Boganmeldelser

Vestens filosofiske ballast

Merete Bjerrum, Kirsten Lund Christiansen (red.)

Filosofi - Etik - Videnskabsteori

København: Akademisk Forlag 2001
343 sider, 338 kr. 

''Filosofi, etik, videnskabsteori'' er en lærebog, skrevet af fagfilosoffer, en pædagog og en gymnasielærer til studerende på mellemlange, videregående uddannelser i sygepleje, fysioterapi mv. og på overbygningsuddannelser i sundhedsvidenskab. Bogen indledes med en underviservejledning, hvori de tilsigtede perspektiver med bogen præciseres.

I første del ledes læseren gradvis gennem udvalgte grundspørgsmål i filosofi og personligheder fra den europæiske filosofihistorie, Platon, Aristoteles og Immanuel Kant, og til den medicinske filosofis storhed, forfald og genrejsning.

I anden del ''Etik og samfund'' beskrives lægekunst som etik, ikke lægekunst som lægens virksomhed, men i patientperspektivet: Kunsten at kunne læges. Etik er i forhold hertil et meget bredt begreb om at virkeliggøre det gode liv for både raske og syge.

Dernæst er etikkens verden på dagsordenen. Hvad vil det sige at være en person, at have en identitet og samtidig at være en krop, at være et handlende menneske, der kan være lykkelig og ulykkelig. Ulykke skelnes fra smerte, frustration og lidelse. På den baggrund indkredses etikken, og Peter Kemp formulerer en grundværdi, han kalder omsorgen for det uerstattelige. Kemp omtaler bl.a. omsorgsetikken, der søges bundet sammen af nyere sygeplejeteoretikere, Heideggers, Løgstrups og Levinas eksistensfilosofi. Fire principper for omsorg tages op til analyse: Respekt for selvbestemmelse, agtelse for værdighed, hensyn til integritet, ængstelse for det sårbare. Borgerens synsvinkel og fordring på sundhedsvæsnet inddrages helt i tidens ånd i praktisk politisk etik, og der stilles spørgsmål ved, om pårørende kan kræve behandling uden tanke for omkostningerne, så længe der er liv. Der behandles emner som skattebetaling/brugerbetaling, hvem der skal prioritere, hvem der skal behandles og formynderi og ansvarlighed.

Læseren får en række velvalgte udpluk af vestens filosofiske ballast. Opbygningen med flere artikler af samme forfatter giver sammenhæng mellem indhold og skrive- og tænkemåde kapitlerne imellem. Der er f.eks. sammenhæng mellem Kemps kapitler og hans øvrige forfatterskab, idet han går videre med tidligere tanker om uerstattelighed, etik mm., så bogen kan læses i fortsættelse af hans afhandling om f.eks. ''Det uerstattelige'' og hans artikler og bøger om Ricæur og Levinas. Redaktørerne, der er undervisere i sygeplejegrunduddannelsen og på -kandidatuddannelsen afslutter med biografier, begreber og stikord. Vurderingen af, hvem der medtages, og hvem der udelades, er foretaget med fare for kritik. Min kritik rettes mod udvalget af filosoffer. Hvor er Foucault, Weber, Levinas, Buber, Mcintyre og Jonas? Og hvorfor er Virginia Henderson, men ikke Kari Martinsen nævnt? Begreberne forbindes nogle gange med de personer, der i særlig grad har præciseret dem, i andre tilfælde desværre ikke. Metafysik behandles eksempelvis ikke særlig grundigt, og begreber som sækularisering og modernitet savnes.

Som helhed er bogen dog vellykket, vedkommende og ambitiøs i sit forsøg på at give grundlag for en intern faglig refleksion i sygeplejerskeuddannelsen på grund- og kandidatniveau. Bogen er desværre i en paperbackindbinding.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor BA i Idéhistorie, cand.cur., Sygeplejeskolen i Randers.

Kroppens tale om forvirrede følelser

Finn Skårderud

Stærk/Svag

Håndbog om spiseforstyrrelser
København: Hans Reitzels Forlag 2002
316 sider, 275 kr. 

Spiseforstyrrelser har eksisteret i flere hundrede år, men lidelsen er accelereret i den vestlige verden de seneste årtier. Med mediernes optagethed af det ydre og fedtforskrækkelsen i befolkningen er spisevaner og madvarer kommet mere i fokus. Det store antal spiseforstyrrede unge, vi ser i øjeblikket, er måske kun toppen af isbjerget. Forældre, lærere og behandlere skal være opmærksomme på tegn på, at en spiseforstyrrelse er ved at udvikle sig. Finn Skårderud beskriver de tidlige tegn på en spiseforstyrrelse og giver konkrete og håndgribelige bud på, hvordan man får taget hul på det meget ømtålelige emne.

