Synspunkt: Motion er godt, også for de ældre

Det er et kendt fænomen, at tre måneders sengeleje nedbringer en persons knoglemasse med op til 25 pct, og at vi for at vedligeholde knoglemassen skal have en korrekt sammensat ernæring, som tager hensyn til kalcium og vitamin-D.

Desuden skal vi have 1/2-3/4 times gang og sollys to gange dagligt. Under gangen sendes der vibrationer op igennem skelettet, som aktiverer de celler, der er ansvarlige for opbyggelsen af alle væv. Sollys sikrer, at D-vitaminet, der er nødvendigt for kalkoptagelsen, bliver aktiveret.

En gårdtur er med andre ord en rigtig god ide. Hvad sker der, hvis vi ikke får vores daglige gårdtur? Knoglebrud på baggrund af knogleskørhed, sammenfald af ryghvirvlerne med mange smerter og forkortet levetid til følge er konsekvenser af manglende ernæringsrigtig kost og manglende motion.

Når jeg har besøgt patienter fra vores praksis, som er blevet flyttet på plejehjem, har jeg indtryk af, at disse daglige to gange 30 minutters gårdtur ikke er med på programmet.

Der er mange tilbud til de ældre, f.eks. fysioterapi, ergoterapi, til tider fornem underholdning, ture i bus ud i landet (med kaffe og kage i bussen), folkedansere, der underholder, foredrag og bankospil. Den daglige gårdtur er pga. tidsmangel ikke med på programmet.

Foruden at afhjælpe problemerne med knoglemassen giver det fysisk velvære at komme ud i frisk luft, appetit og tarmfunktion bliver bedre, nogle taler endog om endorfinerne, som giver gåpå-mod, ideer og lyst til livet.

Vi kender det selv - en lørdag hjemme, vejret er måske lidt gråt, man orker ikke at gå en tur. Så begynder man at fryse lidt, man har siddet sammensunket foran computeren i nogle timer, får efterhånden lidt ondt i maven, og ryggen værker dernede ved lænden. Hovedet begynder også at være lidt tungt, det ender med, at man tager sig sammen og går den tur, ja så kommer man hjem varm og med friske ideer, lyst til at lave lidt frokost til familien eller bare sig selv, kanariefuglen får et opmuntrende hej, ryg og mave har fået det godt igen.

Hvorfor ser vi ikke disse ting som et gode for vores medmennesker det øjeblik, de er kommet på plejehjem? Bør vi give alle ældre på plejehjem kalk og D-vitamin, fordi vi ikke har tid til at give dem den nødvendige gårdtur?

Er det ikke en falliterklæring?

Jamen, det er der hverken afsat tid eller penge til.

I den lægepraksis, hvor jeg arbejder som konsultationssygeplejerske, har vi i et stykke tid været med i et projekt, hvor patienter mellem 40 og 60 år kommer op i klinikken til nogle undersøgelser og besvarer spørgsmål om, hvor meget de ryger, drikker, ser fjernsyn m.m. Mange af dem forklarer deres meget fjernsynskikkeri med, at de keder sig.

Af forskellige grunde har de for meget tid. Jeg har spurgt en del af dem, som vi har kendt igennem mange år, og som man godt tør betro at gå tur med en ældre medborger, om de ville være med i et sådant projekt. Der har været generel stor interesse for det; de har udtrykt glæde ved at have noget overkommeligt at stå op til, og det ville få dem selv ud at gå en tur.

Måske kunne det være en ide, at de i stedet for en regulær løn fik billetter til for-premierer og arrangementer i det lokale kulturhus, og at der blev arrangeret udflugter med ''walk-mand-gruppen'' med en god frokost og et godt foredrag om ''Hvorfor er motion så vigtig, også - og måske især - i den ældre aldersklasse.''

De vil således være velfunderede og velmotiverede i forhold til at fortsætte det gode arbejde, hvor de via dette klubliv, som vi håber, de vil få med hinanden, deltager i deres egen forebyggelse af bl.a. knogleskader.

Vi vil arbejde videre med projektet i vores egen kommune, Lyngby-Taarbæk, hvor flere kommunalpolitikere synes om forslaget. En nabokommune har også hørt om forslaget og ønsker, at vi samarbejder.

Praksispersonalet i samtlige lægepraksis i Virum og Sorgenfri bakker op om tanken. De vil være opmærksomme på evt. egnede ''walk-mænd'' og på plejehjemsbeboere, som vil kunne deltage i et foreløbigt forsøgsprojekt.

Ideen gives hermed videre til andre lokalpolitikere, praktiserende læger og personale, som igennem mangeårigt bekendtskab har en god fornemmelse for, hvem der ville egne sig og have lyst til at være ''walk-mand-ven'' med en eller flere beboere på det lokale plejehjem.

Michala Schultz-Larsen arbejder som konsultationssygeplejerske.