Ny løn favoriserer mændene

Det ser ud til, at mandlige sygeplejersker har fået mere ud af ny løn end kvindelige. I de første to et halvt år med ny løn har mandlige sygeplejersker på sygehuse haft en større lønstigning end deres kvindelige kolleger.

Det gælder især for afdelingsygeplejersker og oversygeplejersker, men også for sygeplejersker i basisstillinger viser tal fra det Fælleskommunale Løndatasystem. "'Forskellene er ret markante,'' siger arbejdsmarkedsforskeren Flemming Ibsen om tallene, som blev brugt i tv-avisens indslag om ligeløn den 26. januar. ''Hos afdelingssygeplejerskerne er mændene steget 15,4 pct. og kvinderne 11,9 pct. Hos oversygeplejerskerne er mændene steget 16,9 pct. og kvinderne 10,7 pct.''

Han gør dog opmærksom på, at statistikken bygger på en meget lille gruppe for mændenens vedkommende. I et vist omfang kan der ligge tilfældigheder bag. Men han betragter det ikke som særlig sandsynligt, at tallene f.eks. skulle afspejle forskellige anciennitetsforhold for mænd og kvinders vedkommende.

''Hvis vi ser på tillæggene, er forskellen også tydelig,'' uddyber han. ''Hos oversygeplejerskerne får mændene f.eks. i gennemsnit 3.571 kr. om måneden i funktionstillæg, mens kvinderne får 2.676 kr. Det tyder på, at mænd på ny løn løber stærkere end kvinderne.''

Forhandlet af DSR

Forklaringen behøver ikke nødvendigvis at være diskrimination. ''De steder i det offentlige, hvor der er få mænd, går de typisk efter lederstillinger, og de tager megen efteruddannelse og videreuddannelse. Det er i sig selv noget, der giver adgang til tillæg,'' siger Flemming Ibsen.

Én forklaring, som han til gengæld ikke køber, er den med, at kvinderne er dårligere til at sælge sig selv end mænd. ''Man skal huske på, at organisationerne har aftaleret på disse ting. Medlemmerne kan ikke selv forhandle, så derfor er det noget vås, når man hører i pressen, at kvinderne skal blive bedre til at sælge sig selv.

Dansk Sygeplejeråd har været med til at aftale tillæggene, og ligesom organisationen må have en lønpolitik, må den også have en ligelønspolitik. Det kan selvfølgelig være, at man nogle steder har givet mændene rekrutterings- og fastholdelsestillæg, fordi ledelsen på sygehusene har ønsket at holde på de få mænd, der er. Men man har et problem, hvis der er tale om markant forskelsbehandling i en ledergruppe, der kan det samme og laver det samme. Det nye system skulle jo være kønsneutralt. Det afgørende er ikke, om man er mand eller kvinde, men om hvilke funktioner og kvalifikationer man har.''

Skulle ikke forekomme

Dansk Sygeplejeråd må have kigget på, hvad der ligger bag forskellene, er den umiddelbare reaktion fra organisationens formand Connie Kruckow.

''Det her understreger, hvor vigtigt det er, at ny løn bygger på objektive og synlige kriterier og på forhåndsaftaler. Hvis ny løn

Side 17

gør det, burde det her ikke kunne forekomme. Med mindre det viser sig, at mændene er bedre uddannet og har flere løngivende funktioner end kvinderne, og det tror jeg ikke på. Ikke i en gruppe som oversygeplejerskerne, og det er jo der, den store forskel er.''

En medvirkende forklaring kunne være, at mændene er bedre til at stille krav, når de søger en ny stilling, og siger nej til jobbet, hvis det ikke lykkes for Dansk Sygeplejeråds forhandlere i amtskredsene at få arbejdsgiverne til at acceptere kravene. Men hvis det viser sig, at der ikke er objektive forklaringer på, at mændene har fået mest, er det organisationernes ansvar at gøre noget ved problemet, understreger Connie Kruckow.

''Det er et fælles anliggende for arbejdsgiverne og for organisationerne. Vi kan ikke holde til, hvis ny løn får den konsekvens, at uligelønnen bliver større. Og det kan arbejdsgiverne heller ikke. I et kvindefag ­ det kunne være kønt.''