Skårderud vækker nysgerrigheden, så man næsten ikke kan slippe bogen. Men Skårderud vil måske for meget ved at ville nå ud til alle, der kan komme i berøring med spiseforstyrrede. Ved at gøre bogen læsevenlig for et bredt publikum har den ikke så meget nyt at byde på for behandlere. Jeg kunne ønske grundigere og dybere forklaringer til visse påstande. Alligevel er der noget befriende i, at Skårderud er så konkret med, hvad der skal gøres fra behandlerside. Der er f.eks. en liste over, hvilke blodprøver man skal tage, og eksempler på, hvordan man kan undersøge ernæringstilstanden. Hvad en spiseforstyrrelse er og især behandlerdelen, fylder langt den største del af bogen. Afsnittet om hospitalsindlæggelse fylder ikke meget. Forfatteren mener, at man så vidt muligt skal behandle ambulant. Han mener, at praktiserende læger i høj grad vil kunne behandle disse patienter, hvis de har interesse for dem. Om den model umiddelbart kan overføres fra Norge til Danmark, skal jeg lade være usagt. Jeg er sikker på, at jeg vil komme til at bruge bogen rigtig meget i praksis, da den forholder sig praksisnært og konkret til spiseforstyrrelser. Henvisninger til andre dele af bogen gør det nemt at orientere sig, og det er oplagt at bruge den som opslagsværk. Finn Skårderud, psykiater og en anerkendt ekspert i spiseforstyrrelser, har ikke brug for at pakke sine budskaber ind i lange indviklede sætninger, spækket med fremmedord.

Af Bente Berner Hansen, sygeplejerske, ansat ved Psykiatrien i Nordjyllands Amt, afdeling Y, Hjørring.  

Arbejdsglæde skal gøres acceptabel

Charlotte Bloch

Flow og stress

Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet
Frederiksberg: Studenterlitteratur 2001
213 sider, 220 kr.

Flow står for stress' modsætning. Det er den optimale oplevelse, når aktivisten flyder let og ubesværet og kendetegnes ved følelsen af velvære, opslugthed og glæde. I et forskningsprojekt har forfatteren interviewet 36 personer på samme arbejdsplads og hørt om deres erfaringer med stress og flow på arbejdet og i familielivet.

Undersøgelsen viste, at stress opleves som en normaltilstand i arbejds- og familielivet. Vi må gerne være lidt stressede, men det skal være på en kontrolleret måde. Er vi ikke i stand til at håndtere stress, stemples vi som uduelige eller gøres personligt ansvarlig for den situation, der har fremkaldt stress.

Oplevelsen flow og glæden ved arbejde, der glider, havde flere af de interviewede personer oplevet i fritidslivet, hvor oplevelsen for det meste var socialt accepteret. De, der havde oplevet følelsen af flow i arbejdslivet, blev af andre oplevet som fraværende og asociale, og det kunne virke truende på fællesskabet, når en medarbejder blev alt for optaget af opgaven. Derfor var der en del skam forbundet med at fortælle om flow-oplevelser i arbejdslivet.

Cand.psych. Charlotte Bloch forholder sig til begreberne stress og flow på en ny og interessant måde. Hun forholder sig til det enkelte menneske ved at lade dem fortælle om oplevelser, hvor de følte stress og flow i arbejds- og familielivet. Disse interview bliver analyseret og forstået ud fra en fænomenologisk metode. De situationer, der fremkalder skam, klarlægger forfatteren ved at lytte til den interviewede persons måde at udtrykke sig på med ikke-verbale udtryk som tonelejeskift, smålyde som suk og grin, pauser og fyldeord. Analysen af de skamfyldte oplevelser med stress og flow virker troværdig, og jeg kan bruge forfatterens systematiske måde at forholde sig til ''skammens sprog.'' Forfatteren forholder materialet fra interviewene til teorier om moderne følelseskultur.

Følelseskultur er de stemninger, samfundet finder acceptable i forhold til at udtrykke følelser. Hvilke følelser er accepterede, og hvilke er ikke? Normer for vores følelsesmæssige adfærd skifter afhængigt af, hvad samfundet har brug for. Det tager et århundrede at skifte en følelseskultur, men følelseskulturen er altid i bevægelse. Stressbegrebet har 30 år på bagen og er blevet et kendt og accepteret begreb. Ved at skrive om flow, glæden ved arbejde og oplevelsen af, at tingene kan glide, mener Charlotte Bloch at kunne bidrage til at gøre det acceptabelt at have arbejdsvilkår, der rummer mulighed for flow.

Hvis vi bliver ved med at acceptere arbejdsforhold, hvor vi konstant afbrydes, og tidsnormen er for snæver til opgaven, som normal livsbetingelse, vil sygdom, udstødelse og højere dødelighed blive prisen.

Charlotte Blochs bog er spændende læsning, der er en klar linje, og hendes engagement er tydeligt. Sproget er for det meste læsevenligt, men nogle afsnit er så snørklede og akademiske, at jeg nøjedes med at skimme dem.

Af Berit Fekkes, sygeplejerske og psykoterapeut.