Synspunkt: Driv sygehusene som før i tiden

Sygeplejersker! Hvad er det? Det er i hvert fald ikke dem, man ser udføre sygeplejen; det opdager man lige så snart, man træder ind på afdelingen. Spørger man til den, man skal besøge, har sygeplejersken ikke tid, men der sidder to sygeplejersker bag en computer og ved dårligt nok, hvem det er, man spørger efter.

Nej, i dag varetages plejen af den syge af udmærkede sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter, som ved, hvem man søger. Jeg husker tydeligt, hvilken utilfredshed det vakte i Dansk Sygeplejeråd, da uddannelsen af social- og sundhedsassistenter kom på tale. Amtsrådsforeningen fik læst og påskrevet, at det ikke var noget, vi i Dansk Sygeplejeråd ønskede.

På vores kongres tog man skarpt afstand fra denne nye uddannelse. Men hvad skulle landets sygehuse gøre uden dem nu? De har overtaget plejen af den syge på en meget dejlig måde, de kender etiketten, idet de drager omsorg for den enkelte, også med taktfuld optræden over for pårørende. Kald syge- og sundhedsassistenter for sygeplejersker, for den stillingsbetegnelse drejer sig om plejen af den syge - og det er det, de gør. Det dejlige arbejde har sygeplejerskerne svigtet og forladt til fordel for administreren og overordnede opgaver.

Jeg hørte for nylig af nogle nyuddannede sygeplejersker, at det ikke er plejen af den syge, de lærer om, men om undervisning af nye, om administration og meget andet - og nu kan de kalde sig ''bachelorer.'' Hvad er det for noget forfinet pladder?

Jeg kan godt forstå, at der ikke er søgning til sygeplejerskeuddannelsen, hvis éns ønske er at arbejde med syge, og det ikke bliver opfyldt. Sygeplejerskerne nu om dage har så travlt med alt muligt andet: videreuddannelse, kursus- og temadage, ja endda overlevelseskursus på Flakfortet og kaproning for at lære at samarbejde. Er det jægersoldater, man uddanner? Og sidst, men ikke mindst, problemet videreuddannelse på højskole/universitet for at blive ''master'' eller ''ph.d.'' Til glæde for hvem?

Det er en langvarig, dyr og ressourcekrævende proces, som tærer på sygehusenes stramme budgetter. Jeg kan som mange andre seniorer ikke få øje på nogen forandring i det at yde kærlig pleje af og omsorg for den syge, siden jeg selv begyndte i 1953. Det skulle ikke være nogen videnskab at udfylde et sygeplejerskejob.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd efterlyser en mere aktiv seniorpolitik. Den kan hun godt lede længe efter. Vi har ikke den dyre og krævende uddannelse, men bedre forståelse for plejen af og omgangen med den syge. De enkelte sygehuse viser ikke nogen større interesse eller forståelse for os seniorer, tværtimod betragter de os som en hæmsko.

På sygehusene er der så problemet med organisationen. I dag er der så mange chefer til at bestemme: administrerende direktører, lægelige direktører, chefsygeplejersker, chefjordemødre osv. Med én chef kunne man placere et ansvar. Det ville give større tryghed og større tilfredshed og bedre kvalitet i dag, hvor man netop taler om kvalitetsstyring/-sikring. I de store centre er der flere ''høvdinge'' til høje lønninger til at bestemme, det er dem, der udhuler pengetankene, ikke den lille arbejdsbi. Driv sygehusene som før i tiden, hvor der kun var én ''høvding,'' som stod inde for en sund økonomi til glæde for os alle.

Birthe Dyhr er pensioneret sygeplejerske.