Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Lyst til ledelse

''Patienter og samarbejdspartnere er afhængige af os. Det giver os fantastiske muligheder for at præge udviklingen,'' siger den ene af Danmarks to mandlige chefsygeplejersker.

Sygeplejersken 2001 nr. 9, s. 21

Af:

Grethe Kjærgaard, journalist

SY-2001-09-9-6bTorben Laurén: "Lysten til ledelse har præget hele mit karriereforløb." Foto: Nicolai Howalt.

Chefsygeplejerske Torben Laurén lever op til den gængse model af manden i sygeplejen. Karrieresygeplejersken, der efter få år i praksis havner i en god lederstilling: ''Men den model er forkert,'' siger han.

''Her hos os på Amtssygehuset i Gentofte er der mange mandlige sygeplejersker, som foretrækker den direkte patientkontakt ude på afdelingerne. Jeg derimod kan godt lide lederrollen.

Som leder kan man f.eks. være med til at sætte ting i gang og på den måde præge sygeplejen. Det er en dejlig udfordring. Også det personalemæssige interesserer mig meget.

Det er spændende at få lov at spille sammen med en stor gruppe medarbejdere og være med til at skabe nogle gode rammer, så folk kan udfolde sig.

Jeg går efter deres positive sider, så vi sammen kan få skabt noget rigtig godt for patienterne. Når det lykkes, kan jeg blive helt høj.''

Mandlige oversygeplejersker er ikke noget særsyn. F.eks. er to ud af 20 oversygeplejersker i Gentofte mænd.

Til gengæld er der p.t. kun to mandlige chefsygeplejersker i hele Danmark, hvoraf den ene er Torben Laurén. Efter syv måneder på lederposten kan han konstatere, at han befinder sig fortrinligt i rollen, også selv om omgivelserne har skullet vænne sig til, at det er en mand, der er chef for en stor kvindegruppe: ''Det gælder især uden for huset,'' siger han og peger på, at man som chef inden for sygeplejen er tæt på det politiske niveau.

''Jeg har f.eks. truffet amtspolitikere, som lige skulle komme sig over, at chefsygeplejersken er en mand. Men den slags preller af på mig, fordi det betyder jo ikke, at folk så synes, jeg ikke er god nok til mit job, fordi jeg er mand,'' siger han.

Torben Laurén har i mange år været med i FS5 ­ Den faglige sammenslutning af ledende sygeplejersker under Dansk Sygeplejeråd, først som medlem af bestyrelsen og de sidste fire år som formand: ''Det fungerer godt,'' siger han, ''også selv om langt størsteparten af medlemmerne er kvinder, sådan som det også er tilfældet i de andre faglige sammenslutninger. I FS5 er det efter min egen mening, og vist også efter de andres, fuldstændig uinteressant, at jeg er mand.''

De bløde værdier

Torben Laurén fortæller, at han har nogle livsværdier, der gør, at han trives i en kvindeverden: ''Jeg er optaget af de bløde værdier. Den sociale tryghed i samfundet er vigtig for mig, og når det drejer sig om patienterne, så er medmenneskeligheden, informationen og de gode rammer også af betydning for forløbet ud over den faktiske behandling,'' siger han og peger på, at hans menneskesyn både er præget af hans socialisering til sygeplejerske og en mor og nogle søstre, som alle arbejder med mennesker.

Ingen af dem er dog sygeplejersker, så det var noget af en tilfældighed, at han søgte ind til sygeplejen: ''Jeg ville frygtelig gerne være socialrådgiver, men var for ung, da jeg søgte uddannelsen, så i ventetiden blev jeg sygehjælper, og så var jeg ellers solgt til sygeplejen.''

Torben Laurén blev færdig med uddannelsen i 1982 efter en uproblematisk elevtid: ''Jeg blev hurtigt klasserepræsentant og kom også ind i skolerådet relativt kort efter, jeg var startet. Ingen satte spørgsmålstegn ved, om jeg som mandlig elev kunne repræsentere holdets 25 piger,'' siger han.

Torben Laurén fik sit første sygeplejerskejob i Gentofte og var derefter et halvt års tid i England. Da han returnerede, blev han hurtigt 1.-assistent og dermed aktiv i lederrollen, som han siger: ''Jeg havde lyst til ledelse, og det har præget mit karriereforløb hele vejen igennem. Det gælder også med hensyn til videreuddannelse, hvor jeg har diplomuddannelse i ledelse og administration fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole og sygeplejefaglig afgangseksamen samme sted fra. Efter jobbet som 1.-assistent blev jeg afdelingssygeplejerske først på Frederiksberg Hospital og senere igen i Gentofte. Derefter var det Rigshospitalet som oversygeplejerske på en medicinsk afdeling for blodsygdomme. Her blev jeg i fem år, bl.a. for at se resultaterne af det arbejde, jeg fik sat i gang om større sammenhæng i patientforløbene. Egentlig er det nemt nok at sætte i gang. Kunsten består i at holde fast og se et resultat. Det er en stor tilfredsstillelse.''

Efter Rigshospitalet gik turen til Amager Hospital som udviklingschef og sidst til Amtssygehuset i Gentofte som chefsygeplejeske ­ stedet, hvor Torben Laurén startede som sygeplejeelev: ''Misforstå mig ikke, når jeg bruger ordet magt. Men ud fra en positiv betragtning har sygeplejersker stor magt i sundhedsvæsenet. Patienterne er afhængige af os, det samme er vores samarbejdspartnere. Hvis vi selv vil, så har vi fantastiske muligheder for at præge udviklingen.''