Sygeplejen er inficeret med problemløsning

Faglig optik har til hensigt at fremme refleksion og undersøge noget, der sker. Faglig optik lægger afstand til pragmatisk problemløsning og rigid bedømmelse, som har ødelagt så meget for mange.

Det er velkendt for de fleste fra f.eks. forældrekonsultation: Læreren: '' Ja, Linda, det går jo sådan set meget godt. Men et lille nøk mere ville jo hjælpe på det.'' Lindas forældre ser misbilligende på barnet og en smule skamfulde på sig selv. Hvor har de nu svigtet? '' Det kan vi da godt blive enige om, Linda, at du giver den en tand til?''

Næste gang: Læreren, rituelt: '' Ja, Linda, du har forbedret dig. Men du med dine evner kan godt nå endnu længere, du skal bare give den en lillebitte skalle til.'' Osv. i det uendelige. Tillid til egen vurderingsevne og selvtillid udraderes langsomt og effektivt og tilskyndelse til refleksion ligeså. Hvad er det, læreren vil have? Lad os finde ud af det, så vi ved, hvad vi skal.

Det afgørende er, at det er ønsket om at undersøge, der driver værket, og ikke et ønske om at få løst et akut problem eller få en vurdering, om man gør det godt eller skidt. Muligheden for refleksionen er betinget heraf. Inden man selv skrider til at afgøre, om man gør det skidt eller ej, må mellemregningen være ordentlig. Faglig optik forsyner den studerende med mellemregningen.

Faglig optik er forankret i teori om det refleksivt moderne og indimellem formuleret som et næsten firkantet modbillede til de vejledningsretninger, der giver den gensidige higen efter fælles forståelse, fælles fodslag, konsensus, samarbejde, kommen hinanden ved og social accept.

Fokus - ikke problemer

Konkretiseringen af teorierne består i, at den, der lader sig udfordre til refleksion, også har definitionsretten til det fokus, som refleksionen skal dreje sig om. Den studerende ønsker at blive klogere på noget, som drejer sig om et bestemt fokus. Et fokus er ikke et problem. Faglig optik som metode tager, som nævnt, klar afstand fra problemløsning, som jeg anser for at udgøre et uinteressant læringsniveau i sammenligning med refleksion. Det interessante læringsniveau er et analytisk, konstruerende niveau.

Eksempler på, hvordan en studerende udformer fokus på abstrakt og konkret niveau:

'' Jeg vil gerne have hjælp til at undersøge, hvordan jeg udfolder magt over for henholdsvis mandlige og kvindelige studerende.'' (Konkret niveau).

'' Jeg vil gerne have hjælp til at undersøge, hvordan jeg tænker forskellige former for omsorg i forhold til at være på en ortopædkirurgisk afdeling.'' (Abstrakt niveau).

'' Jeg vil gerne have hjælp til at undersøge, hvordan jeg vejleder svage studerende.'' (Konkret niveau).

'' Jeg vil gerne have hjælp til at undersøge, hvordan jeg tænker forstyrrelse.'' (Abstrakt niveau).

Sygeplejefaget er både i praksis og i uddannelsesmæssig henseende stærkt inficeret med problemløsning i flere forklædninger f.eks. sygeplejeprocessen eller den såkaldte refleksionscirkel. Det giver ofte stærke forstyrrelser, når der sættes spørgsmålstegn ved problemløsningen, men kritikken af problemløsning er faktisk klart formuleret flere steder, herunder blandt fagets egne udøvere. En person uden for sygeplejefagets egen kreds, Hans Henningsen, har i en artikel (1) bedst og tydeligst formuleret det således: ''Problemløsningens filosofi - en småborgerlig tænkemåde.'' Det centrale i denne sammenhæng er, at problemløsning er en instrumentalistisk tænkemåde, dvs. den ikke skelner mellem sand og falsk, men kun mellem det, der virker, og det, der ikke virker. ''Hvor kommer instrumentalismen fra,'' spørger Hans Henningsen og svarer: ''Fra et samfund, der ikke har tid til omtanke.''

Det hensigtsmæssige, at få problemerne løst, overdøver moralens krav om afklaring, om det er rigtigt eller sandt, hvad man foretager sig. ''Problemløsning

Side 23

er tilpasning. Oplysning derimod noget kontroversielt,'' siger han. Det hensigtsmæssige svarer til instrumentalistisk omsorg og mål-middel-rationel pædagogik.

Følgende eksempel viser tydeligt problemløsningens begrænsninger. I løbet af et kursusforløb gik to af deltagerne, begge singler, hen og forelskede sig i hinanden. Det synes de som de hensynsfulde mennesker, de er, ''måske kunne give problemer'' (!) De tog det op i gruppen og spurgte, hvordan ''problemet'' burde løses. Der var godt nok ingen andre, der havde påtalt noget, men man kunne jo ligesom se ''problemet.'' Flere ''løsningsforslag'' havde været igennem deres syndige hoveder, og de italesatte så deres overvejelser som problem. Hvordan i alverden det går til, at en grundlæggende glædelig begivenhed italesættes som ''problem,'' er jo i sig selv forunderligt og ret betænkeligt. Pointen er, at hvis der ikke var blevet grebet ind med en påpegning af, at det, der var tæt på at udarte til ''problemløsning,'' overhovedet ikke kunne henregnes til kategorien ''problem,'' så var problemløsningen gået i gang for fuld musik, og så er der virkelig lukket op for overgreb, selvcensur osv. Det er ikke kun sygeplejefagets udøvere, der er inficeret med ''problemløsning'' som strategi for læring, at man fuldstændig glemmer at medtænke konteksten og kaster sig hovedkulds ud i at få problemet løst.

Problemløsning hindrer refleksion

Problemløsning skal reserveres til situationer, hvor konteksten er entydig, og hvor situationen ikke bliver bedre af refleksion, men kun af valget mellem overskuelige løsningsmuligheder og så handling. Problemløsning forhindrer refleksion, når der er tale om komplekse og flertydige situationer med indbyggede dilemmaer, som historien her viser. Hvad enten vi taler om sygeplejeprocessen eller refleksionscirklen, er der tale om tilpassede naturvidenskabelige problemløsningsmodeller, som ikke burde have plads i så komplekse situationer som uddannelse af sygeplejersker endsige udøvelse af omsorg for patienter. At refleksionscirklen kosmetisk fremstilles som en cirkel, ændrer ikke ved det grundlæggende forhold, at den er lineær.

Inspireret af Cuban, som skrev: ''Problemer handler om, at mål er blokeret, men problemer har løsninger. Dilemmaer har ikke løsninger. Dilemmaer er konfliktfyldte og diffuse situationer, som kræver etiske valg, fordi konkurrerende og centrale værdier ikke kan tilfredsstilles samtidig.

Dilemmaer må håndteres, de kan ikke løses på samme måde som problemer.''

Litteratur

1. Henningsen H. Problemløsningens filosofi - en småborgerlig tænkemåde. Dansk udsyn 1979(6):373-84.