Boganmeldelser

Samtaler bag forståelsen af sorg

Glenda Fredman

Samtaler om døden

At hjælpe børn og familier gennem sorg
Oversat fra engelsk fra Else-Marie Thomsen
København: Dansk psykologisk forlag 2002
178 sider, 230 kr. 

''Samtaler om døden'' rummer på hver eneste side indsigter, der rækker langt ud over bogens emne. Den er præget af en faglig og menneskelig ydmyghed, hvor nysgerrighed, interesse og en stærk faglighed inden for bl.a. kommunikation, og systemisk familieterapi er fremtrædende. Det er befriende at læse en bog, der klogt, vedkommende, nuanceret og medlevende viser, hvordan det er muligt at samtale om døden. Glenda Fredman er psykolog og familieterapeut med stor erfaring i at arbejde med alvorligt syge, døende eller efterladte børn. Hendes holdning er, at der ikke findes nogen rigtig måde at tænke på om døden, om at dø og om at sørge.

Fredman viser, hvordan hun i en hvilken som helst samtale med et sygt barn, en bekymret far eller mor, ikke blot tager udgangspunkt i, men slutter sig til deres sprogbrug. Det er tydeligt i mødet med Jamie på 10 år, der er blevet behandlet for leukæmi, siden han var seks år. Leukæmien er nu brudt ud igen, og der kan kun gives lindrende behandling. Fredman bliver tilkaldt, fordi sygeplejerskerne mener, at Jamie er deprimeret. Han har trukket sig ind i sig selv. Moderen mener, han er ulykkelig, og personalet er bange for, at han har givet op.

Fredman forsøger uden held at få Jamie til at sætte ord på sine følelser. Da hun i stedet spørger ham, hvor stor hans følelse er, viser han størrelsen med hænderne, og han indvilger i at lade hende måle den og senere forme den i ler. Ved næste samtale fortæller Jamie, at lerfiguren hedder ''balup-balup.'' Fredman spørger, om han gerne vil beholde balup-balup, blive fri for den, gøre den mindre, større eller noget helt andet. Jamie svarer, at han gerne vil kontrollere den, og at i dag er det ham, der har kontrollen. På spørgsmålet om, hvad der hjælper ham til at have kontrol, ser Jamie først på modellen, så på sin far og svarer: ''Når far er her.''

Fredman skriver nærværende, let og ubesværet om et vanskeligt emne, og hun benytter cases og beskriver samtale-øvelser uden på noget tidspunkt at miste teoretisk dybde. Hun viser, hvor vigtigt det er at tage udgangspunkt i praksis i relationer mellem mennesker, men at dette forudsætter et solidt teoretisk grundlag. Derfor går hendes overskrifter, der i andre sammenhænge kunne virke poppede og snusfornuftige, rent ind: ''Slut dig til barnets sprogbrug,'' ''Anerkend barnets og familiens ekspertise'' og ikke mindst ''Lad være med at tildele andre menne-sker følelser.''

Af Helle Ploug Hansen, antropolog og sygeplejerske, lektor ved Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik, Odense. 

Teorier bag forståelsen af sorg

Gurli Fyhr

Den ''forbudte'' sorg

Om forventninger og sorg omkring det handicappede barn
København: Komiteen for Sundhedsoplysning 2002
72 sider, 100 kr.

''Den ''forbudte'' sorg'' er baseret på forfatterens interviews med forældre til handicappede børn og litteratur skrevet af forældre og om forældre. Gurli Fyhr, psykolog og familieterapeut, henvender sig til forældre, sundhedsprofessionelle, konsulenter m.fl.

Selvom det her ikke er døden, der er i centrum, men forældres sorg over ikke at have fået det sunde og raske drømmebarn, er der fællestræk bøgerne imellem. De behandler begge centrale eksistentielle forhold, men de gør det vidt forskelligt. Hvor Fredman konstant vælger at tage udgangspunkt i samtaler med børn, forældre og professionelle, tager Fyhr udgangspunkt i fænomenet sorg og i teorier om sorg. Teksten kommer således til at fremstå noget kontekstløs, hvorved nærværet forsvinder. De mange krigsmetaforer som ''at rammes af sorg,'' ''at flygte,'' ''den ramte mor,'' ''forsvarsmekanismer'', ''at kæmpe med'' medvirker til, at teksten til tider lukker sig om sig selv i stedet for at åbne for refleksion og eftertanke. Det er ærgerligt, for der er mange gode pointer rundt omkring.

Fredman fortæller, at da hun begyndte at skrive, havde hun et ønske om at udvikle et overordnet landkort, som kunne vise vej i arbejdet med efterladte og døende børn. Hele tiden forfinede hun sit kort, og det gav hende en god fornemmelse af sikkerhed. Med tiden blev hun klar over, at hun havde en tendens til at fokusere på kortet på bekostning af klienterne. Opmærksomheden på kortet distraherede hende fra at lytte til børnene og familiernes følelser og til at følge deres tale, hvis den ikke passede med eller underbyggede kortet. Forskellen på ''Samtaler om døden'' og ''Den ''forbudte'' sorg'' er først og fremmest, at Fredman forlader sit veludviklede kort for sammen med klienterne at udforske historier om døden, mens Fyhr søger at forfine og nuancere sit eksisterende kort over sorg hos forældre til handicappede børn.

