Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejen er et håndværk

Efter at have været i tvivl flere gange er sygeplejestuderende Jesper Jahn blevet overbevist om, at sygeplejen er det rigtige for ham. Han mener, at flere mandlige sygeplejersker vil gavne patienterne.

Sygeplejersken 2001 nr. 9, s. 36-37

Af:

Lotte Havemann, journalist

SY-2001-09-9-10"Min store interesse er humaniora, naturvidenskab og det at være tæt på mennesket. Sygeplejerskeudannelsen kombinerer dem alle tre, siger sygeplejestuderende Jespe Jahn. Efter tvivl og et halvt års orlov fra uddannelsen er han nu sikke rpå,  at han vil være sygeplejerske. Foto: Nicolai Howalt.

Jesper Jahn
stod som 20-årig og skulle vælge mellem filosofistudierne og sygeplejerskeuddannelsen. Han var interesseret i måden, mennesker lever deres liv på, og begge uddannelser kunne opfylde hans faglige ønsker. Valget faldt på sygeplejen. Efter gymnasiet havde han arbejdet som hjemmehjælper i hjemmeplejen, og han ville hellere arbejde på gulvet end risikere at ende på et kontor i ly af tykke bøger.

Han var ellers blevet advaret mod sygeplejerskefaget. Hans tante, som selv er sygeplejerske, havde fortalt ham, at arbejdet var blevet mere og mere præget af nedskæringer og stress, og hun havde rådet ham til at søge en anden uddannelse.

Men Jesper søgte altså om optagelse på Sygeplejeskolen ved Rigshospitalet. Her kom han til at gå i klasse med én anden mandlig studerende, og de to var på bølgelængde med det samme.

''Vi læste sammen og løste opgaver sammen. Vi var sammen i fritiden og dyrkede sport eller gik i byen sammen. Det var også rart at have en anden fyr at støtte sig til, når klassen f.eks. debatterede ligeløn eller ligeværd på arbejdspladsen. Det kan være hårdt at argumentere for sine synspunkter, når man er en eller to mænd mod 30 piger. Jeg har altid sagt min mening, men nogle gange har jeg alligevel lagt en dæmper på mig selv,'' siger Jesper.

Mandlig identitet truet

Efter første semester gik den anden dreng i klassen ud. Jesper følte sig meget alene. Han var noget rystet og overvejede, om han også skulle forlade studiet. Han fandt dog hurtigt sammen med en anden læsegruppe i klassen og besluttede sig for at fortsætte.

''Men jeg savnede stadig mandligt selskab i klassen. Ikke fordi der var noget galt med pigerne, men det var ikke det samme. Der er bare nogle emner, man taler bedst med mænd om.''

Som ene hane i kurven følte Jesper sig trængt som mand. Han begyndte at fokusere på det faglige, når han var i skole, og dyrkede sine maskuline sider uden for skolen.

''Da den anden fyr gik ud af klassen, begyndte jeg at være meget sammen med mine venner fra gymnasiet. Samværet med andre mænd styrkede min mandlige identitet. På samme måde kompenserede jeg ved at svømme meget i min fritid,'' siger han og fortsætter: ''Som mandlig sygeplejestuderende bliver man også nærmest tvunget til at være udadvendt, for hvis man vil have styrket eller bekræftet sin mandlige identitet på skolen, må man opsøge andre mandlige sygeplejestuderende.''

Pause fra studiet

I løbet af 2. semester genvandt Jesper troen på, at han skulle gennemføre studiet. Men da han begyndte i praktik på 3. semester, ragede han uklar med nogle af de fastansatte på afdelingen. Han fuldførte dog praktikken og bestod, men valgte at tage et års orlov for igen at overveje, om han var havnet på det rigtige studium.

Meningen var, at han ville rejse, og for at tjene penge arbejdede han som sygehjælper

Side 37

på Amager Hospital. Rejsen blev dog aldrig til noget.

''Allerede efter to måneder savnede jeg at lære mere om sygepleje og have nogle klassekammerater at dele mine erfaringer med. En overgang var jeg i tvivl, om jeg skulle satse på sygeplejen eller medicin, men jeg kom endnu engang frem til, at jeg vil arbejde på gulvet, ved patienterne. Nu hvor min orlov er forbi, og jeg skal starte på 3. semester, er jeg stærk i troen på, at jeg har valgt rigtigt,'' siger Jesper.

Når man konfronterer ham med, at sygeplejen er et traditionelt kvindefag, svarer han: ''Jeg betragter sygeplejen som et håndværk, hvor man bruger sine hænder, samtidig med at man bruger sit intellekt og har med mennesker at gøre. Mine store interesser er humaniora, naturvidenskab og det at være tæt på mennesket. På sygeplejerskeuddannelsen er alle tre ting kombineret.''

Mænd bruger andre ord

Jesper mener, at flere mænd i sygeplejen vil komme patienterne til gode. Han prøver at forklare det uden at træde de kvindelige sygeplejersker over tæerne: ''Mandlige sygeplejersker bruger f.eks. nogle andre ord over for patienterne end de kvindelige sygeplejersker. Vi bruger ikke så mange følsomme ord, og vi pakker ikke tingene ind. Kvinderne er mere tilbøjelige til at bekræfte patienternes dårligdomme, fordi de er så indfølende over for patienten. Det kan godt blive omklamrende. Mænd siger i stedet: ''Det er skidt, at du er syg, men det går nok.'' Jeg tror, at mange patienter foretrækker mindre følelsesmæssig omsorg.''

Han husker et eksempel fra sin praktik: ''Jeg har tit hørt kvindelige sygeplejersker sige til en patient: ''Jeg ved, hvordan du har det.'' Så har jeg tænkt: nej, de ved ej. Jeg synes, man skal passe på med at være alt for forstående, medmindre man virkelig selv har haft den pågældende lidelse. Ellers klinger det falsk.''

Mandesnak under personlig hygiejne
Han tror også, at mandlige patienter i nogle tilfælde hellere vil plejes af en mandlig sygeplejerske.

''En af mine mandlige patienter sagde en gang til mig, at han var glad for, at det var en mand, der vaskede ham. ''Du ved, hvad det handler om,'' som han udtrykte det. Han sagde også, at han kunne slappe af, når det var en mand, der gjorde det, mens han var ved at krybe i et musehul, når han skulle vaskes af en kvindelig sygeplejerske,'' fortæller Jesper.

Han tilføjer, at det kan lette den evt. trykkede stemning, hvis man småsnakker lidt under den personlige hygiejne, og at det er nemt for ham at finde nogle emner at tale om med en mand. I tilfældet med den førnævnte mandlige patient handlede småsnakken om sport og om murerfaget.

Jesper håber på flere mænd i sygeplejen, og tiden arbejder måske for ham og faget. I hvert fald er han netop begyndt i en ny klasse med i alt fire mandlige studerende.

Den ny uddannelse

September 2001 lanceres en ny sygeplejerskeuddannelse. Uddannelsen bliver på tre et halvt år og giver ret til titlen professionsbachelor i sygepleje og dermed adgang til relevante kandidatoverbygninger på universitetet. Uddannelsen bliver semesteropdelt og SU-baseret og består af en kombination af teori og praktik. I løbet af studiet skal der laves en bacheloropgave. Herudover er der også en valgfri del.