Bedre arbejdsforhold på vej

Det psykiske arbejdsmiljø er endnu ikke pletfrit på otte sygehusafdelinger i København, som ifølge Arbejdstilsynet har overtrådt arbejdsmiljøloven. Men tilsynsbesøgene, som fandt sted i efteråret 2000 og vinteren 2001, har betydet, at de fleste afdelinger nu er godt i gang med at forbedre forholdene.

Hovedparten af afdelingerne manglede klare mål for plejearbejdet, men det psykiske arbejdsmiljø var også karakteriseret ved de velkendte problemer, som Arbejdstilsynet har observeret på så mange af landets øvrige sygehuse.

Formand for Dansk Sygeplejeråds amtskreds i København, Vibeke Schaltz, kommenterer virkningen af Arbejdstilsynets indsats således:

''Flere afdelinger kæmper stadig med et stort personaleflow og vikarforbrug, usynlig ledelse og manglende prioritering. Men overordnet set har afdelingerne taget fat i de problemer, som Arbejdstilsynet har peget på.

Side 13 

Overvejelser og handling er sat i gang.'' Hun mener, at arbejdspladserne har haft behov for, at nogen udefra kastede lys på konkrete punkter, hvor det psykiske arbejdsmiljø kunne forbedres væsentligt.

''Man har gået og slukket små ildebrande og brugt mange ressourcer på det. Og som regel er der hurtigt opstået brand igen. Der har været brug for at få at vide, hvor vandstrålen skulle rettes hen, nemlig på kerneproblemerne,'' siger hun og tilføjer:

''I starten var der stor skepsis over for Arbejdstilsynets indsats. Man mente, at tilsynet var ensidigt og kun gik ind på sygehusene for at se problemer. Men alle vidste jo godt, at der var noget at sætte fingeren på, og at det ikke kun var på de få afdelinger, som Arbejdstilsynet besøgte. Og siden har det vist sig, at tilsynet har været en konstruktiv samarbejdspartner.''

Uklare mål i Herlev

Arbejdstilsynet besøgte Amtssygehuset i Herlev, Amtssygehuset i Glostrup og Hvidovre Hospital. Amtssygehuset i Gentofte, som er det sidste sygehus, der ligger inden for det lokale arbejdstilsyn i Københavnsområdet, blev ikke besøgt. Arbejdstilsynet fravalgte sygehuset, fordi det kort forinden havde været igennem en tilsynsindsats om arbejdsmiljø. Dog ikke omfattende psykisk arbejdsmiljø.

Tre afdelinger på Amtssygehuset i Herlev fik varslede påbud:

- Anæstesiologisk afdelings intensive sengeafsnit I 104 pga. stort arbejdspres, uklare mål og værdier for pleje- og behandlingsarbejdet samt uhensigtsmæssigheder ved afdelingens fysiske rammer og tekniske udstyr.

• Medicinsk afdeling E 107, pga. uklare retningslinjer for og manglende prioritering af plejeopgaver, belastede samarbejdsrelationer og ubalance mellem arbejdsmængde og ressourcer.
• Ortopædkirurgisk sengeafsnit T 120, pga. manglende fælles holdning til mål og værdier for plejearbejdet, uenighed om afdelingssygeplejerskens ændrede prioriteringer og sagsgange samt særdeles urolige forhold ved videregivelse af information.

Alle tre afdelinger har efterfølgende forsøgt at forbedre arbejdsforholdene. F.eks. har man på E 107 ansat en koordinerende sygeplejerske i aften/nattevagt. På T 120 har den daværende afdelingssygeplejerske opsagt sin stilling og er blevet erstattet af en anden.

Usynlig ledelse i Glostrup

Amtssygehuset i Glostrup fik to varslede påbud af Arbejdstilsynet:

• Operationsgang ØB/A, pga. høje jobkrav kombineret med ringe muligheder for indflydelse på eget arbejde (planlægning og ændringer af operationer sker på overlægeniveau, uden plejepersonalet har indflydelse). Stort arbejdspres, dårlige fysiske rammer og et belastet arbejdsklima.
• Fødegang og -klinik, afd. G, pga. uoverensstemmelse mellem arbejdskrav og -betingelser, stor arbejdsmængde og uklare krav og mål. Som forværrende faktor mangel på synlig og klar ledelse.

På trods af gentagen kritik fra \47 71-tilsynet de senere år fik psykiatrisk afdeling P74/75 (Nordvang) ingen påbud, men blot en vejledning. Bl.a. om at sikre løbende videre- og efteruddannelse, opstille klare retningslinjer og mål for løsning af arbejdsopgaver og informere grundigt om kvalitetsniveauet i behandling og pleje.

