Resuméer af international forskning

Socialisering af intensivsygeplejersker

Reising DL. Early Socialization of New Critical Care Nurses. Am J Crit Care 2002;11(1):19-26.

Baggrund: Intensivsygeplejersker ansættes til at tage sig af særligt syge patienter. Alligevel eksisterer der ikke megen viden om sygeplejerskers tidlige socialisering til intensivsygeplejen, set fra deltagernes perspektiv.

Formål: At undersøge den tidlige socialiseringsproces hos intensivsygeplejersker.

Metoder: Undersøgelsen havde et Grounded Theory design, som blev brugt til at udvikle en lokal teori om, hvordan intensivsygeplejersker oplever socialiseringen til feltet. Datakilder var interview og dagbøger (N=10) i løbet af de første 4-5 måneder af intensivsygeplejerskernes introduktionsperiode. Praktikvejledere blev interviewet for at indsamle triangulerede data. Introduktionsmateriale og feltnotater blev undersøgt.

Resultater: Undersøgelsen tegnede et billede af en socialiseringsproces bestående af fem faser: Prodrom, modtagelse, prøvelse, enegang, forsoning. Deltagerne fandt det ubehageligt at blive evalueret af praktikvejlederne tidligt i forløbet pga. skiftende forventninger. Deltagerne oplevede også ubehag mod slutningen af deres introduktionsperiode. Kernekategorien i undersøgelsen var ''navigating the challenge'' (at navigere udfordringen), en lokal teori, der forklarer, hvordan forventningerne ændres i løbet af socialiseringsprocessen.

Konklusioner: Det eksplorative studie beskriver de faser, nye intensivsygeplejersker oplever under socialiseringsprocessen, og giver anbefalinger, som er udviklet på baggrund af denne undersøgelse.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

Triangulering

Thurmond VA. The Point of Triangulation. Journal of Nursing Scholarship 2001;33(3):253-8.

Baggrund: Triangulering kan tilføre et forskningsdesign et multidimensionalt billede af forskningens genstand og øge undersøgelsens validitet. Der findes forskellige former for triangulering, og i denne oversigt peges på forskellige fordele og ulemper ved anvendelsen af triangulering i forskningen.

Formål: At undersøge forskellige typer af trianguleringsstrategier og at vise, hvilke typer af triangulering der bør anvendes i forskningen.

Metoder: Gennemgang af litteratur om triangulering og multimetodestrategier udgivet siden 1960 samt gennemgang af forskningsbøger med særligt fokus på triangulering.

Resultater: Triangulering er en kombination af mindst to eller flere teoretiske perspektiver, forskningsmetoder, datakilder, forskere eller dataanalysemetoder. Hensigten med triangulering er at reducere, forhindre eller udligne mangler ved ensidige metoder for herved at øge muligheden for at fortolke resultaterne.

Konklusioner: Triangulering styrker ikke et dårligt forskningsdesign. Forskere skal udelukkende anvende triangulering, hvis det bidrager til forståelsen af et fænomen, og de skal kunne forklare, hvorfor den valgte trianguleringsstrategi bliver brugt, og hvordan den styrker undersøgelsen.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.