Resuméer af international forskning

Terapeutisk berøring og postmodernisme

Glazer S. Therapeutic touch and postmodernism in nursing. Nurs Philosophy 2001;(2):196-212.

Healing som terapeutisk berøring med hænderne har vundet bred accept i sygeplejerskekredse trods manglende videnskabelig dokumentation. Det er tegn på, at der eksisterer en bred antividenskabelig trend i sygepleje. Tilhængere bruger argumenter hentet fra postmoderne filosoffer til at retfærdiggøre deres engagement i rækken af teknikker hentet fra mystikken. Der argumenteres på baggrund af franske filosoffer som Jaques Derrida, Michel Foucault og deres tyske forgængere Martin Heidegger og Edmund Husserl.

Glazer retter kritik mod den postmoderne sygeplejebevægelse, der forlader den biologiske understøttelse og fejllæser filosofien for at etablere et antividenskabeligt verdenssyn. Der argumenteres for, at sygepleje kan bevare sin omsorgstradition uden at forlade den videnskabelige metode.

I 1998 konkluderede den amerikanske sygeplejerske Linda Rosa på baggrund af hundredvis af rapporter om teknikken med healing ved ''terapeutisk berøring,'' at der ikke fandtes nogen vel-designet forskning, der dokumenterede nogen form for sundhedsudbytte af terapeutisk berøring. Der undervises i terapeutisk berøring på over 100 universiteter over hele verden, og den amerikanske sygeplejerske og professor Jean Watson er en fremtrædende forsvarer for traditionen. Begrebets historiske udvikling startede med New York-professor Dolores Kriegers bog: ''Therapeutic touch, om østlig og vestlig mystik.'' Matha Rogers talte om, at mennesket ikke indeholder, men er energifelter.

Postmodernisme er ifølge Glazer den trojanske hest, der bragte tvivlsom praksis som terapeutisk berøring til respektable og velestimerede sygeplejeinstitutter.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor, BA i idéhistorie, cand.cur.

Aspekter i kvalitetssygepleje

Drummond JS. Petits différends: a reflection on aspects of Lyotard's philosophy for quality of care. Nurs Philosophy 2001;(2):224-33.

Formålet med artiklen er at vise, at ideen om kvalitet i sygepleje kan fortolkes på mange måder og fra forskellige vinkler, og på den baggrund diskuteres det, at én vurdering ikke kan tilfredsstille alle synsvinkler.

Artiklen refererer til begrebet ''différend,'' introduceret af den franske postmoderne filosof Jean-Francois Lyotard (1924-98).

Drummond inddrager Lyotard i analysen af, hvilket idégrundlag der ligger bag en velkendt betegnelse som ''quality of care.''

Begrebet différend handler om konflikter mellem mindst to parter. Drummond identificerer flere konflikter i forhold til idéen om kvalitet i sygepleje. En af dem er den nuværende relation mellem formål med pleje, behandling og udførelse og så den økonomiske og terapeutiske effektivitet, der i stadig større grad afhænger af tid og tilfældigheder (kontingens).

Forfatteren vil dels forklare begrebet différend og knytte det til det fagfilosofiske begreb ''petit différend,'' dels bekræfte en ''petit différend'' i kvalitetssygepleje på baggrund af en skelnen mellem ''cared for'' og ''professionel care.''

Artiklen har tre hovedanliggender. I det første præciseres begrebet différend med temaet ''følelsen af det sublime'' i forhold til forskellige typer af begivenheder. I de to næste illustreres parametre af begrebet différend i forhold til hovedanliggendet i kvalitetssygepleje (quality of care).

Lyotards antagelser om différend stammer delvis fra hans sprogfilosofi og dels fra hans kritik af den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kants (1724-1804) præsentation og brug af begrebet ''det sublime.''

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor, cand.cur. og BA i idéhistorie.