Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Studieophold i USA - en lære for krop og sjæl

En dansk ph.d.- eller kandidatstuderende kan have svært ved at få de kurser, hun eller han har behov for. Et studieophold i udlandet kan være en eminent mulighed for at få undervisning og vejledning af professorer med forskningserfaring inden for det område, der har interesse. Og så kan det hindre indavl i den danske sygeplejeverden.

Sygeplejersken 2002 nr. 11, s. 42-46

Af:

Susan Rydahl Hansen, cand.cur., ph.d

Det er tidskrævende at planlægge et studieophold i udlandet. Men efter 14 ugers ophold som ph.d.-studerende ved University of Texas at Austin, Nursing School, må jeg konkludere, at det i min aktuelle situation som studerende, men også på længere sigt, synes uundværligt. Opholdet gav mig en viden og erfaring, som ikke kan erhverves alene gennem studier. Det var en næsten ubeskrivelig læring på krop og sjæl.

Sygeplejeskolen i Austin har haft tilknytning til universitetet siden 1876 og ph.d.-programmet siden 1960'erne. Studieopholdet gav mig derfor også indsigt i, hvordan en veletableret uddannelsesinstitution fungerer, når den bugner af veluddannede, engagerede og forskningsaktive professorer og lektorer.

Opholdet har styrket min tro på, at vi også kan nå dertil i Danmark, men alt har jo en begyndelse, også for master- og ph.d.-studerende. Ingen tvivl om, at både studerende og sygeplejen vil have gavn af, at så mange danske studerende som muligt tager et studieophold på et udenlandsk universitet, hvor der arbejdes med lige netop det område, der interesserer den enkelte. Derved vil vi måske kunne hindre indavl i vor lille danske sygeplejeverden, fordi ph.d.-studerende gerne vælger forskningsemne tæt op ad, hvad der er kompetence til at vejlede i inden for landets grænser.

Master- og ph.d.-uddannelse

Ph.d.-uddannelsen i USA er 4-årig og semesteropdelt. De første 18 måneder er et kursusforløb med tre kurser pr. semester. Hvert kursus indebærer typisk fremmøde tre timer (credit hour) om ugen, hvilket svarer til, at en fuldtidsstuderende har mindst ni credit hours pr. semester. De studerende udarbejder først projektbeskrivelser efter ca. halvandet års studier, hvorefter de påbegynder forskningsdelen af ph.d.-uddannelsen.

Masteruddannelsen, Master of Science in Nursing (MSN), som svarer til den danske kandidateksamen i sygepleje, er 3-årig, hvoraf de første 2-21/2 år er et kursusforløb med 10-12 credit hours om ugen. Uddannelsen afsluttes med et mindre empirisk forskningsprojekt.

Begge uddannelser tages inden for et valgt domæne, Adult Health, Parent-Child, Womens Health, Community Health eller Nursing System.

Ca. 50 pct. af kurserne på masterniveau består af teori, der er direkte anvendelig i klinisk praksis. De øvrige ca. 50 pct. benyttes primært til undervisning i filosofiske, videnskabsteoretiske og metodologiske emner. I Austin skal de studerende på hvert kursus udarbejde et essay eller et andet skriftligt arbejde og levere en mundtlig præsentation. På nogle kurser afholdes mindre skriftlige eksaminer midtvejs. Professorer og lektorer med klinisk og forskningsmæssig erfaring er ansat i grupper, svarende til de fem domæner.

Muligheder som international student

En international studerende kan søge om optagelse på et fuldt studieforløb eller som ''non-degree seeking student'' i op til tre semestre. Hvis man følger

Side 43 

kurserne og udfører samtlige essays, eksaminer etc. får man et ''letter-degree'' som dokumentation for, at man har bestået de kursusrelaterede eksaminer. Principielt berettiger et ''letter-degree'' til merit i den danske masteruddannelse for to tredjedele af den credit, man har opnået i USA, dog højst svarende til seks credit hours pr. semester.

Uanset om man har gennemført ni eller 12 credit hours. Det kan anbefales at søge studienævnet ved ens danske universitet om fuld merit for gennemførte eksaminer.

Hvis man ikke ønsker at opfylde samtlige eksamenskrav, kan man lave specifikke aftaler med de amerikanske professorer og studievejledere, men man er da ikke berettiget til et ''letter degree.''

Ansøg i god tid

Optagelsesproceduren til universitetet kan være en langstrakt affære. Det er ideelt at påbegynde ansøgningen mindst et år før, man påregner at indlede studieopholdet.

