Giv hygiejnen en hånd

''La' vær' og smit - vask hænder tit!'' Godt med sæbe, rindende vand, lidt knofedt og rene håndklæder - det er i sin enkelhed opskriften på et virkningsfuldt projekt om bedre håndhygiejne i danske pasningstilbud.

Sundhedsplejersker i mange kommuner er i gang med at lære børnene at blive bedre til at vaske hænder, og nogle supplerer også med målinger af børns sygelighed i dagtilbuddene for at kunne dokumentere effekten af håndvaskeriet.

Odense Kommune var pionér på området i 1997 med en stor indsats og undersøgelse, der viste, at en bedre håndhygiejne førte til et fald i sygeligheden på hele 34 pct. Og nu har Lyngby-Taarbæk Kommune gjort det samme.

Ledende sundhedsplejerske Else Guldager blev inspireret af de fynske resultater og samlede en hygiejnegruppe med repræsentanter fra dagplejen, institutionerne, sundhedsplejen og ledelsen.

Drøftelserne i gruppen mundede ud i projektet ''La' vær' og smit - vask hænder tit!'' Projektets målsætning var at sænke antallet af infektionssygdomme hos børn og personale i dagtilbud.

''Det er utroligt væsentligt, at man har noget at stille op over for alle de infektionssygdomme, som børnene ikke nødvendigvis behøver at have. De får rigeligt i forvejen,'' som Else Guldager siger.

Forkølelser faldt 26 pct.

Netop infektionssygdomme som forkølelse, influenza, halsbetændelse og mellemørebetændelse blev sendt til tælling i Lyngby-Taarbæk Kommune som følge af håndhygiejneprojektet. Der blev målt sygelighed, både før og efter den nye praksis var indført, og sundhedsplejerskerne kunne konkludere, at flittig håndvask gav et fald i forkølelser på 26 pct., og at antallet af mellemørebetændelserne hos småbørnene blev mere end halveret.

''Vi havde jo håbet, at det også kunne hjælpe på diarrétilfælde, men vi må konkludere, at det er meget vanskeligt at stille noget op med diarré, fordi det smitter så enormt. Der har vi nok været lige lovlig optimistiske. Diarré og børnesygdomme er komplicerede størrelser at gøre noget ved,'' siger Else Guldager.

Totalt set faldt sygeligheden med 10 pct. i personalegruppen og med 5 pct. hos børnene.

Undersøgelsen viste også, at det især var børn under to år, der havde gavn af håndhygiejneprojektet, naturligt nok eftersom de udgør den mest følsomme og sårbare børnegruppe med flest infektionssygdomme.

Både store og små institutioner deltog i projektet, men sundhedsplejerskerne fandt ingen signifikante forskelle med hensyn til sygeligheden i de to typer institutioner, selvom de holdt øje med det aspekt.

Fælles opgave

Otte daginstitutioner og dagplejen meldte sig i første omgang til projektet, der begyndte i januar 2000. Det har været frivilligt at deltage, og projektet har taget form i et løbende samarbejde mellem pasningstilbuddene og sundhedsplejen.

På nuværende tidspunkt er 30 dagtilbud ud af 57 med eller har været med, og ambitionen er, at indsatsen spreder sig som ringe i vandet og når ud til alle. Det hører med til den del af historien, at det 57. dagtilbud er dagplejen, som dækker over 260 børn - altså en meget stor opgave, når man tænker på, at sundhedsplejen på årsbasis har ressourcer til at hjælpe ca. 10 nye institutioner i gang med projektet.

Et årligt hygiejnebesøg af sundhedsplejen, hvor den enkelte institution bliver gennemgået fra øverst til nederst, skal sikre, at standarden fortsat holdes i hævd, når den umiddelbare projektdeltagelse er overstået.

Else Guldager understreger, at det er vigtigt, at alle interessenter bliver involveret i projektet fra begyndelsen. Pædagoger, børn, sundhedsplejen og forældrene skal gøre bedre håndhygiejne til en fælles opgave for at få gode resultater.

Med børnene er det gået nemt. Børnehavebørn stiller ofte gode spørgsmål til sundhedsplejerskerne i stil med dette: ''Du starter jo med at åbne vandhanen, når dine hænder er beskidte. Og så slutter du med at lukke vandhanen. Bliver du så ikke beskidt igen?'' Et logisk spørgsmål, der giver sundhedsplejersken et afsæt til at vise børnene, hvordan man bør vaske hænder.

En del af projektet er også at spille dukketeater for børnene om ''Prinsessen, der ikke ville vaske hænder.''

''Det er et eventyr og en anden måde at tænke håndvaskning på. Det er et kreativt element, som fanger både børn og voksne, i stedet for at stå og holde et foredrag. Vi har også lavet lidt sjove materialer til forældremøderne. Det behøver ikke være så kedeligt,'' mener Else Guldager.

Sværest at motivere forældre

I evalueringen af projektet nævnes det, at forældregruppen har været vanskeligst at motivere, og at opbakningen til forældremøderne generelt har været vigende. Det skyldes, at forældrene ikke opfatter det som et problem.

''Jeg tror, at der er stor ambivalens på det her område. Hygiejne er en ret personlig ting, og derfor synes forældrene måske ikke, at der er nogen grund til at tage hen i institutionen og høre noget om det emne. Det ved man jo alt om. Og man har orden i hygiejnen derhjemme, mener de. Men realiteten er muligvis en anden. Jeg har fuld respekt for, at børnefamilier har en travl hverdag, men det kunne godt være, at forældrene i højere grad ville dukke op, hvis der kom en Jesper Juul for at holde foredrag. Hygiejne virker måske lidt blodfattigt, selvom det er så vitalt,'' siger Else Guldager.

Ud over håndvaskeriet har personalet i dagtilbuddene fået gode råd om, hvordan de kan gøre hygiejnen bedre på en række andre praktiske områder.

Det er bl.a. vigtigt at bruge engangshåndklæder af papir eller vaske håndklæderne hver dag og at bruge handsker til de små børn og også til de større, når de skal tørres. Fækaliebakterier spredes hurtigt, siger Else Guldager og giver et eksempel:

''En klassiker er de børn, som skider i bukserne. Der har man proceduren med at skylle de beskidte bukser op i et lille toilet og så putte dem ned i en plasticpose, for det kan jo ikke gå, at forældrene får alt det der lort med hjem. Men personalet skal simpelthen bare putte bukserne ned i en plasticpose og forsegle den uden at gøre mere. Med alt det skylleri spreder man fækaliebakterier ud over hele toilettet, hvor masser af andre børn også er til stede. Det er en kæmpe smittekilde, og man skal lade være med det.''

Alle disse tiltag er et spørgsmål om rutiner, der kan indlæres, og om at have de remedier, der skal bruges. Det sidste koster penge, og hvordan man finder dem, må være op til de enkelte kommuner, siger Else Guldager.

Hendes egen kommune har besluttet at gøre projektet permanent, og sundhedsplejen har også høstet en uventet fordel af det:

''Vores samarbejde med dagtilbuddene er blevet meget bedre på alle andre felter. Lige pludselig har man oplevet den sundhedsplejerske, som er tilknyttet institutionen, på slap line. Man har oplevet hende over for børnene, over for forældregruppen og har set hendes ekspertise i praksis. Det har haft en afsmittende god effekt på samarbejdet.''

Billedtekst
Børnene i denne børnehave har lært at vaske hænder af sundhedsplejerskerne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Alle børn, som har gennemgået kurset, modtager et diplom som bevis på, at de har gennemgået ''håndvaskningskurset.''