Af Helle Ploug Hansen, antropolog og sygeplejerske, lektor ved Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik, Odense. 

Tværfaglighed er garanti for helhedsprincippet

Søren Blinkenberg, Per B.Vendsborg, Anne Lindhardt og Niels Reisby (red.)

Distriktspsykiatri - en lærebog

København: Hans Reitzels Forlag 2002
392 sider, 399 kr.

En lærebog i distriktspsykiatrisk metode er en nyskabelse, og det er lykkedes ganske godt at få en overskuelig og dækkende fremstilling af begreber, viden og erfaringer inden for dette ekspertområde. Et tværfagligt forfatterpanel - 27 i alt - bidrager med beskrivelser af organisatoriske forhold, metodetilgange, ideologiske overvejelser og specialiserede opgaver inden for feltet. I distriktspsykiatrien er tværfaglighed garant for, at helhedsprincippet bliver tilgodeset. Biologiske, psykologiske og sociale tiltag er som regel nødvendige for, at den sindslidendes behov kan imødekommes.

Andre væsentlige principper er relationsprincippet, hvor relationen mellem patient og behandler er central, kvalitetsprincippet, som sikrer, at behandlingen er evidensbaseret, og mindste-middelprincippet, som sikrer den mindst indgribende, men samtidig mest effektive indsats i den sindslidendes situation, f.eks. netop det, at behandlingen foregår i patientens eget miljø. Der lægges særlig vægt på de socialpsykiatriske muligheder, der ligger i at arbejde i lokalområdet. Psykopatologien skal i høj grad behandles i lyset af en social forståelsesramme, og den distriktspsykiatriske ekspertise skal være let tilgængelig og placeret i lokalmiljøet. Kontinuitet og ligeværdigt samarbejde er ligeledes bærende principper.

Bogen er fuldt opdateret med de allernyeste strømninger inden for behandlingsarbejdet af patienter med langvarige psykoselidelser, som i langt overvejende grad udgør den distriktspsykiatriske kernemålgruppe. F.eks. gives en kort indføring i de kognitive behandlingsformer, som i kombination med medikamentel behandling har vist sig særdeles brugbar i arbejdet med psykotiske patienter. Psykoedukation spiller her en central rolle i bestræbelserne på at bibringe større viden om og forståelse for sygdommen og dens natur, forløb og behandlingsprincipper. Behandlingsalliancen bedres, og risikoen for tilbagefald nedsættes, ved at patienten lærer at identificere tidlige advarselstegn. Undervisning og samarbejde med pårørende er i denne sammenhæng også vigtig.

Patientens sociale netværk, det være sig familie, venner m.m., ses i distriktspsykiatrisk behandling som en væsentlig ressource i forhold til patientens muligheder for at mestre dagligdagen og stadig udvikle sine personlige og sociale kompetencer. Et tæt samarbejde mellem patienten, det private netværk og samtlige involverede behandlere på tværs af sektorerne er afgørende for forløbet. Indsatsen for nogle patienter er præget af opsøgen og stor vedholdenhed. I sin yderste konsekvens ses denne metode i form af det opsøgende psykoseteam, hvis arbejdsmetoder er grundigt beskrevet. Denne opsøgende/assertive tilgang giver anledning til etiske overvejelser. Det etiske dilemma beskriver balancen mellem individets selvbestemmelsesret og omsorgspligten. Der ligger overgreb i at overskride patientens grænser og omsorgssvigt i at acceptere en afvisning fra en psykisk syg person. I afsnittet med specialiserede opgaver indgår bidrag om traumebehandling, forebyggelse af selvmord, børn af psykisk syge, transkulturel distriktspsykiatri, misbrug og dobbeltdiagnoser, hjemløse, gerontopsykiatri og et afsnit om oplysning generelt.

Udgangspunktet for bogen er den tværfaglige indsats, vigtigheden heraf understreges hele vejen igennem. 15 af forfatterne er læger, og visse indlæg sætter i særlig grad fokus på lægens rolle. Der er ingen tvivl om, at alle faggrupper beskæftiget inden for området, herunder selvfølgelig også sygeplejersker, vil have gavn af bogen som lære- eller opslagsbog. Den giver et uddybende og grundigt indblik i organisatoriske forhold, og hvilke arbejdsopgaver, muligheder og begrænsninger der er knyttet til distriktspsykiatrien.

Af Sonja Bech, distriktspsykiatrisk sygeplejerske, Distriktspsykiatrien i Lyngby-Taarbæk og Søllerød.