Vi kan ikke frigøre os fra historien
Regner Birkelund (red.)
Omsorg, kald og kamp
Personer og ideer i sygeplejens historie
København: Gyldendal 2001
424 sider, 348 kr.
Kvinder, der med ildhu har beskæftiget sig med pleje af syge på forskellige tidspunkter og i forskellige sociale sammenhænge og kulturer fremstilles i ''Omsorg, kald og kamp.'' De fleste er borgerskabets diakonale døtre, der i det 19. og 20. århundrede kastede sig engageret ud i at gøre det gode.
Hvad det gode og den gode sygepleje var for dem, beskrives med udgangspunkt i deres liv, gerning og personligheder, som i flere af beretningerne ses i en historisk, social og kulturel sammenhæng. Der er gode historier, der kan læses for fornøjelsens skyld som beretninger om personligheder og epoker. Og der er gode historier, der kan bidrage til at forstå den moderne sygepleje.
I første del løftes den kristne, højmiddelalderlige helhedstænkning og afbalancerede livskunst frem i et nutidigt perspektiv via Hildegard af Bingen i en kraftfuld sprudlende fortælling.
Anden del handler om den moderne sygeplejes grundlæggere og belyser de diakonale og mere humanistisk inspirerede sider. Med Friederike Fliedner og Florence Nightingale som poler fremstilles de engagerede og banebrydende kvindeskikkelser. Florence Nightingale skildres med udgangspunkt i hendes samtid, hendes opfattelse af sundhed som et socialt problem og hendes medvirken til udvikling af det offentlige sundhedsvæsen. Tidsbilledet om og af Ilia Fibiger som flertydig banebryder i kampen for social retfærdighed og støtte til de udsatte er forrygende og engagerende. På den pietistiske og diakonale side fremstilles Friederike Fliedner og Louise Conring, store kaldede kvinder, der kæmpede med flid og eftertanke, høfligt, beskedent og loyalt over for det kristne budskab. Louise Conring præsenteres med samfundsmæssig indlevelse og fremstår klart i sin kamp som åndelig moder og repræsentant for sin tilgang til sygeplejen i opposition til den engelskinspirerede humanitære idé og til Røde Kors-sygeplejerskerne.
I tredje del er der udvalgt kvindelige danske pionerer, der har været med til at præge sygeplejen og sygeplejerskeuddannelsen gennem tiderne. Sygeplejerskerne bliver eksponenter for store modsætninger i omsorgen, kaldet og kampen mellem afsavn og livsglæde, mellem det guddommelige kald og det verdslige medmenneskelige kald.
Sidste del rummer kæmpere fra Norge, Sverige og Finland. Rikke Nielsens visionære indsats og praktiske sygepleje i Norge bliver sanseligt og stemningsfuldt beskrevet. Den oldkirkelige indflydelse på Rikke Nielsens idé og dobbeltheden i kaldet, forankret i troen på Gud og mennesket, viser tilbage til bogens første kapitel, så ringen kan sluttes med interessante fortolkninger af Rikke Nielsens indsigt i betydningen af sygestuen og af huset.
Redaktøren af disse meget forskellige og dog ens opbyggede afsnit af sygeplejens historie har skabt en ramme, så der på trods af forskellige metodiske og faglige tilgange er en gennemgående idé.
Modige kvinder er beskrevet med glød, entusiasme og nogle gange med fuldstændig identifikation. Forfatterne har skrevet livshistorier, biografier og samfundsbeskrivelser, der i deres mangfoldighed kommer til at fremstå som et hele. De fleste har en stram komposition, der gør det overskueligt at følge forfatternes intentioner. En imponerende, omfangsrig bog, hvor man godt kan lære af historien, hvis man anvender budskaberne med kritisk eftertanke. Vi kan ikke frigøre os fra historien i den mangfoldighed, den her er synliggjort via heroiske skikkelser, deres samtid, ideer og synspunkter. Den bærer vi med ind i det 21. århundrede. Men vi kan tage stilling til, hvilket tankegods vi vil smide over bord, og hvad vi vil bygge videre på. Med dette er bogen lykkedes og vil ganske givet blive opklarende i forhold til fagets tanker, traditioner og handlemønstre til glæde for mange sygeplejersker og sygeplejestuderende.
Marianne Mahler, cand.phil. i historie, sygeplejerske og uddannelseskonsulent i afdelingen for Ældre og Sundhed i Valby.
Vekslende niveau i norsk lærebog
Anne Marie Reitan, Tore Kr. Schjølberg (red.)
Kreftsykepleie
Pasient - Utfordring -Handling
Oslo: Akribe Forlag 2001 kommission Gads Forlag
492 sider, 550 kr.
Generelle afsnit om det særegne ved kræftsygepleje giver en god og grundig indføring i kræftsygeplejens facetter. De enkelte kræftsygdomme gennemgås lægefagligt, fulgt af afsnit om den specielle sygepleje. Afsnittene om sygepleje er kortfattede og virker ikke alle fyldestgørende, og de lægefaglige afsnit er påfaldende heterogene mht. længde og illustrationer. Der er f.eks. gode farvebilleder om sarkomer, en relativt sjælden sygdom, men ikke tilsvarende billeder af den langt hyppigere forekommende lungekræft. Akutte onkologiske og hæmatologiske tilstande som Stokes krave, tværsnitssyndrom og tumorlyse-syndrom er sporadisk behandlet. Det er måske sjældent forekommende tilstande, men der knytter sig mange vigtige observationer og sygeplejeopgaver til dem.
