Boganmeldelser

Selvværd gennem reminiscens

Errollyn Bruce, Sarah Hodgson, Pam Schweitzer

At mindes sammen

- en idébog i omsorgen for mennesker med demens oversat fra engelsk af Jette Frantzen
København: Munksgaard Danmark 2001
112 sider, 119 kr. 

Reminiscens er at tænke på og tale om ens livserfaringer, så man kan dele erindringer med andre og reflektere over fortiden. Ved at reminiscere kan man finde brudstykker af erindring, der ved en veltilrettelagt samtale eller gruppekomsammen kan komme til udtryk og bringe mange flere erindringer i spil.

''At mindes sammen'' er resultatet af et europæisk samarbejdsprojekt, ''Remembering Yesterday, Caring Today'' (RYCT-projektet) eller på dansk: At mindes i går - at give omsorg i dag. Pilotgrupper i 10 lande blev sammensat af demente, ægtefæller, børn og frivillige hjælpere med det formål at tilbyde deltagerne en ny måde at kommunikere på, så samtaler om fortiden kunne berige samværet af i dag. Nørrebro Erindringscenter - Dansk Center for Remimiscens har været projektets danske dynamo.

Hovedideen med reminiscens er at få den demente til at føle sig værdsat og som en del af samfundet. Hvis det lykkes at fremkalde en nysgerrig attitude hos omsorgsgiveren, fremmes forståelse, tolerance og glæde i samværet med den demente. Reminiscens er både baggrund og struktur, og ved at udforske den dementes fortid kan der måske skabes et grundlag for nye sociale relationer.

Bogen vrimler med gode erindringsfortællinger, og man kan ligefrem fortabe sig i de gamle menneskers minder, der ofte bringer egne minder frem, omend ofte fra en anden vinkel pga. forskel i alder og baggrund. Det er interessant at se, hvordan resultaterne i RYCT-projektet overvejende var sammenfaldende i de 10 medvirkende lande trods forskellige rammer og regionale forskelle.

Bogens svaghed er mætningsgraden. Man kan næsten ikke kapere alt det stof, selv om det er let læst og yderst relevant for omsorgsgivere. Heldigvis er der et rigt billedmateriale, og opdelingen i to hovedafsnit er en vis hjælp til at holde styr på tekstmængden. Første halvdel er centreret om begrebet reminiscens og om, hvad det hele er for noget. Eksempelvis er der en god vejledning i, hvordan man kan gribe et reminiscensprojekt an, lige fra den spæde start med udvælgelse af gruppemedlemmer over livets gang i gruppen til evaluering og opfølgning. I anden del er der forslag til og eksempler på, hvilke reminiscenstemaer der kan arbejdes med. Der er en sand velsignelse af ideer med fotos fra f.eks. en barndom med pligter, legekammerater, måltider og afstraffelse, skoletid med udskrift af karakterbog, skolevejen, salmevers og den lille tabel, ægteskab, arbejde, fest og glæde. Der er ideer nok, og selvom reminiscens oftest foregår tilrettelagt og i grupper, så er indvendinger som, at det ikke kan lade sig gøre at arbejde med reminiscens i plejen i en travl hverdag, ikke holdbare. Vi har stadig mange stunder på tomandshånd med demente, hvor det er muligt at opleve både spontan og tilrettelagt reminiscens. At spørge til personens nips eller tidligere interesser eller at synge gamle sange sammen med den demente, når han eller hun skal i bad, er ikke kun for pårørende. Der er store faglige udfordringer til sygeplejerskens samarbejdskompetence og kreativitet ved at arbejde med reminiscens.

Af Hanne Nissen Hugod, afdelingssygeplejerske i Bomiparkens Beskyttede Boliger. 

Kærlighedsroman om kulturkløft

Lise Andersen

Hvor månen ligger

Lyngby-Holkenfeldt 3 2002
191 sider, 225 kr. 

En dagbogsagtig og hurtigt læst roman. Ikke særlig dyb og reflekterende i sin substans. Det er alligevel en bog, man sluger pga. forfatterens fortællende og billedliggørelse af stemninger og sansninger mellem mennesker indbyrdes og mellem mennesker og natur. Astrid er hovedpersonen i et kærlighedseventyr, som udvikler sig dramatisk over tid. Bogen henvender sig ikke nødvendigvis til sygeplejersker, selvom den handler om en sygeplejerskes hverdag i et fremmed land.

