Sundhedsplejerske uden sceneskræk

Daginstitutioner og oplysningsforbund skal være i mere end god tid, hvis de vil hyre sundhedsplejerske Sigrid Riise til at tale om danske børns adfærd, kost- eller søskendeproblemer. I mere end to år ud i fremtiden er Sigrid Riises kalender fyldt med aftaler om foredrag i hver et hjørne af landet. Samtidig skriver hun bøger og er hver uge del af et ekspertpanel i radioprogrammet ''Børnetimen - for voksne'' på Danmarks Radios P4, hvor hun på 11. år svarer på spørgsmål om børns trivsel.

Uden manuskript

Det største antal mennesker, hun har holdt foredrag for, er 700. Det var i Herning. Og det rører hende ikke at stille sig op i de store forsamlinger.

''Jeg er en af dem, der taler uden manuskript. Jeg kigger ud på forsamlingen og ser, hvordan den er sammensat. Jeg er ikke nervøs eller noget, men jeg har også kun haft positive oplevelser, og så slapper man mere af og får selvtillid,'' siger hun.

Et enkelt år var efterspørgslen efter Sigrid Riise så stor, at hun havde holdt 89 foredrag ved udgangen af november måned. Det gør hun aldrig igen.

''Jeg har i det hele taget skåret betydeligt ned i forhold til tidligere og må derfor sige nej til mange arrangementer. Jeg laver aftaler efter først til mølle-princippet, men sørger for, der er lidt afstand imellem dem. Før i tiden holdt jeg nogle gange foredrag tre dage i træk, og det blev alt for meget. Men jeg kommer stadig rundt i hele Danmark. Min bil er 2 1/2 år gammel, og den har allerede kørt 90.000 km,'' fortæller Sigrid Riise, som netop har rundet 69 år.

Enspænder

Opmærksomheden fra medierne begyndte i 1991, da Sigrid Riise blev kontaktet af en kvindelig journalist, hvis børn hun havde været sundhedsplejerske for. Hun spurgte, om Sigrid Riise ville være med i et radioprogram, hvor hun skulle svare på spørgsmål om børn. Sigrid Riise sagde nej med det samme.

''Vi snakkede frem og tilbage, og hun kom til at sige noget med, at jeg ikke ligner alle de andre. Det kunne jeg ikke helt stå for, og så sagde jeg alligevel ja til at deltage,'' griner Sigrid Riise, som betegner sig selv som en enspænder - og sundhedsplejerske som et enspænderjob.

I begyndelsen hed radioprogrammet ''Far, mor og børn,'' og Sigrid Riise var i adskillige år alene om at svare på lytternes spørgsmål. Nu udgør hun sammen med formand for foreningen Børns Vilkår John Aasted Halse et ekspertpanel, og programmet har for nylig skiftet navn til ''Børnetimen - for voksne.''

Eksperterne har hver især selv mulighed for at censurere dele af samtalerne, hvis de f.eks. går for tæt på de familier, som ringer ind. Sigrid Riise forklarer:

''Det er noget helt andet at rådgive folk over telefonen end hjemme i stuen. Et radioprogram har en sendeflade, der skal være musik indimellem, og indslagene skal være korte osv. Somme tider skærer de i indslagene, så de passer, men jeg gør altid samtalerne færdige, når nogen har ringet ind. Det hører man bare ikke i radioen.

Selvfølgelig kan jeg ikke gå i dybden i telefonen. Tit lurer jeg andre problemer, end dem de ringer og spørger om, fordi jeg har en vis erfaring. Men det er svar på konkrete spørgsmål, jeg kan give i den situation.''

Radioprogrammet hverken kan eller skal måle sig med den vejledning, en sundhedsplejerske kan give i hjemmet, siger Sigrid Riise. Men hun er ikke bange for at give forkerte svar:

"Hvis jeg ikke kan svare, siger jeg fra eller henviser til andre faggrupper."

Genkender stemmen

Hun kan huske de fleste af de omkring 4.000 børn og familier, hun er kommet hos gennem sine knap 40 års arbejde med sundhedspleje.

