deres eget hjem, og når de er på et hospital. På hospitalet er man underlagt personalet i de hvide kitler, men det betyder ikke, at vi ikke skal vise hensyn og respektere hinanden.''

''Der går ingen skår af mig, hvis en kvindelig patient helst vil have en kvinde til at hjælpe sig med personlig hygiejne. Det handler om patientens integritet, og den er vigtig at værne om. Selvfølgelig vil det være et problem, hvis der kun er to mandlige sygeplejersker på en nattevagt, men det sker næppe.''

Ulrik Bork synes generelt, han modtager flest positive tilkendegivelser fra patienter og pårørende. Eller som han selv udtrykker det: ''Nogle synes ligefrem, det er rart at møde en mand i et miljø, der normalt er domineret af kvinder.