Der er mange gode oplysninger på Det internationale Kontors hjemmeside om uddannelsesforhold, ophold, visum, sprogtest, sprogkurser og meritoverførsel (1). Kontoret har et bibliotek med legathåndbøger, ansøgningsskemaer til stipendier, oversigt over universiteter, forslag til udarbejdelse af budgetter og internationaliseringshåndbøger. Materialet udlånes ikke, men kan kopieres mod en mindre betaling.

Man skal ansøge studienævnet på ens danske uddannelsesinstitution om merit for det planlagte studieforløb. Alternativt søges om orlov fra studiet. Ansøgningen bør vedlægges:

  • et begrundet forslag til studieprogrammet
  • det udenlandske universitets definition på et fuldtidsstudium
  • relevante kursusbeskrivelser.

Efter fuldførte studieophold ansøges studienævnet ved ens danske universitet om endelig godkendelse og merit for aflagte eksaminer.

Inden ansøgning om optagelse på universitetet kan det anbefales at kontakte de professorer, man søger undervisning og vejledning hos, fordi deres tilstedeværelse og undervisningsaktiviteter varierer, afhængigt af deres forskningsaktiviteter.

De amerikanske universiteters sygeplejeskoler findes ved at søge efter de specifikke universiteter på internettet og derefter søge under ''Faculty'' og ''Nursing.'' På skolernes hjemmesider findes typisk e-mail-adresser til professorer og studievejledere (graduate adviser). En sådan søgning er i sig selv interessant, idet professorernes aktuelle forskningsaktiviteter, kursustilbud, pensumlister etc. ofte fremgår af disse sider. Som eksempel har skolen i Austin adressen www.utexas.edu/nursing.

Professorerne har primært indsigt i eget domæne, mens studievejlederne har overblik over alle

Side 44 

undervisningsaktiviteter i de kommende semestre. De kan derfor vejlede i, hvordan og hvornår man vil få størst udbytte af et studieophold. Studievejlederen kan også fortælle om regler for optagelse og opnåelse af credit. Studievejlederen sender orienteringsmateriale og ansøgningsskema og giver råd om, hvad man bør være opmærksom på ved udarbejdelsen af ansøgningen.

Optagelse - papirer og krav

I Texas er ansøgningsproceduren ens for alle, uanset om man søger optagelse på et fuldt studium eller som "non-degree seekning student" i 1-3 semestre.

Ansøgningsskemaet bestr af to dele. En del sendes til universitetets centrale administrationskontor. den anden del sendes til skolen. Det centrale kontor afgør, om man opfylder kravene til optagelse. Sammen med begge ansøgninger sendes begrundelse for ansøgningen, curriculum vitae (CV), publikationsliste etc. Dokumentation for samtlige eksaminer sendes direkte til det amerikanske universitet i signeret kopi fra de institutioner, hvorfra man har taget eksamen.

Desuden skal tre fagpersonersende et skema, hvori de beskriver ansøgerens faglige og personlige kvalifikationer og tilkendegiver, om de finder ansøgeren egnet til at gennemføre uddannelsen.

Inden optagelsen skal man have bestået en sprogtest, "Test of English as a Foreign Language"(TOEFL). På nogle universiteter skal man yderligere bestå sprogtesten "Graduate Record Examination" (GRE). (Se afsnittet "Sprogkurser anbefales").

Desuden skal en erklæring om, at man har økonomi til at betale studieafgift og ophold, signeres af ens bankrådgiver og medsendes. Når optagelsen er bekræftet, udarbejder universitetets centrale administration en såkaldt Form I-20-blanket, som medsendes i original ved ansøgningen om visum til studieophold af 3-23 måneders varighed.

Regelstyret tilmelding

Universitetsåret er opdelt i et forårs- og et efterårssemester af 12-15 ugers varighed. De fleste universiteter har desuden sommersemestre, som består af et semester på enten ca. 12 uger eller af to på ca. seks ugers varighed. Kursus-udbuddene er ofte færre i sommersemestret. Tendensen er, at flere universiteter planlægger ét langt sommersemester, så de studerende kan gennemføre uddannelsen på kortere tid eller holde studiumfri et semester om året.

Før hvert semester udsender de større universiteter et kursuskatalog over samtlige fakulteters kursustilbud. Ph.d.-studerende har på baggrund af deres mastergrad ret til at registrere sig på et hvilket som helst af disse kurser. Der er faste tidspunkter for kursusregistrering afhængigt af uddannelsesforløb og status som studerende. Proceduren fremgår som regel af kursuskatalogerne. Registrering og betaling foregår på mange universiteter via lokale computerprogrammer inden for en tidsramme af 5-7 dage, hvilket man skal være opmærksom på, da kravene til optagelse og registrering er meget regelstyret. Alle papirer skal være i orden og fremsendt til universitetet, da retten til registrering ellers blokeres i computersystemet og først kan ophæves, når ens mellemværende med administrationen er bragt i orden.

