Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelse

Sygeplejersken 2002 nr. 11, s. 53

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Hjemmesygeplejersken banker da på

Else Skånning Nielsen, Kirsten Lomborg (red.)

På arbejde i hjemmet

En bog om hjemmepleje
København: Munksgaard/ Gyldendal 2001
152 sider, 168 kr.

SY-2002-11-bogaHvordan banker hjemmesygeplejersken på en dør, når hun skal på besøg hos en borger? Banker hun anderledes på, første gang hun skal besøge en borger, end når hun allerede kender borgeren? Er der forskel i banket på, om borgeren bor i eget hus eller på plejehjem? Signalerer banket, at hun gerne vil i kontakt med borgeren? At hjemmesygeplejersken kommer ind, eller at hun allerede er trådt ind?

''På arbejde i hjemmet'' stiller gode og kritiske betragtninger op omkring hjemmeplejen, en særlig type praksis, hvor arbejdspladsen er offentlig, men arbejdet udføres i private hjem. Flere af forfatterne har en sygeplejerskebaggrund foruden deres kandidatgrad, og alle har en teoretisk tilgang til deres synspunkter. De mest interessante er dem, hvor empirien danner baggrund for yderligere betragtninger og teoretisering. Disse kapitler er meget nærværende for målgruppen hjemmesygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og -assistenter, praktiserende læger og få andre faggrupper med praksisfelt i borgernes hjem.

''Hjemmesygeplejerskens strategier over for såkaldte vanskelige patienter'' er en både skræmmende og interessant overskrift, men den giver noget at tænke over i Jette Joost Michaelsens kapitel. Hjemmesygeplejersken har altså selv opfundet begrebet ''vanskelige patienter,'' og hun ændrer og tilpasser sin adfærd over for dem.

Hjemmesygeplejerskens undvigelsesstrategier gør hendes arbejde uprofessionelt, men det er ikke kun hendes skyld, for hun arbejder under nogle betingelser, der skaber en kløft mellem idealer og faktiske muligheder. Det er et ømt område, for det rører ved hjemmesygeplejerskens individuelle professionelle og fagetiske grænse og bekræfter, at hun ofte fanges mellem faglig kompetence og politiske retningslinjer for det kommunale serviceniveau.

Klæder skaber folk, også i hjemmeplejen. Skal hjemmesygeplejersken bære kittel og hvorfor? Ændrer det vores professionsopfattelse? Institutionaliserer vi borgerens hjem? Hvad med lommeproblemet? Hvor skal hjemmesygeplejersken have nøgler, mobiltelefon, radio, id-kort etc.? Afsnittet er utrolig godt, fordi emnet ofte diskuteres, og argumenterne for og imod kitler er mangfoldige. Man skal huske, at hjemmesygeplejersken ikke møder borgeren som nabokone eller familie, men som en fagperson, hvis faglige autoritet skal vises gennem handlinger.

Højaktuelt er omsorgssystemer, som mange kommuner allerede har indført med både gode og negative erfaringer. Omsorgssystemer giver bedre mulighed for at leve op til de stigende dokumentationskrav i forbindelse med forøgede klagemuligheder, og samtidig får man et godt arbejds-, planlægnings- og styringsredskab. Det kan også give overblik over ressourcernes fordeling i de enkelte kommuner. Omsorgssystemet bruges i det daglige arbejde og erstatter både Kardex og journalføring. Samtidig giver det et bredere informationsværktøj og erstatter den mundtlige rapport ved vagtskifte og mellem de enkelte sygeplejersker. Forfatterens kritik og bekymring er, at den erfaringsbaserede og konkrete kundskab ignoreres, og dermed den tavse kundskab, til fordel for den synlige og observerbare. Derved kan en vital del af omsorgsarbejdet gå tabt. Måske har forfatteren ret, men det er for tidligt at sige endnu og vil i hvert fald kræve en evaluering.

Bogen giver gode muligheder for diskussion i den kommunale hjemmepleje, fordi den rører ved og behandler etiske og konkrete problemstillinger fra manges hverdag. Forfatterne har nået, hvad de gerne ville: En bog, der kan danne udgangspunkt for refleksion og diskussion mellem de enkelte medarbejdere i hjemmeplejen og mellem ledelse og medarbejdere.

Af Helle Tødt, sygeplejerske i Søllerød Kommune.