Synspunkt: Ny løn demotiverer

Som sygeplejersker siger vi ikke nej til ny løn som sådan. Men nej til ny løn-aftaler, der ensidigt er underlagt arbejdsgivernes ledelsesret og prioriteringer.

Politiken bragte den 25. februar 2002 en helsides artikel om emnet ny løn på det offentlige arbejdsmarked. Artiklen skitserer et forløb, som følger ny løn-kronernes vej fra forhandling til pengene ligger i lønmodtagerens lommer. Desværre stemmer situationerne, som de er skitseret i artiklen, ikke overens med mange lønmodtageres erfaringer i hverdagen. Flere af os har, efter de første år med ny løn, en del bristede illusioner.

En af hjørnestenene i argumentationen for ny løn har været, at vi bør gøre op med det solidariske lønprincip og give arbejdsgiverne et middel til at honorere særligt dygtige og ihærdige medarbejdere. Ny løn skulle være med til at motivere medarbejdere til at gøre en særlig indsats. Efter at have arbejdet med ny løn i fem år må jeg desværre konstatere, at ny løn ikke har skabt forøget motivation, snarere demotivation.

Spørgsmålet er så, hvad årsagen er til denne demotivation. Jeg tror ikke, mange vil være uenige i, at den solidariske lønpolitik er en kende gammeldags. Selvfølgelig skal særligt dygtige medarbejdere kunne honoreres særskilt. Men som det er sket i forbindelse med ny løn, så sker det på bekostning af de mange medarbejdere, der ikke nødvendigvis skiller sig ud fra mængden. Når ny løn finansieres ud af overenskomstrammen, så bevirker det, at de mange lønmodtagere, der ikke opnår del af ny løn, reelt er i fare for at gå ned i realløn.

Samtidig har erfaringerne med ny løn vist, at forhandlingerne og udbetalingerne af ny løn sker med megen forsinkelse. Personligt har jeg via forhandling med min tidligere arbejdsgiver opnået et ny løn-tillæg. Jeg skulle honoreres for et arbejde, jeg påbegyndte den 1. januar 2000.

Desværre har jeg endnu ikke fået udbetalt pengene - nu mere end to år efter. Sådan vil der kunne fortælles forskellige historier om forsinkelser i udbetalingerne, og specielt er mange forhandlinger om ny løn for perioden 2001 endnu ikke påbegyndt. På den måde får vi lønmodtagere med rette den ubehagelige mistanke, at vores lønkroner fra ny løn er med til at finansiere den daglige drift af den offentlige service. Og det er vel ikke det, der er tænkt som meningen med lønmodtagernes overenskomstmidler. Førnævnte artikel i Politiken skitserer som sagt et forløb for ny løn-midlernes vej fra forhandling, til de udbetales. I det konkrete tilfælde gives der ny løn til to lærere i en kommune. Såfremt de to lærere får nyt arbejde, skulle man mene, at deres ny løn-tillæg skal udbetales til to andre lærere, idet det jo er overenskomstmidler. Der er tale om de såkaldte recirkulationsmidler. Men sådan er det desværre ikke i virkeligheden. I mange tilfælde viser det sig uhørt svært for lønmodtagernes organisationer at få ført recirkulationsmidlerne tilbage til forhandlingsbordet. På den måde bliver lønmodtagerens lønkroner fuldstændig underlagt arbejdsgivernes ledelsesret. Og i mange tilfælde bliver overenskomstmidlerne brugt til at få den daglige drift til at hænge sammen.

Som et eksempel kan jeg nævne en forhandling, hvor arbejdsgiverne startede forhandlingerne med at skitsere ny løn-rammen for arbejdspladsen. I samme sætning trak de så 400.000 kr. fra, idet de skulle bruges til at udbygge it på arbejdspladsen! Således bruges overenskomstens aftaleramme til at finansiere den daglige drift og ikke til - som hævdet - at motivere særligt dygtige medarbejdere. På denne baggrund er der efter min opfattelse skabt en betydelig demotivation i forhold til medarbejdernes engagement over for at bidrage til at udvikle arbejdspladserne. Mange har ydet et stort stykke udviklingsarbejde og har så efterfølgende kunnet konstatere, at forventningerne ikke kommer til at stemme overens med virkeligheden.

Som Politikens artikel beskriver, så arbejdes der i disse dage i Forligsinstitutionen med at strikke et forlig sammen på det amtskommunale og kommunale område. Mit bud skal være, at der bør arbejdes hen imod at udforme nogle mere forpligtende aftaler omkring ny løn. Der bør laves en aftale, der forpligter arbejdsgiverne til at udmønte aftalerammen til lønmodtagerne, og ikke bruge den til drift. Og det bør sikres, at sanktioner kan komme på tale, hvis aftalen brydes. Som virkeligheden er for mange lønmodtagere i dag, så er der tale om et ny løn-system, der er ressourcekrævende, bureaukratisk, underlagt ledelsens driftshensyn og i allerhøjeste grad demotiverende. Og var det det, der var hensigten med ny løn?