Hvert kursus er typisk på tre credit hours, hvilket fordrer fremmøde tre timer ugentligt og evt. ''lab activities,'' der kan være alt fra seminarer til computerbaserede opgaver. ''Lab acitivities'' anvendes dog sjældent på ph.d.-kurserne.

På ph.d.-kurserne må påregnes 6-10 timers forberedelse om ugen pr. kursus og 3-5 timer på masterkurserne foruden eksaminer, essays og præsentation af individuelt arbejde eller evt. gruppearbejde.

Dyrt at bo og studere

De større universiteter kan anvise bolig på egne kollegier. Kollegiepladserne er dog primært forbeholdt studerende med amerikansk statsborgerskab. I informationsmaterialet fandt jeg adresser på områdets private kollegier, men erfarede hurtigt, at de fleste kun lejer kollegieværelser ud for et helt år ad gangen. Det lykkedes mig imidlertid telefonisk at finde et kollegium, der ville leje ud for et enkelt semester.

Det er ikke gratis at være studerende i USA. Udgifter til undervisning, vejledning og diverse afgifter til universitetet beløber sig til ca. 35-40.000 kr. pr. semester for en fuldtidsstuderende og ca. 12.000 kr. mere, hvis man tager fire kurser, svarende til 12 credit hours pr. uge. Beløbet skal typisk betales med kreditkort ved registreringen. Udgift til bøger er på omkring 2-3.000 kr. pr. semester.

Et sparsomt møbleret kollegieværelse inkl. kost og rengøring (de typiske lejebetingelser) beløber sig til ca. 35.000 kr. pr. semester. Flyrejsen ca. 10.000 kr., forsikringer ca. 2-3.000 kr., visum 350 kr., sprogtest 1-2.000 kr. Prisen for et semester kan altså i alt løbe op på 85-100.000 kr.

Det kan betale sig at søge fondsmidler i god tid, da det er et krav for at få opholdstilladelse (Form I-20), at man kan dokumentere, at de økonomiske forhold er i orden. ''Visiting students'' må ikke arbejde under studieopholdet, men i nogle stater er det tilladt at tage arbejde på universitetsområdet. Adresser,

Side 45 

vilkår og tidsfrister for ansøgning til relevante fonde findes i Kraks Fonds- og Legatvejviser (2).

Sprogkurser anbefales

For at blive optaget på universiteter i USA og Canada kræves TOEFL bestået med en score på 210-240 ud af 300 mulige. Det svarer til niveauet på en god sproglig studentereksamen. Studieskolen i København (3) afholder forberedelseskurser til testen på 12 timer over to dage til ca. 400 kr., og der udleveres og gennemgås orienteringsmateriale vedrørende tilmelding, opbygning og afvikling af testen. Testen, der er et internationalt koncept, afholdes flere gange ugentligt i København. Uanset sproglig begavelse kan det anbefales at tage forberedelseskurset, idet TOEFL er en fire timers computerbaseret test, hvor der skal arbejdes intensivt inden for et specifikt koncept. Hvis man ikke ønsker at følge forberedelseskurset, kan man få orienteringsmaterialet og tilmeldingsblanket på Det internationale Kontor (1), hvor man også kan låne en cd-rom med en prøve-TOEFL. Testen koster ca. $ 125, og resultatet foreligger efter omkring 14 dage.

På nogle universiteter skal man også bestå GRE, en eksamen der tester, om de sproglige kvalifikationer skønnes gode nok til at man kan gennemføre en akademisk uddannelse på master- eller ph.d.-niveau. GRE er kendt for at være mere kompliceret end TOEFL, og en grundig forberedelse må anbefales. GRE-testen afholdes af Fulbright Kommissionen (4), der udleverer brochurer og øvelseshæfter. Testen koster ca. $ 150. Yderligere oplysninger findes på www.gre.org

Københavns Universitet tilbyder hvert år i august et tre ugers intensivt sprogkursus til studerende, som skal på studie- og praktikophold i udlandet. Ansøgningsskema/brochure kan afhentes på fakultetskontorer, studievejledninger eller Det internationale Kontor i juni. Ansøgningsfrist er normalt den 1. juli.

Visum og forsikringer

Ved studieophold af over tre måneders varighed skal man ansøge den amerikanske ambassade om visum senest fire uger før afrejse. Ansøgningen vedlægges

Side 46 

den Form I 20-blanket, som udstedes fra universitetet. Et visum udstedt på en Form I 20 er gyldigt i op til 23 måneder og koster $ 45. Søges opholdstilladelse af længere varighed, gælder andre regler. Regler for udstedelse af visum og rekvirering af ansøgningsskema findes på den amerikanske ambassades hjemmeside.