Stor arbejdsmængde i Hvidovre

De tre sidste varslede påbud blev afgivet til Hvidovre Hospital:

• Endokrinologisk afdeling, pga. manglende fælles holdning til mål og værdier for plejearbejdet, højt arbejdspres og næsten konstant overbelægning.
• Psykiatrisk afdeling P 803, pga. uoverensstemmelse mellem krav og arbejdsbetingelser og manglende tid til at drøfte fælles holdninger til behandlingsstrategier. Stor arbejdsmængde og mange konfliktsituationer mellem personalet og patienter, der burde være indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling.
• Gastro-enheden pga. meget stor arbejdsmængde og tidspres for lægesekretærerne.

Der er iværksat forskellige tiltag i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), herunder Hvidovre Hospital. Endokrinologisk afdeling har bl.a. oprettet en afdeling til at afhjælpe overbelægningen, psykiatrisk afdeling har udvidet de lukkede afdelinger med ni pladser, så afsnit 809 ikke skal tage imod

patienter, der bør være på en lukket afdeling. Og Gastro-enheden har ansat en ''flyver,'' der skal dække ved lægesekretærernes sygdom og ferie.

Dansk Sygeplejeråds amtskreds i hovedstaden venter dog stadig på en samlet tilbagemelding fra H:S. ''Den sidste rapport er først lige kommet fra Arbejdstilsynet, så H:S må snart melde tilbage,'' håber Vibeke Westh, formand for Hovedstadens Amtskreds.

Hun mener, at sygehusledelserne burde være gået hurtigere i gang med at forbedre de psykiske arbejdsforhold. ''Det er utilfredsstillende, at H:S accepterer, at der ligger færdigbehandlede patienter på sygehusene, og at sygeplejersker nedslides. Vi mangler 450 sygeplejersker i H:S,'' siger hun.

Nu har Hovedstadens Amtskreds bedt H:S-direktionen om en drøftelse af, hvordan man i fællesskab forbedrer rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker.

Opgaver skifter hænder

Københavns Amtskreds har også grebet til handling for at gøre det psykiske arbejdsmiljø på Københavns sygehuse bedre. Dels har amtskredsen sat fokus på kompetenceudvikling

Side 14 

i forbindelse med lønforhandlinger.

''Vi kan f.eks. gøre tillidsrepræsentanter mere bevidste om, at når en eller flere sygeplejersker skal indstilles til en højere løn, skal vedkommendes kvalifikationer beskrives specifikt. Hvad er det lige præcis, hun kan? ''En erfaren sygeplejerske'' er ikke nok,'' fortæller Vibeke Schaltz. Og dels er amtskredsen gået sammen med otte andre faglige organisationer i Københavns Amt om projekt ''Opgaveglidning.''

Projektet, som er en udløber af Arbejdstilsynets indsats, skal de næste 2-3 år analysere, om arbejdsopgaverne på de københavnske sygehuse kan fordeles mere hensigtsmæssigt mellem de ni faggrupper.

Med i projektet er ud over sygeplejersker, læger, jordemødre, ergo- og fysioterapeuter, portører, SOSU'er, rengøringspersonale og HK'ere. Desuden sidder repræsentanter fra amtet og fra amtets tre sygehusledelser i projektgruppen.

Vibeke Schaltz mener, det er vigtigt, at de enkelte faggrupper prøver hinandens ideer om en anden arbejdsfordeling af på hinanden.

''F.eks. kan rengøringspersonalet sige til sygeplejerskerne: ''I kan da bare lade os gå ind med madbakken og ud med den igen.'' Men det er vigtigt for patienterne at blive vejledt om ernæring, så det er ikke sikkert, at det er løsningen. På samme måde mener sygeplejerskerne måske, at HK'erne kan overtage noget af det administrative arbejde, mens HK'erne må sige nej, fordi de ikke kan presse mere ind i deres arbejdsdag. Når vi er så afhængige af hinanden i hverdagen, kan det ikke nytte, at vi tager eller afgiver arbejdsopgaver uden at have tænkt det igennem,'' siger hun.

Opgaveglidningsprojektet har ifølge Vibeke Schaltz en positiv bieffekt:

''Hvis vi skal diskutere ny fordeling af arbejdsopgaver, må vi have defineret de jobkrav, der stilles til de enkelte faggrupper. Og det vil gøre jobkravene klare til fordel for de medarbejdere, som i dag er usikre på kravene til dem. Og som en anden naturlig følge vil det også afføde en mere målrettet kompetenceudvikling på afdelingerne.''

Foreløbig skal projektet iværksættes på tre udvalgte projektafdelinger på amtssygehusene i Gentofte, Herlev og Glostrup. -