Faglig kommentar: En overvægtig badegæst

Mikkel på 10 år er på stranden med to klassekammerater. De løber rundt i vandkanten og spiller bold, rammer et par solbadende, svømmer lidt. En helt almindelig scene på en god sommerdag i Danmark.

Der er bare ét problem. Mikkel vejer 12 kg mere, end han burde, han bliver forpustet og løber kejtet og kluntet, fordi lårene er for tykke til en hurtig spurt.

Der bliver flere og flere børn som Mikkel, det viser statistikken, og det kan man se ved at iagttage børn på stranden eller i bybilledet. Og det er ikke kun børn fra de laveste socialgrupper, der er overvægtige, som man kunne fristes til at tro. Slanke forældre med gode uddannelser har også tykke børn.

Vi kan se tendenserne til en nation af overvægtige, og vender man blikket mod USA, bliver billedet overbevisende. Her findes så mange svært overvægtige, at man må konstruere nye operationslejer. Dem, man anvendte tidligere, kan ikke klare belastningerne fra den nye patienttype, og lejerne er for smalle. Ligesom voksne spiser børn og unge for meget smør og margarine, for mange fede mejeriprodukter og kødprodukter og for lidt frugt, grønt, kartofler, kornprodukter og fisk. Jo ældre børnene bliver, jo hyppigere springer de hovedmåltiderne over og erstatter dem med sukker og fedtholdige produkter fra den lokale nærbiks. Kun 34 pct. af de 15 -18-årige spiser frokost hver dag.

Oplysningerne stammer fra ''Børns levevilkår,'' der blev udgivet af Danmarks Statistik i april 2002.

Rapporten peger på, hvor der skal tages fat. Både forældre og politikere har et ansvar for at tage skeen i den anden hånd.

Det stigende antal overvægtige børn repræsenterer en udvikling, man ikke skal acceptere herhjemme. Når udviklingen er kortlagt, som den er, og den faktuelle viden er på plads, må tiden være inde til handling. Konferencer, diskussioner og rapporter har dannet baggrund for en tydelig politik om børns ernæring og en forebyggende indsats med en vifte af indsatsområder.

Bliv kriminel

Når man ikke mangler viden, er det muligvis vilje, der mangler. Men udgifterne i sundhedsvæsenet er i forvejen høje, så hvorfor mener man at have råd til at lade de tykke børn sejle deres egen sø? De bliver dyre hen ad vejen. Diabetes, hjerte-kar-sygdomme og mangel på sociale færdigheder koster penge. Forebyggelse er bedre, men kan desværre ikke måles inden for næste valgperiode.

De sidste par dage har den store nyhed været, at sund kost og vitaminer kan forebygge kriminalitet. De indsatte i et engelsk fængsel blev mere lovlydige af at spise ordentlig mad og få tilskud af vitale vitaminer. Men skal tykke danske børn blive kriminelle, før nogen vil gøre en indsats?

Forældre skal hjælpes til bedre disciplin på ernæringsområdet, og de skal lære at sige nej til energibarer, mælkesnitter, pomfritter og sodavand som dagligt kosttilskud. Det koster nogle kampe, men på længere sigt giver konflikterne pote. Ungerne bliver engagerede i deres mad, hvis de ved noget om det, de sætter tænderne i.

Det må være slut med at sælge slik i fritidshjemmene og slut med skolekantiner med et rigt udvalg af chokoladebarer og sodavand for ikke at tale om sodavandsautomater. De offentlige pasningsordninger til børn i alle aldersgrupper må vise vejen, og sundhedsplejersker skal selvfølgelig skrive i skolebladet, lokalavisen og optræde i lokalradioen, når de har nye undersøgelser eller udviklingsarbejde at fortælle om.

Skolekantiner kan det måske ikke blive til, men så i hvert fald til god, sund eftermiddagsmad i alle fritidsordninger kombineret med fodbold og fangeleg. Nogle steder er holdningen stadig den, at eftermiddagsmad er forældrenes ansvar. Konsekvensen bliver, at mange børn ikke får mad mellem kl. 12.00 og kl. 18.00. De sukkerkolde unger og den jammer, de afstedkommer, kender vi allesammen. Det gør det ekstra nemt at bukke under for presset om slik, når barnet sidder i en indkøbsvogn eller slæber sig af sted, mens humøret er på det absolutte nulpunkt, eller den står på intens og højlydt skrålen.

Mikkel på 10 og alle de andre børn kan nå at tabe sig. De kan undgå diabetes og stigmatisering, og de kan blive gladere. Når de først er blevet voksne, tykkere og mere besværede, er det meget vanskeligt at gøre noget ved de mange overflødige kilo.

Om man er ét eller 18 år, er yndlingsretten frikadeller - det står der i rapporten fra Danmarks Statistik. Men frikadeller er ikke nok. Så forældre, skolefolk, pædagoger, sundhedsplejersker og politikere! Hvad så?