Astrid arbejder på en børneafdeling i et muslimsk land og sætter vaccinationsprogrammer for børn i gang i de omkringliggende landsbyer. Allerede på side 13 dukker den mand op, som forandrer hele hendes liv. Han hedder Joshua, er muslim, uddannet laborant og arbejder på samme hospital som Astrid. Hun bliver bjergtaget af ham, og i en aftenvagt forfører han hende på gulvet i laboratoriet i kælderen. Oplevelsen beskrives modigt med krop og nerve og med en intensitet af begær og erotik. Som i enhver kærlighedsroman er der en rivaliserende person, her amerikaneren Dave, som er glad for Astrid. Selvom hun ikke gengælder hans kærlighed, falder hun for fristelsen til at sige ja til en tur med ham på stranden.

Efter vin og lidt joint bliver Astrid lettere beruset og er sammen med Dave. Det volder hende følelsesmæssigt besvær, da det efterhånden bliver mere og mere hedt imellem hende og Joshua, men da den politiske uro optrappes i landet, beslutter hun at rejse hjem. Joshua går under jorden, og Astrid flygter på det nærmeste ud af landet. Tre år efter står Joshua pludselig uden for Astrids dør i Danmark med kun en håndtaske. Heri er hans kultur, familie, land og hele opvækst opbevaret. Forelskelsen blusser op, og de gifter sig. Han fortæller ikke om sine oplevelser i hjemlandet, men hans mareridt om natten skræmmer Astrid.

Kulturforskellen bliver stadig tydeligere, og deres parforhold bliver mere og mere belastet. Astrid opdager, at Joshua er hende utro. Hun vantrives, kan ikke passe sit job og begynder at drikke. Hun får en næse på jobbet for at udvise manglende omhu og samvittighed. Hun støttes af kolleger til at komme i behandling. Hun bliver skilt fra Joshua og får job i hjemmeplejen. Bogen slutter med, at Joshua og Astrid mødes igen kort tid før, han skal giftes med en muslimsk kvinde. Da de skilles, hvisker han: ''Jeg vil altid komme tilbage til dig, det ved vi begge to.''

Af Inger Jerichau, uddannelsesleder, Roskilde Amts Sygehusvæsen. 

Vådkæmning mod lus

Britta Astadatter

Den lille lusede håndbog

København:Frydenlund grafisk 2002
64 sider, 29 kr.

Skolerne er åbnet igen, og dermed er signalet til en ny lusesæson blæst ind. Ligesom myg udviser en særlig forkærlighed for visse mennesker, gælder det samme tilsyneladende for lus. Har man som sundhedsplejerske én gang haft en mor til et sådant barn i røret er man ikke i tvivl om, at barometret i hjemmet står på et sted mellem desperation og fortvivlelse.

Lus er kommet tilbage, og sandsynligvis for at blive, efter at vi er ophørt med at bruge DDT. Specielt familier, udsat for gentagne luseangreb, er begyndt at nære skepsis over for den anbefalede behandling med luseshampoo og ser sig om efter andre metoder. Britta Astadatter, journalist og mor til tre, vil slå et slag for at lade tvivlen komme børnene til gode. Tvivlen bunder i det faktum, at de anbefalede luseshampooer er insektgifte.

Forfatteren refererer til udenlandske undersøgelser, hvor stofferne brugt i anden sammenhæng har forvoldt skade på miljø, dyr og mennesker. Der er også mistanke om, at nogle lus har udviklet resistens over for de anvendte lusebekæmpelsesmidler.

Som alternativ foreslår Britta Astadatter vådkæmning efter ''Bug Buster''-metoden, som anbefales af de engelske sundhedsmyndigheder. Både metoden og lusenes liv og levned er indgående beskrevet, enkelt og letforståeligt. Kuren strækker sig over to uger, medmindre man undervejs atter bliver smittet med lus. Ak, ingen hurtige genvejskure sikrer et lusefrit hoved. Mange af de såkaldte alternative mirakelmidler på markedet kan i bedste fald være virkningsløse, i værste fald skadelige for barnet. I nogle familier må lusekammen derfor i en årrække flytte ind som nabo til tandbørsten. Bogen kan anbefales en luseplaget familie.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Farum Kommune.