Boganmeldelse

Færre smerter og mere aktivitet  

Jens B. Retpen, Ulf Lucht, Poul T. Nielsen (red.)

Primær total hoftealloplastik et referenceprogram

København: Dansk Ortopædisk Selskab 2001
151 sider 

Hensigten med bogen er at belyse alle aspekter vedrørende primær total hoftealloplastik baseret på eksisterende viden og erfaring. Der indledes med en forklaring på, hvorfor der er afveget fra definitionen på et referenceprogram. Der redegøres for indikation, overvejelser for og imod operation, vigtigheden af at medinddrage patienten i beslutningsprocessen og kontraindikationer. Der anbefales en vis tilbageholdenhed ved senile tilstande, men dette burde nok være en kontraindikation. Øget aktivitetsniveau og færre smerter vil næppe blive opfyldt hos senile patienter, der har svært ved at samarbejde og ikke kan tage vare på egen situation. Indlæggelsessamtalen er et glimrende redskab til netop at afdække patientens mentale tilstand og evne til egenomsorg.

Præoperativt anbefales helkropsvask med klorhexidinsæbe. Denne procedure er stadig meget omdiskuteret, da det ikke er påvist, at det reducerer antallet af sårinfektioner ved rene operationer. Der fokuseres meget på antibiotisk behandling, krav til operationsudstyr- og teknik m.m., hvilket også er afgørende for at forebygge infektioner, men der nævnes ikke noget om forholdsregler inden operationen med hensyn til, om patienten bør ligge alene, eller om der på en flersengsstue bør stilles særlige krav/hensyn til medpatienterne med hensyn til diagnose og evt. smitterisici.

Medicinsk og mekanisk tromboseprofylakse belyses. Til forebyggelse af dyb venetrombose i underekstremiteterne anbefales kompressionsstrømper, men det fremgår ikke, om strømpens længde har nogen betydning. Almindeligvis anvendes TED-strømper til tromboseprofylakse og kompressionsstrømper til veneinsufficiens. Her anbefales kompressionsstrømper, som formentlig skal opfattes synonymt med TED-strømper. Tidlig postoperativ mobilisering skal forebygge tab af muskelmasse og andre komplikationer. Der henvises til en undersøgelse, hvor mobilisering fra tredje postoperative dag forkorter indlæggelsestiden i forhold til, hvis man først starter den syvende postoperative. Det er der ikke noget nyt og overraskende i. Det kan tværtimod undre, at mobiliseringen ikke anbefales at starte på selve operationsdagen, da patientkategorien er velegnet til accelererede patientforløb. Tendensen går imod kortere indlæggelsestid baseret på optimerede og strukturerede pleje- og behandlingsforløb, forudsat at patienten kan samarbejde. Anvendelse af hjælpemidler er kort beskrevet, men omfanget af hjælpemidler diskuteres ikke, selvom der er store variationer fra afdeling til afdeling.

Et modelprogram anbefales, men er ikke medtaget i bogen. Sygeplejerskens opgaver og observationer er dækkende, men en diskussion af sygeplejerskens rolle i forhold til samarbejdspartnerne havde været berigende. Betydningen af tværfagligt samarbejde ved smertebehandling er ikke beskrevet, og der er ingen konkrete anbefalinger. Forfatterne får belyst kompleksiteten ved alloplastik, men der mangler helt klare anbefalinger. En af forudsætningerne for et godt resultat er et velfungerende tværfagligt team omkring patienten under hele forløbet, men det er ikke beskrevet. Betydningen af fortsat kvalitetsudvikling og forskning fremstår som et rimeligt krav til personalet i en ortopædkirurgisk afdeling.

Margit Holm, klinisk oversygeplejerske på ortopædkirurgisk afdeling, Herlev Sygehus.