Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: Rigtige mænd er sygeplejersker

Arbejdet som sygeplejerske kræver ikke, at du har et specielt køn, men at du er en rigtig mand eller rigtig kvinde.

Sygeplejersken 2001 nr. 9, s. 26

Af:

Steen Houmark, sygeplejerske

Der kan da ikke være meget mand ved ham,'' var der nogen, der sagde.

Det var den gang, en mand var en mand og en kvinde en vidunderlig skabning, der fødte et dusin børn, rørte i gryderne og plejede familiens syge. Den gang var grænserne mellem rigtige mænd og rigtige kvinder trukket op, så de ikke var til at misforstå. I dag er grænserne forsvundet. Eller er de?

Vi har kvindelige politibetjente og mandlige sygeplejersker. Kønsmæssige minoriteter i deres fag. Min påstand er, at ''rigtige mænd er sygeplejersker,'' for de lever op til tanken om den rigtige mand. Manden, der søger nye veje for sig selv og sine i den jungle, han befinder sig i. En jungle, der hedder mand i kvindejob.

''Det er kun fordi, du er mand.'' Denne og tilsvarende bemærkninger med samme fordomsfyldte indhold har fulgt mig i min karriere som sygeplejerske.

Kun fordi du er mand! Ordene skurrer i mine ører, når jeg møder den slags, selv blandt kvindelige fagfæller. Det er helt chauvinistisk, når jeg tager i betragtning, at kravet til en sygeplejerske bl.a. er, at du mestrer evnen til at forstå, respektere og indleve dig i andre personers ståsted.

''Mænd hører ikke til i sygeplejen, og det var vi også en del, der mente, dengang I fejlagtigt blev sluppet ind på vores felt.'' Sådan modtog en sygeplejelærer mig tre uger inde i elevuddannelsen. Fordomme af den slags avler efter min mening en særlig lyst hos dem, der bliver udsat for dem, til at bevise det modsatte. Men det kan blive katastrofalt for fagets image og udvikling, hvis studerende i dag møder en så firkantet kønsdiskriminering. Frafald og manglende søgning kan være blandt de mulige konsekvenser.

Men det var et godt valg at blive sygeplejerske. Netop uddannelsens brede vifte af muligheder gør, at jeg i dag har erfaringer, jeg næppe havde høstet, hvis jeg ikke var blevet sygeplejerske.

Mit postulat er, at kvindechauvinismen har bevirket, at jeg i kraft af mit køn konstant er blevet afkrævet vandtætte forklaringer på mine holdninger. Spændende, men til tider udmattende.

Jeg kan ikke erindre, at vi mænd har haft muligheden for at springe over, hvor gærdet er lavest, på f.eks. spørgsmålet: ''Hvorfor vil du egentlig være sygeplejerske?''

''Jeg har, siden jeg var lille, drømt om at gøre noget for andre, jeg kan godt lide at arbejde med mennesker, det er så spændende at redde menneskeliv!''

Det er svar, der slet ikke holder vand i forhold til det at være mand i sygeplejen. Det gør de retfærdigvis heller ikke altid i forhold til at være kvinde, men set fra et mandligt perspektiv er der et lavere gærde for kvinderne at springe over i forbindelse med den slags spørgsmål. Generelt blev jeg tvunget til at tænke over, hvorfor jeg valgte sygeplejen frem for et ''rigtigt mandefag.'' Og måske lige præcis derfor holder myten om, at mænd kommer lettere igennem uddannelsen, idet man kan hævde, at de kønsbetingede krav om stillingtagen har givet os mænd en ekstra lejlighed til at tænke over beslutningen. Det er en overvejelse, som vores kvindelige kollegaer på kønsdiskriminerende vis ikke har haft mulighed for, alene fordi de er kvinder.

''Elevtiden var ikke let ­ den var spændende,'' siger alle de mandlige kolleger, jeg mødes med. Ikke pga. de halvgennemsigtige uniformer hos de kvindelige kollegaer, men pga. uddannelsens indhold. Mulighederne for at sætte teori op mod praksis og omvendt. Et spændingsfelt, vi mænd ikke havde oplevet inden for de fagområder, vi tidligere havde bevæget os i. To militærfolk, en SID'er og en portør var en del af grundlaget for nogle af de mandlige sygeplejersker, jeg kender i dag.

Mandlige ledere med en sygeplejerskebaggrund er lettere at få øje på, fordi der i forvejen er så få mandlige sygeplejersker, men det interessante er vel ikke, om lederen er mand eller kvinde, men hvad lederen kan bibringe det område, han eller hun er leder for.

Mand eller kvinde, det ene er ikke at foretrække frem for det andet, hverken som faglig kollega eller leder. Det interessante og udfordrende er for mig det udviklingsfelt, der kan opstå på en arbejdsplads, hvor begge køn er repræsenteret i en målestok, der giver udvikling frem for stagnation.

Sygeplejefaget er som andre fag fyldt med myter og fordomme, og en gruppe af dem omhandler mænd i sygeplejen. Det er der ikke noget odiøst i, men det er påfaldende, hvis vi ikke er opmærksomme på, hvilke fordomme og myter der er med til at tegne vores fag ud ad til. Myterne og fordommene må gerne være der som små kuriositeter, men de må for alt i verden ikke dominere omverdenens eller vores eget billede af faget. Arbejdet som sygeplejerske kræver ikke, at du har et specielt køn, men at du er en rigtig mand eller en rigtig kvinde.

Steen Houmark er bestillerchef i Greve Kommune.

​