Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Mundhygiejne endnu en gang

I en undersøgelse af sammenhængen mellem mundstatus og ernæringstilstand hos ældre patienter på en genoptræningsafdeling var det kun syv ud af 237 patienter, der frabad sig at deltage.

Sygeplejersken 2002 nr. 47, s. 13

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

At mundstatus hos ældre mennesker på institution ofte er forringet, er der ikke noget nyt i. At mange ældre på institution er under- eller fejlernærede, er også veldokumenteret. Nu viser en svensk undersøgelse (1), at der også er en betydningsfuld sammenhæng mellem dårlig mundstatus og dårlig ernæringstilstand. Det synes ikke voldsomt overraskende, men er dog godt at få dokumenteret.

Af 237 patienter på en geriatrisk rehabiliteringsafdeling fik de 223 vurderet mundstatus i begyndelsen af deres indlæggelse ved hjælp af en guide, Oral Assessment Guide (OAG), der i tillempet form har været præsenteret i Syge´plejersken i 2001 (2). Samtidig blev ernæringstilstanden og graden af selvhjulpenhed vurderet.

Parameter for mundhygiejne

De fleste sundhedsproblemer i munden fandtes hos patienter, der var afhængige af hjælp til personlig hygiejne, og mundproblemerne var klart i overtal hos patienter, der var svært underernærede eller i risiko for at blive det. Problemer relateret til tunge, læber, synkning, spytsekretion og stemme var hyppigst blandt de alvorligt underernærede patienter, som udgjorde 38 pct. Plak, løse og hullede tænder eller ødelagte tandproteser var de hyppigst sete mundproblemer uanset ernæringstilstand. Sådanne tandproblemer er en parameter for dårlig mundhygiejne.

I det første halve år af undersøgelsen blev mundstatus og ernæringstilstand vurderet af én sygeplejerske, der var specielt oplært i at bruge måleinstrumenterne til observation og vurdering af mund og ernæringstilstand. Sidste halvår medvirkede alle afdelingens sygeplejersker i observation og vurdering, efterhånden som den første sygeplejerske havde oplært dem.

Det hævdes ofte, at sygeplejepersonale har svært ved at få lov til at undersøge mundhulen hos ældre patienter. Derfor er det ret interessant, at kun syv patienter havde sagt nej til at deltage. Andre syv blev ikke undersøgt af andre grunde. Forfatterne forklarer det med, at hvis sygeplejersker observerer og vurderer mundstatus i begyndelsen af en indlæggelse, opfatter patienterne det som en ganske naturlig del af sygeplejen.

Samarbejdsvilje hos de fleste

Selve undersøgelsen, dens formål og hovedresultater er interessante nok i sig selv. Men netop diskussionen af, hvorfor næsten alle patienterne indvilligede i at blive undersøgt i mundhulen af sygeplejersker, finder jeg det værd at hæfte sig ved, selv om der ikke er egentlig dokumentation for, at det netop er tidspunktet for undersøgelsen, der er afgørende. En anden god forklaring på patienternes samarbejdsvilje kunne være, at sygeplejerskerne i studiet var specielt oplært i at observere og vurdere mundstatus. En sygeplejerske, der forholder sig naturligt til det, hun skal i gang med, kan komme langt. Hun kan samarbejde med patienten, fordi hun har så meget sikkerhed, at hun kan indrette sig efter netop den patient, hun står over for. En patient kan have kastet op eller have haft uheld med urin eller afføring, og stort set alle sygeplejersker vil uden at betænke sig kunne hjælpe patienten med det nødvendige, hvor ulækkert det end måtte være. Det er bare noget, der skal gøres. Hvorfor skal man så blive ved med at høre, at munden er så forfærdelig privat og langt mere intim end den anden ende, og at sygeplejersken risikerer at få bidt fingrene af? Hvorfor betragtes mundhygiejne ikke også som noget, der bare skal gøres?

Det er tidligere påvist, at dårlig tandstatus med kronisk infektion øger risikoen for aspirationspneumoni blandt ældre patienter. Nu har helt ny forskning desuden bekræftet, at paradentose, dvs. kronisk infektion i mundhulen, øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme betydeligt. Hvis alle sygeplejersker var oplært til at observere og vurdere mundstatus og gjorde inspektion af mundhulen til en rutinemæssig del af den sygeplejefaglige vurdering, kunne man måske forebygge mange mundproblemer og heraf afledte alvorlige komplikationer. Som yngre har de fleste mere kontakt med en tandlæge end med en sygeplejerske. Men jo ældre vi bliver, des større rolle kommer sygeplejersken som regel til at spille. -

Litteratur

  1. Andersson P, Westergren A, Karlsson S, Hallberg IR, Renvert S. Oral health and nutritional status in a group af geriatric rehabilitation patients. Scand J Caring Sci 2002;16:311-8.
  2. Koblen A,Tonnesen E. Mundpleje - et forsømt område. Sygeplejersken 2001;7:(26-36).