Universitetet forudsætter, at man kan dokumentere, at man har en sygdoms-, ulykkes- og ansvarsforsikring. Det gule sygesikringskort dækker ikke i USA. Mange benytter Europæiske Rejseforsikring, men firmaet Compas er yderst konkurrencedygtigt. Man skal være opmærksom på, at nogle sygehuse har en kollektiv medarbejderforsikring, der dækker studieophold i udlandet.

Happenings og tryghed

Det har været en utrolig oplevelse at være studerende på et af USAs største universiteter med mere end 50.000 studerende, hvoraf 10 pct. var internationale studerende. Fakultetsbygningerne lå, typisk for amerikanske universiteter, samlet i et stort parklignende område med kollegier og sportsfaciliteter i randområdet af campus. Det, at alle studerende bor og studerer samme sted, betyder, at der er liv på campus døgnet rundt i form af koncerter, dans, teater, udstillinger, etniske optrin, happenings og demonstrationer i skøn forening.

Alle internationale studerende anmodes om at henvende sig på kontoret for internationale studerende ved ankomsten for at øge deres muligheder for at få samtlige papirer i orden inden kursusregistreringen. Det internationale kontor fungerede i de første dage som en tryg bastion, hvor der altid var råd at hente. Men det var tillige et sted, hvor der var mulighed for at få en snak med andre studerende - og lidt koldt at drikke i sommerheden.

De fleste sygeplejersker på masterprogrammet var i tyverne, idet de var gået direkte fra bacheloruddannelsen over i masterprogrammet. Til min overraskelse var de ph.d.-studerende mellem 40 og 50 år. Samtlige studerende arbejdede på hel- eller deltid ved siden af studierne, så de måtte bruge op til 8-10 år på at gennemføre uddannelsen.

Lukket skrin åbnet

Arbejdstitlen på mit ph.d.-projekt er: ''Hospitalsindlagte patienters oplevede lidelse - i livet med uhelbredelig kræft.'' Et af mine interesseområder er begrebs- og teoriudvikling i relation til fænomenet lidelse. I den forbindelse har jeg arbejdet med professorerne L.O. Walker og K.C. Avants ideer om begrebs- og teoriudvikling og med lektor D. Kahns empiriske forskning om lidelse. Alle tre er ansat ved universitetet i Austin, så jeg fandt det oplagt at søge optagelse på deres kurser for ph.d.-studerende. Siden fandt jeg det mindst lige så givende at diskutere teorier, ideer og egne projekter med studerende, der havde tilgrænsende interessefelter. Som dansk ph.d.-studerende var det desuden opmuntrende at få tilkendegivelser om, at jeg faktisk også kunne tilføre professorer og studerende noget, qua min uddannelse og viden som nordisk ph.d.-studerende.

Jeg var tilmeldt kurserne ''Theory Development in Nursing,'' ''Cultural Construction of Health and Illness'' og ''Advanced Psychosocial Nursing.'' Lige hvad jeg trængte til på et tidspunkt, hvor jeg efter to års studier havde oplevelsen af at arbejde op mod en mur, og af, at mit projekt bare var ord, ord og atter ord. Jeg manglede stimuli til at tænke kreativt, men allerede efter en uges studieophold var det, som om et hidtil lukket skrin med ideer på magisk vis blev åbnet i min underbevidsthed. Støttet af forelæsninger, seminarer og litteraturstudier dukkede ideerne op i en kontinuerlig strøm, som en synergieffekt, der stimulerede til yderligere studier, drøftelser og perspektivering af mit projekt.

Studieopholdet var primært finansieret af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond og sekundært af Dansk Sygeplejeråd samt egne midler. -

Susan Rydahl Hansen er ansat på Palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Telefon: 35 31 23 35.

Henvisninger
  1. Det internationale Kontor. Fiolstræde 24, 1171 København K. Telefon: 35 14 15 36.
  2. Kraks Fonds- & Legatvejviser 2000, 4. udgave. (Ny udgave udkommer marts 2002).
  3. Studieskolen. Antonigade 6, 1106 København K. Telefon: 33 14 40 22.
  4. Fulbright Kommissionen. Kommissionen for uddannelsesudveksling mellem Danmark og De forenede Stater.
    Fiolstræde 24, 1171 København K. Telefon: 33 12 82 23.
  5. Studievejledningen. Fiolstræde 10, 1171 København K. Telefon: 33 12 11 31. Kl. 9.00-13.00.