Der er nyere danske bøger på samme niveau, men ''Kreftsykepleies'' styrke er, at den behandler mange aspekter, som sygeplejersken møder hos kræftpatienten i hverdagen, grundigt og med gode referencer til nyere litteratur. Særlig godt er afsnittet om kommunikation med konkrete retningslinjer for, hvordan læge og sygeplejerske sammen kan informere patienten om diagnose, recidiv og andre svære emner. Afsnittet om krise og mestring trækker på de gængse teoretikere. Afsnittet om ernæring er på et højt teoretisk niveau med gode forklaringer på vægttab hos kræftpatienter, og der er gode kostråd til patienter med nedsat appetit. Omsorg for døende er fint beskrevet med udgangspunkt i hospicefilosofien, ritualer og døden i kulturelt perspektiv med mange gode referencer. Særskilt er et fint afsnit om åndelig omsorg og lidelse og et om behandling og sygepleje til patienter med lymfødem.
Afsnittet om forholdsregler ved administration af cytostatika, som i øvrigt ikke er særlig fyldestgørende, er ikke helt i overensstemmelse med danske forhold. Her opretholdes retningslinjer for håndtering af patientens affaldsprodukter efter cytostatikaindgift f.eks. kun i 24 timer og ikke i fem døgn som i Danmark jf. Arbejdstilsynets retningslinjer. Det forekommer besynderligt, at et ganske kort afsnit orienterer om tiltag ved ekstravasation uden at nævne, hvilke stoffer der er vævstoksiske ved ekstravasation. Under kvalme fokuseres på medikamentel kvalmebehandling, mens der mangler en sygeplejefaglig del og forslag til ikke-medikamentel kvalmebehandling. Afsnittet om seksualitet, et område, som let negligeres, er skuffende kort. Et godt register mangler desværre.
Bogen er skrevet af norske kræftsygeplejespecialister til studerende ved kræftspecialistuddannelser, hvilket svarer til den onkologiske efteruddannelse i Danmark. I forhold til den danske uddannelse vil en del af teorien højst sandsynligt være kendt, men sygeplejestuderende kan anvende den som supplement med mulighed for fordybning. Til den onkologiske efteruddannelse forekommer den ikke fyldestgørende.
Nanna Kappel, sygeplejelærer, H:S Sygeplejerskeuddannelsen.
Patientens perspektiv som udgangspunkt
Lis Kofoed Borrild, Lise Musaeus
Sygepleje til mennesker med diabetes
København: Munksgaard 2001
183 sider, 218 kr.
Både sygeplejestuderende og erfarne sygeplejersker vil kunne få glæde af den omfattende viden om diabetes og mange års erfaring med sygepleje til diabetikere, der præsenteres i denne lære- og opslagsbog.
Ud over forhold relateret til selve sygdommen fokuseres de 16 kapitler på diagnostik og kontrol, behandlingsprincipper, akutte og sendiabetiske komplikationer og social støtte til diabetikere. Der er afsnit om de særlige forhold, sygeplejersken må være opmærksom på ved diabetes hos børn og unge, hos gravide og hos patienter fra etniske minoriteter. Der er også blevet plads til afsnit om diabetes i historisk perspektiv, om samarbejde mellem primær og sekundær sundhedstjeneste og om kvalitetssikring og udviklingstendenser i diabetesomsorgen. Alle meget relevante emner for sygeplejersken at have indgående kendskab til. De 11 forfattere har hver især erfaring og kompetence inden for det pågældende område.
At undgå eller udsætte sendiabetiske komplikationer er vel det væsentligste mål for både diabetikeren og de professionelle i diabetesteamet. Viden herom er helt central, når sygeplejen skal beskrives.
Særligt i afsnittet ''Unge og diabetes'' formår Anni Rasmussen eksemplarisk at beskrive, hvordan udgangspunktet hele tiden må og skal være diabetikeren, hvis sygeplejersken skal gøre sig håb om, at denne viden skal rodfæstes i og danne udgangspunkt for en hensigtsmæssig levevis hos diabetikeren. I flere af de øvrige afsnit havde en lignende fokusering på diabetikerens perspektiv været ønskelig.
''Vi oplever, at det ikke er noget problem at tale med patienterne om impotens,'' får læseren at vide andetsteds (side 156). Nok så interessant havde det været med oplysning om, hvad de pakistanske indvandrere, der henvises til, mener om den sag. Omfanget af undersøgelser af diabetikeres oplevelser med at leve med sygdommen og med at møde diabetesteamet er muligvis begrænsede. Af hensyn til den videre udvikling af sygeplejen kunne eksisterende undersøgelser af dette forhold i højere grad, end det er tilfældet, have dannet udgangspunkt for bogen. Bogen er logisk opbygget, og de enkelte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. Fælles for flere af kapitlerne er, at der savnes en mere stringent henvisning til referencer. Dette er nødvendigt, hvis der stiles mod en evidensbaseret praksis. Hvert afsnit afsluttes dog med en liste over relevant litteratur. Bogen kan også anbefales andre faggrupper i det tværfaglige team omkring diabetikeren.
Merete Munk, pædagogisk konsulent, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet