Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Sygeplejersken 2002 nr. 34, s. 25

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Hver tiende kvinde i risiko

Mette Waaddegaard

Risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser blandt danske kvinder

København: Sundhedsstyrelsen 2002
128 sider, 150 kr.

Når hver fjerde kvinde under 20 år udviser risikoadfærd over for spiseforstyrrelser, er Sundhedsstyrelsens initiativ til at undersøge danske kvinders problemer med mad, krop og vægt kærkomment. Rapporten ''Risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser blandt danske kvinder'' bygger på den seneste undersøgelse af danskernes sundhed og sygelighed blandt 3.820 personer, foretaget af Dansk Institut for Folkesundhed i 2000. Risikoadfærden indeholder fire hovedområder: kropsopfattelse, vægtkontrol, spisevaner og selv

værd. Hvert område har sine kriterier, og af de i alt 17 kriterier skal mindst ni være opfyldt. Der fokuseres på kønsforskelle, aldersforskelle og sammenhængen mellem Body Mass Index (BMI) og forekomst af slankeadfærd, og resultaterne analyseres i forhold til bl.a. selvvurderet helbred, langvarige lidelser, stress, medicinforbrug og kontakt med behandlere i sundhedsvæsenet. Livsstilsfaktorer som rygning, alkohol, hash og andre stoffer samt kontakter til familie, venner og bekendte får en selvstændig plads.

Resultaterne og konklusionerne har almen interesse, men er især nyttige for professionelle, der har brug for at kunne identificere kvinder med risikoadfærd for spiseforstyrrelser. Vigtig dokumentation er f.eks.,

at 11 pct. af alle danske kvinder har risikoadfærd, at overvægt og ung alder, men ikke socialgruppe, skoleuddannelse eller geografisk placering, øger forekomsten for risikoadfærd, og at dårligt selvvurderet helbred, langvarig sygdom, medicinforbrug og hyppig stress er relateret til overhyppighed af risikoadfærd, at der især for unge under 20 år er overhyppighed af samtidig forekomst af rygning, alkohol- og hashoverforbrug.

Resultater og konklusioner er overskuelige. Undersøgelsesbaggrunden og -metoden velbeskrevet, og rapporten er spækket med tabeller.

Af Susanne Meldgaard, projektkonsulent, MPH. 

Logik for sygeplejersker

Sven H. Madsen, Lone Broe

Resultatmåling

- et vigtigt bidrag til fortsat kvalitetsudvikling i den offentlige service
Odense: Forlaget Birkelund 2001
50 sider

Dokumentation og kvalitetsudvikling i sygeplejen kræver viden om resultatmåling. Gennem et halvt hundrede år har sygeplejeprocessen fordret, at sygeplejersker kunne evaluere plejen, men manglende kendskab til resultatmåling, herunder stillingtagen til succeskriterier og indikatorer, har hindret sygeplejersker i at gennemføre sygeplejeprocessen.

Madsen og Broe har beskrevet resultatmåling som en integreret del af en organisations hverdag. Det drejer sig om, hvordan konkret indsats kan føre til de ønskede resultater. Håndbogen er en videreførelse af en pjece fra Socialpædagogernes Landsforbund, hvilket giver emnet et andet perspektiv end det rent sygeplejefaglige. Første del giver en begrebsmæssig baggrund for resultatmåling, og anden del består af praktiske eksempler. Sproget er let læseligt, og bogen er bygget pædagogisk op.

''Den logiske model'' præsenteres og beskrives ved PDCA (Plan, Do, Check, Act). Modellen ligner stærkt sygeplejeprocessen eller problemløsningsprocessen, så her bør sygeplejersker være på hjemmebane. Og dog. Det er muligvis netop den logiske opbygning af sygeplejeprocessen, der gennem årene har spændt ben for sygeplejersker.

Gennemgangen af resultatmåling viser nødvendigheden af en logisk tankegang og systematisk daglig refleksion. Skønt mange af eksemplerne kommer fra socialpædagogernes verden, kan sygeplejersker finde paralleller i eget fag. Det anbefales, at brugerperspektivet tages i betragtning, når succeskriterier og indikatorer bestemmes. Ligeledes er det god praksis at overveje mulige udfald, hvis man ikke handler, ligesom man i sygeplejeprocessen forestiller sig, hvad patientens problemer kunne føre til uden sygeplejerskens intervention.

Håndbogen byder egentlig ikke på noget nyt, men fremstillingen er enkel, og det ser ud til, at socialpædagoger har haft samme berøringsangst over for måling og kvalitet som sygeplejersker. Denne bog kan være en hjælp for mange sygeplejersker, der ønsker at sætte sig nærmere ind i resultatmåling som en forudsætning for kvalitetsudvikling.

Af Ingrid Egerod, cand.cur., Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning.