I orden at være prøveklud

Ingen sagde fra, da de to sygeplejelærere Jane Lind og Rie Skytt havde sat injektionsteknik på skemaet i færdighedslaboratoriet. Tredje semesters sygeplejestuderende på Sygeplejeskolen i Århus agerede villige prøveklude for hinanden. Men havde det f.eks. været afprøvning af kateter på egen krop eller nedre toilette, havde det været småt med velviljen.

''Det ville være alt for grænseoverskridende,'' siger to af de studerende Birgitte Glud og Jeanette Nielsen.

De er begge glade for undervisningen i færdighedslaboratoriet. Det er godt at afprøve sygeplejen her, inden man skal ud i det virkelige sygeplejeliv, synes de.

''Vi opnår naturligvis aldrig rutine i f.eks. injektionsteknik, fordi vi afprøver det i færdighedslaboratoriet, men øvelsen giver nu en ganske god fornemmelse af det at stikke - og blive stukket. Og fordi vi som studerende kender hinanden, kan vi bedre tillade os at prøve os frem, end hvis det nu var en patient, vi skulle stikke i,'' siger Birgitte Glud.

Alle på holdet opførte sig meget professionelt, synes hun. Ingen fortrød, fordi alle gerne ville prøve at stikke og derfor også blev nødt til at lade sig stikke af en medstuderende.

Der var saltvand i sprøjterne, og beskeden fra de to sygeplejelærere lød på, at der skulle sprøjtes så lidt væske ind som muligt - subkutant som intramuskulært.

Jeanette Nielsen opdagede under øvelsen, at hun var lidt for længe om at stikke.

''Så nu ved jeg, der skal mere tempo på,'' siger hun og fortæller, at hun var en af dem, der havde lyst til at prøve injektionsteknik i færdighedslaboratoriet en ekstra gang, da det igen var på skemaet:

''Inden studiet arbejdede jeg på plejehjem, så jeg er ikke ukendt med den kliniske virkelighed. Alligevel kan jeg godt bruge lidt flere timer i færdighedslaboratoriet, fordi så stor en del af studietiden går med teori.''

Bør bruges mere

Sygeplejeskolen i Århus har altid prioriteret brug af demonstrationsstue eller færdighedslaboratorium, som det hedder i dag:

''Det første er lidt gammeldags og implicerer, at man får tingene forevist. I færdighedslaboratoriet afprøver man selv tingene og opøver egne færdigheder,'' siger Jane Lind og Rie Skytt, der mener at vide, at der faktisk findes danske sygeplejeskoler, der enten ikke råder over et færdighedslaboratorium eller slet ikke bruger det, hvis de har det.

''Her har vi satset på et veludstyret færdighedslaboratorium og kunne i virkeligheden godt tænke os, at det blev brugt endnu mere, end det er tilfældet i dag,'' siger de to.

''I dag er det os, der tilrettelægger brugen af færdighedslaboratoriet. Vi tager initiativet til træningen og præsenterer de studerende for øvesituationerne, men på længere sigt håber vi, at det bliver sådan, at de studerende af sig selv går i færdighedslaboratoriet for at træne og måske også undervise hinanden. De kommer jo med meget forskellige kvalifikationer,'' siger Jane Lind og henviser til et hold, hvor ikke mindre end 20 ud af 26 havde arbejdet med personlig pleje inden studiet.

''Når de så kommer her på skolen som studerende og får nogle teoretiske forudsætninger for deres pleje, er det påfaldende at høre deres refleksioner:

Ja, men hvad er det dog, vi har gået og lavet.

Den slags udbrud, hører vi ofte,'' tilføjer hun og peger på, at træningen i færdighedslaboratoriet også handler om at aflære dårlige vaner.

