Ingen grænser for sygepleje

Der er en lang tradition blandt danske sygeplejersker for at rejse ud efter nye udfordringer - godt hjulpet på vej af de mange muligheder der er for at søge job som sygeplejerske i udlandet. 1.500 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd arbejder i øjeblikket i udlandet. Sygeplejerske Lene Vestergaard fra Odense er på vej.

''Jeg har kontaktet Dansk Sygeplejeråd for at høre, hvilke muligheder jeg har for at arbejde i enten Bruxelles eller Luxemburg. Min kæreste har fået job på Europaskolen fra efteråret, og jeg vil gerne med,'' siger Lene Vestergaard, der foretrækker en ansættelse på en kirurgisk afdeling og meget gerne på et hospital eller klinik, hvor det er muligt at tale engelsk som arbejdssprog. Hun så også gerne, at det var muligt at finde frem til de andre danske sygeplejersker, der enten arbejder i Bruxelles eller Luxemburg, eller som har arbejdet der.

''Lige nu savner jeg et mødested på internettet, hvor det var muligt at dele erfaringer og få gode råd, som jeg kunne bruge i forberedelsen og planlægningen,'' siger Lene Vestergaard, der i nær fremtid vil tage kontakt til den danske ambassade og søge efter oplysninger på relevante sygehuses hjemmesider.

Vær i god tid

Dansk Sygeplejeråd har oparbejdet en stor videns- og erfaringsbase om arbejdsforhold uden for Danmark. En del af denne information, praktiske råd og vigtige adresser er samlet i pjecen ''Job i udlandet - en mulighed for sygeplejersker.'' Pjecen

Side 19

kan downloades fra Dansk Sygeplejeråds hjemmeside eller rekvireres gennem organisationen. Bodil Jensen, administrativ sagsbehandler i Dansk Sygeplejeråd, giver ofte gode råd til medlemmer, der gerne vil arbejde eller på studieophold i udlandet og til de udenlandske sygeplejersker, der gerne vil arbejde eller på studieophold i Danmark. Hun har svar på de fleste praktiske spørgsmål og har mulighed for at kontakte søsterorganisationerne i de lande, der er med i den Internationale Sygeplejerskeorganisation, International Council of Nurses, ICN.

''England er meget populær for tiden. Det skyldes især, at det er nemt at få job her, men mange søger også til andre EU-lande. Det er min erfaring, at mange drager ud, fordi deres kæreste eller ægtefælle skal arbejde i udlandet,'' siger Bodil Jensen.

Det er nemmest at få autorisation og arbejde i Norden og EU, men alligevel er det vigtigt at være i god tid.

''Man skal nok regne med, at der går fra fire til seks måneder, inden alle dokumenter og tilladelser er i hus. Der er jo mange instanser, bl.a. Sundhedsstyrelsen, der skal involveres, og som hovedregel skal der søges autorisation i det aktuelle land. Det kan tage sin tid,'' siger Bodil Jensen.

Før du rejser

Inden udrejsen er det vigtigt at undersøge en række områder i det pågældende land som autorisation, anciennitet, arbejdsløshedsforsikring, arbejds- og opholdstilladelse, pensionsforhold, sygesikring og skatteforhold. Inden for de nordiske lande er der indgået en aftale om et fælles nordisk arbejdsmarked for bl.a. sygeplejersker. Det gør det generelt lettere at få en autorisation. Autorisationsansøgningen skal vedlægges attesterede kopier af autorisationsbeviset og dokumentation for statsborgerskab.

Inden for EU er der fastsat fælles mindstekrav til sygeplejerskeuddannelsen for at gøre den frie bevægelighed over grænserne lettere. For at opnå autorisation i et EU-land skal Sundhedsstyrelsen attestere, at ens autorisation stadig er gældende i Danmark, og at ens uddannelse opfylder EU-direktivernes mindstekrav til uddannelsen.

Gennem sygeplejeskolerne er der mulighed for at få en oversættelse af sit eksamensbevis til enten engelsk, fransk eller spansk. I lande uden for Norden og EU gælder der særlige regler i forbindelse med ansøgning om autorisation, og i nogle lande, som f.eks. Canada og Australien, kan reglerne være forskellige inden for det enkelte land.

''Det er også vigtigt at få sin optjente anciennitet medregnet i sin løn og at få overført sin anciennitet til det pågældende lands arbejdsløshedskasse. Vi anbefaler, at medlemmerne venter med at melde sig ud af Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse, indtil de har fået fast arbejde og er sikre på, at de kan optages i a-kassen i det land, de har fået arbejde i,'' siger Bodil Jensen.

Som dansk statsborger skal man ikke have arbejds- og opholdstilladelse, hvis man får job i et nordisk land. Til gengæld skal man have en opholdstilladelse, hvis man er ansat mere end i tre måneder i et EU-land. I lande uden for EU og Norden skal der altid søges om arbejds- og opholdstilladelse. Kravene varierer fra land til land, og det kan man evt. tjekke på det pågældende lands ambassade.

''Mens man opholder sig i udlandet, falder arbejdsgiverens indbetaling af pensionsbidrag væk. Derfor skal man beslutte, om man ønsker at blive omfattet af bidragsfri dækning, overgå til hvilende medlemskab eller selv betale sit pensionsbidrag,'' siger Bodil Jensen.

Vigtigt er det også at undersøge, hvordan man er forsikret i sit nye arbejde. Er man dækket ind af sygesikringen?

''Og så skal man også tage stilling til, om man fortsat ønsker at være aktiv medlem af Dansk Sygeplejeråd til et halveret kontingent, mens man arbejder i udlandet, eller et passivt medlemskab,'' siger Bodil Jensen.

Et aktivt medlemskab under et udlandsophold sikrer, at man som medlem beholder sine rettigheder med hensyn til valgbarhed, stemmeret, ved ansøgning af stipendier, adgang til juridisk rådgivning og bistand, hvis der er problemer omkring ansættelsen.

Bodil Jensen opfordrer altid sygeplejersker i udlandet til at kontakte hende, når de kommer hjem, så hun kan give deres erfaringer videre.

''Det vil være godt, hvis flere huskede at kontakte os med deres erfaringer og oplevelser, så vi kan blive endnu bedre til at rådgive de næste, der rejser til udlandet for at arbejde,'' siger Bodil Jensen.