Side 17

Billede

Side 18

Annonce

Side 19 

''Jeg kan ikke altid huske navnet, men hvis jeg får adressen, hjælper det som regel. Jeg har jo gået ud og ind ad folks døre i årevis. Da jeg arbejdede i Københavns Kommune, skulle jeg lige have fornemmelsen af lugten i opgangen, så kunne jeg huske, hvem der boede der,'' fortæller Sigrid Riise og beviser det, da hun hurtigt husker både navn og adresse på en af Sygeplejerskens udsendtes bekendte, hvor hun kom som sundhedsplejerske for 25 år siden.

Mindst et par gange om ugen ringer almindelige mennesker med spørgsmål om børnenes trivsel, og Sigrid Riise svarer gerne, når hun ellers er hjemme.

Men på gaden, hvor hun ofte bliver genkendt og spurgt til råds, er det anderledes.

''Jeg forklarer altid folk høfligt, at jeg ikke kan svare på spørgsmål om børn alle vegne. Men jeg kan jo ikke tillade mig at være med i programmet og så ikke ville tale med folk.'' Hun har fundet ud af, at det mest genkendelige ved hende er stemmen.

''Når jeg står ved kassen i supermarkedet og siger noget til ekspedienten, er der pludselig en, der råber: ''Tak for nogle gode programmer.'' Jeg møder altid positive reaktioner, aldrig noget negativt.''

Selv kan hun ikke forklare, hvad forskellen er mellem hende og andre sundhedsplejersker, men efter lidt betænkningstid ved hun godt, hvorfor hendes radioprogrammer, bøger og foredrag er populære:

''Spørg mine lyttere,'' siger hun først og tilføjer: ''Men det er nok, fordi jeg er folkets, og jeg taler dansk, så alle kan forstå det. Andre fagpersoner bruger faglige udtryk eller svære latinske betegnelser. Det gør jeg ikke. Forældre og bedsteforældre føler, de får svar på deres spørgsmål, har de fortalt mig. Jeg er rimelig uhøjtidelig i mine svar, men jo ikke lige elskværdig!''

De fleste andre sundhedsplejersker, Sigrid Riise har mødt, kan ikke forstå, hvorfor familierne ikke stiller de mange spørgsmål til dem.

''Så siger jeg, at de nok gerne vil høre sig selv i radioen. Jeg får ellers ikke mange kommentarer fra kollegaer, men når man stikker næsen frem, er der selvfølgelig altid nogle, der bliver misundelige. Det er janteloven. Men hvis jeg tog det tungt, var jeg nok holdt op for længe siden.''

Hun blev pensioneret fra stillingen som ledende sundhedsplejerske i Gentofte Kommune for godt og vel to år siden. Men ifølge hende selv er hun hverken træt eller affældig.

''Aldersgrænser kan jeg ikke bruge til noget, men det hænger også sammen med, at jeg har fået mange udfordringer. De fleste har ligget, efter jeg blev 60, og det er en positiv måde at opleve arbejdslivet på, hvor mange i min alder ellers bliver presset ud af arbejdsmarkedet.''

Markér jer!

Sigrid Riise synes, sundhedspleje generelt bliver prioriteret for lavt. Men hun lægger ikke skjul på, at sundhedsplejersker efter hendes mening selv har et ansvar for at markere sig.

''Nogle tror måske, det er sådan nogle husmoder-råd, vi går rundt og giver. Vi er nødt til at markere, vi ved noget om børns adfærd, og skabe respekt omkring os. Jeg tror, fagligheden bliver styrket på den måde,'' siger hun og fortsætter:

''Jeg har da nok været med til at gøre opmærksom på os. Der er f.eks. kommet mange sundhedsplejersker med i brevkasser i blade om børn og i aviser de sidste 10 år. Og det tror jeg aldrig er skadeligt for faget.''

Sigrid Riise har selv haft en klumme i Berlingske Tidende og en brevkasse i månedsmagasinet Vores Børn. Desuden har hun skrevet fire bøger, den ene sammen med ekspertpanelet fra ''Børnetimen - for voksne''.

I kontakten med medierne er det vigtigt for Sigrid Riise at skelne mellem sit private liv og sit professionelle. Hun har ganske enkelt ikke lyst til at dele sit privatliv med alverdens mennesker. Og hendes råd til andre sundhedsplejersker, som kommer i kontakt med medierne på den ene eller den anden måde, er derfor også:

''Hold jer til det faglige, og vær først og fremmest jer selv!''