De to sygeplejelærere understreger det vigtige i, at de studerende får lært at arbejde med deres krop:

''Livet på en sygeplejeskole drejer sig jo ikke kun om mental indlæring, men også om at få kroppen med i læringsrummet. Derfor er vores undervisning tilrettelagt som en vekselvirkning mellem teori og øvelser,'' siger de og henviser til, at både

Side 13

Billede 

Side 14 

den kliniske undervisning og træningen i færdighedslaboratoriet er områder, der skal opkvalificeres i forbindelse med den nye uddannelsesreform. Det ligger simpelthen fast i bekendtgørelsen. Men pga. overvældende arbejdspres er skolens to udvalg, som har fokus på områderne, for tiden sat på standby. Men når ressourcerne og tiden er til det, skal arbejdet i gang igen.

Ligesom mange af kollegerne landet over er Jane Lind og Rie Skytt i fuld gang med at videreuddanne sig netop for at kunne varetage deres funktioner som sygeplejelærere på den nye bacheloruddannelse i sygepleje. Begge går efter en mastergrad. Jane Lind i Public Health, Rie Skytt i sundhedsvidenskab og praksisudvikling.

Flere tilbud

Da de to sygeplejeskoler på Århus Kommunehospital og Århus Amtssygehus blev slået sammen til det, der i dag er Sygeplejeskolen i Århus, blev der etableret ikke bare ét, men to færdighedslaboratorier på den nye adresse i Halmstadgade. Begge laboratorier har videoudstyr, så de studerende bagefter kan få en fornemmelse af deres træning. I det hele taget har de to laboratorier up to date udstyr. F.eks. elsenge:

''Der er faktisk ingen begrænsninger. Vi kan få det, vi gerne vil have til undervisningen,'' siger Jane Lind. Hun har af og til hørt fra andre kolleger, at det måske er lige flot nok det med elsengene, når der nu er så mange sengeafdelinger, som stadig ikke har dem:

''Vi har en enkelt gammel seng af pædagogiske grunde, men ellers er vores politik, at udstyret skal være tidssvarende og funktionelt. Ellers kan situationen let blive pseudo-agtig,'' siger hun.

Det er også den indstilling, der ligger bag træningen i injektionsteknik. De studerende skal lære at stikke i en menneskekrop - ikke i en appelsin, som nogle skoler bruger som øveobjekt.

''Mange gange skal der en overvindelse til for at stikke i et andet menneske. Vi har faktisk haft nogle studerende, som gerne selv ville lade sig stikke, men næsten ikke kan få sig selv til at stikke studiekammeraten. Den hurdle hjælper vi dem til at komme over, så de slipper for at lide nederlag over for en patient. Bagefter har sådan en studerende det pragfuldt. Hun klarede det. Flere har kamera med, så de kan dokumentere den dag, de havde injektionsteknik.''

Med den nye bacheloruddannelse er der flere øvelser i færdighedslaboratoriet, der fremover skal trænes i praktikperioderne. Men laboratorierne i Århus kommer ikke til at stå halvtomme af den grund - og da slet ikke, hvis skolen går i gang med at udarbejde en række ikke-obligatoriske tilbud til de studerende:

''Ligesom vi udbyder et kursus i studieteknik, kunne vi også udbyde kurser i forskellige praksisfærdigheder. Med den specialisering, der i dag er i klinikken, er det jo langtfra alle procedurer, de studerende kommer igennem,'' siger de to sygeplejelærere. De har ofte mødt studerende, der var dybt bekymrede over det, de ikke fik lært. Som en af dem sagde:

''Jeg har aldrig prøvet at lægge et kateter. Kan jeg så blive sygeplejerske?''

De to lærere understreger, at det er nødvendigt for dem som undervisere at have en løbende opdatering - ikke bare af deres praktiske viden, men også den teoretiske:

''Vi får jo hele tiden spørgsmål om dokumentation fra de studerende. Det krav møder de i deres praktikforløb. Derfor er vi nødt til også at medtænke teorien i færdighedslaboratoriet. Men meget af det, vi gør her, bygger stadigvæk på erfaringsbaseret viden, så derfor er der i høj grad brug for at forske i, hvordan vi bedst muligt bruger et færdighedslaboratorium. Er der evidens for det, vi giver videre, og kan det, vi lærer de studerende, overføres til praksis? Det mener vi selv, men det bør også kunne dokumenteres.''