Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Tal på hjemmehjælpen

Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse har talt op, hvor mange personer, der modtager hjemmehjælp, og hvor mange timer de er visiteret til.

Sygeplejersken 2002 nr. 18, s. 16-17

Af:

Steffen Hougaard, fuldmægtig, cand.polit.

''Frit valg af hjemmehjælp'' er et af VK-regeringens erklærede mål. Muligheden for at vælge en privat leverandør eksisterede i marts 2001 i 28 kommuner, og 5.900 personer gjorde brug af tilbuddet. Derudover har 1.100 valgt at ansætte en privat hjælper.

I alt modtog 201.500 personer varig hjemmehjælp i marts 2001. Antallet af visiterede timer var 1.097.000. Dermed er der tale om 5,4 timer pr. uge i gennemsnit.

80 pct. af hjælpen tildeles til personlig hjælp og pleje. De resterende 20 pct. går til nødvendige praktiske opgaver, dvs. rengøring, indkøb og tøjvask.

De 201.500 modtagere består af flere målgrupper med vidt forskellige behov for hjælp. Statistikken viser ikke disse målgrupper, men opdeler kun efter hjælpens art, modtagerens alder og antal tildelte timer pr. uge.

Få timers hjælp til mange

Halvdelen af alle modtagere - 100.500 personer - får meget få timer (to timer eller derunder om ugen) - f.eks. kan det være tre timers praktisk hjælp hver anden uge.

Af de 100.500 personer med få timer fik 75.000 udelukkende praktisk hjælp, 7.500 fik alene personlig hjælp, og 18.000 fik begge former for hjælp. Tre ud af fire får således udelukkende praktisk hjælp.

Blandt de ældre modtagere - 80 år og derover - er andelen, der får hjælp under to timer om ugen, mindre (44 pct.) end for de to yngre aldersgrupper, som er personer under 67 år og 67-79-årige. I begge disse grupper er det 57 pct., der får mindre end to timer om ugen.

Den modsatte ende af spektret er tildeling af mange timers hjælp hver uge.

13.500 personer får tildelt mere end 20 timers hjælp om ugen. Denne gruppe omfatter forskellige grupper af ''tunge'' klienter. Der er således enkelte handicappede, der får pleje i mange eller måske alle døgnets 24 timer, dvs. op til 168 timer om ugen. Der er også i mange kommuner en stor del af beboerne på plejehjem, som er med i denne gruppe.

Hvis det antages, at der i gennemsnit gives 25 timer pr. person, er det samlede timetal i alt knap 350.000 om ugen. Det betyder altså, at den ''tungeste'' gruppe udgør 7 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne, men 30 pct. af tiden bruges på dem.

Sy-2002-18-tabel1
To slags hjælp

En anden måde at belyse, hvilke klienter der er plejekrævende, er at se på de modtagere, der både får personlig hjælp og hjælp til praktiske opgaver.

97.500 personer modtager begge former for hjælp, og de får i alt 883.000 timer pr. uge, hvilket er 9,1 time i gennemsnit. Timetallet er de timer, der bruges hos eller for modtageren og omfatter ikke vejtid, møder, kurser, ferie og sygefravær mv.

Denne gruppe udgør 48 pct. - eller knap halvdelen - af modtagerne, men timetallet udgør mere end 80 pct. af alle tildelte timer.

Det er ikke overraskende, at personer over

Side 17 

80 år - herunder bl.a. de tidligere omtalte plejehjemsbeboere, udgør størstedelen - 60 pct. - af gruppen.

Af de 97.500 modtagere af begge former for hjælp er således 59.000 i alderen 80 år og derover. De modtager i alt 563.000 timer. Som andel af alle modtagere udgør de knap 30 pct., men de visiterede timer udgør over 50 pct. af alle timer.

Dette er i sig selv hverken godt eller dårligt, men blot en beskrivelse af, hvordan forholdene er ifølge de indberetninger, Danmarks Statistik får fra kommunerne.

Man kan også af tallene få bekræftet, at det større timeforbrug hos de ældste modtagere bruges til personlig hjælp og pleje. I de grupper, der får praktisk hjælp, ligger denne typisk på et niveau mellem 1,1 og 1,3 timer pr. uge, uanset om der samtidig gives personlig hjælp og pleje.

Sy-2002-18-tabel2

Hver tredje får privat hjælp

Modtagerne af privat udført hjælp er med i tallene. I marts 2001 fik 5.900 personer privat udført hjemmehjælp i 28 kommuner.

Af de 5.900 personer fik 4.600 udelukkende hjælp til praktiske opgaver. De 4.600 modtagere hørte til 25 kommuner. I de kommuner var der i alt 16.400 modtagere af praktisk hjælp. Privatiseringsandelen inden for praktisk hjælp kan dermed groft anslås til knap 30 pct. i de 25 kommuner.

Efter \47 71, stk. 3, i lov om social service har personer, der er visiteret til praktisk hjælp, mulighed for at ansætte en privat hjælper. Dette havde knap 400 personer valgt at gøre i marts 2001.

Hovedtallene om varig hjemmehjælp kan hentes gratis på internettet i www.statistikbanken.dk og er også publiceret på tryk.

Ved sammenligning mellem kommuner skal man være opmærksom på, at nogle kommuner har medtaget beboere på plejehjem og beskyttede boliger i opgørelsen, og at nogle kommuner har medtaget vejtiden i de tildelte timer. Dette fremgår af den trykte publikation, men ikke af statistikbanken. Brugere af banken kan uden beregning få en oversigt over kommunernes svar tilsendt.

Steffen Hougaard er ansat i Danmarks Statistik.