Gode muligheder for at integrere teori og praktik

På Den Sønderjyske Sygeplejeskole har man i de første tre semestre i den nye sygeplejerskeuddannelse (1) etableret kliniske baser. De danner en grundlæggende bredde inden for den kliniske sygepleje.

Baserne er sammensat af tre kliniske undervisningssteder, en sengeafdeling, en specialafdeling samt en primærkommune. Den kliniske undervisning og de kliniske studier kan foregå forskellige steder i basen. Den studerende kan flyttes inden for undervisningsstederne afhængigt af basens ønske og kapacitet, men også afhængigt af den studerendes konkrete opgave.

De kliniske baser er hurtigt blevet accepteret som en god idé af flere grunde. For det første fordi man fra klinikken ser det som et godt udgangspunkt for det fremtidige samarbejde om uddannelsen på tværs af afdelinger og sektorer. For det andet fordi vi på skolen ser gode muligheder dels for at sikre mobilitet og fleksibilitet, dels for at integrere teori og klinik tæt. De studerende får gode betingelser i relation til at få klinisk undervisning i forhold til netop det fænomen, det emne eller den stillede opgave, som er aktuel for den studerende på et givet tidspunkt.

Baserne kan rumme seks studerende pr. base med mulighed for øgning eller reduktion ved hvert hold. De studerende bliver tilknyttet baserne fra 1.-3. semester. Efter 3. semester overgår den studerende til klinisk undervisning på de i uddannelsen fastlagte kliniske undervisningssteder, eksempelvis psykiatri, hjemmesygepleje og professionsrettet klinisk undervisning.

Ved indførelsen af baserne i de første tre semestre i den kliniske undervisning, opstod imidlertid spørgsmålet om, hvordan vi kunne sikre kontinuitet i den kliniske undervisning, samt spørgsmålet om, hvorledes det kunne sikres, at den studerende ved uddannelsens afslutning havde opnået klinisk undervisning svarende til bekendtgørelsens krav herom samt i forhold til EU-direktivet (2).

Heraf affødtes ideen om en portefølje i den kliniske undervisning. En portefølje er en samling af arbejder, som kan anvendes til at afspejle, hvad den studerende har lært, er i gang med at lære, og hvad der er planen fremover. Altså et arbejdsredskab, der sikrer et hurtigt overblik for såvel studerende som vejleder (3).

Porteføljen er bygget op som en A4-mappe, hvor der for de enkelte semestre er beskrevet, hvilken type klinisk undervisning, der er tale om, varighed af klinikken samt formål og centrale elementer for perioden.

På de enkelte sider er der mulighed for at udarbejde en konklusion og en plan for det videre forløb. De enkelte semestres klinikforløb underskrives af den ansvarlige sygeplejerske på området og af den studerende.

Desuden er der en side, hvor den studerende uddybende skal beskrive, hvilke funktioner/centrale elementer hun har beskæftiget sig med i perioden, og en side, hvor den studerende skal beskrive, hvilke emner hun har modtaget klinisk undervisning i. For de enkelte semestre er der en side, hvor den studerende skal påføre den supplerende litteratur, som vedkommende har beskæftiget sig med i perioden. Disse litteraturoptegnelser er centrale, da de senere kan påføres pensumopgivelserne til de eksterne prøver under kategorien supplerende litteratur.

I 3., 5. og 6. semester skal de studerende indsætte deres læringskontrakter i mappen. Læringskontrakterne er en forpligtende skriftlig aftale, som den studerende indgår med skole og praktiksted, om et antal konkrete uddannelsesforløb i praktikperioden (4).

Den studerende skal sørge for at ajourføre porteføljen. Efter 3., 4., 5., 6., og 7. semester skal den afleveres kortvarigt i sekretariatet, så de enkelte semestres klinikker og tilhørende opgaver bliver registreret.

De første positive tilbagemeldinger på porteføljen har vi fået, men den første planlagte evaluering vil finde sted efter gennemførelsen af de tre første semestre, hvor basen afsluttes.

Trine Ungermann Fredskild er ansat ved Den Sønderjyske Sygeplejeskole.

Medforfattere til artiklen:

Ulla Rath, studieleder ved Den Sønderjyske Sygeplejeskole, og Inge Ruwald, International koordinator ved Den Sønderjyske Sygeplejeskole.

Litteratur

1. Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen, nr. 232 af 30 marts 2001. Undervisningsministeriet, uddannelsesstyrelsen, j.nr. 2000-2723-58.
2. Gældende EF-forskrifter. Dokument 377L0453. Raadets direktiv 77/453/EOEF af 27. juni 1977 om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje. EF-Tidende NR: L 176 Af 15/07 1977 S 0008-0010.
3. Kristoffersen EK. Portfolio - en undervisningsstrategi og studiemetode. Klinisk Sygepleje 2001 (1):26-30.
4. Jespersen H. Kvalitet med kontrakter. Sygeplejersken 2000(4):44-7.