Boganmeldelser

Interesse for Gud  

Niels Grønkjær, Henrik Brandt-Pedersen (red.)

Interesse for Gud

Ni tidssvarende essay
Frederiksberg: Forlaget Anis 2002
176 sider, 199 kr.

De ni essays er blevet til i lyset af en ny multireligiøs situation. Den ellers udbredte forestilling om Guds død har ikke vist sig langtidsholdbar. I hvert fald stikker Gud(erne) hovedet frem i stadig flere sammenhænge og trosretninger. 

Nu er det sekulariseringen og dens konsekvenser, der står for skud. For det første er sekulariseringen næppe så sekulær, som den har givet sig ud for, for der gemmer sig megen hellighed i tordentalerne mod det gudelige. For det andet har det besværlige følger, at ingen undtagen fundamentalisterne tør påtage sig at skelne mellem det onde og det gode. Endelig vantrives mange mennesker med, at de selv skal vælge hele tiden, og de lider under, at hver situation kræver fornyede overvejelser. Fravær af regler for den mellemmenneskelige interaktion opfattes ikke sjældent som en belastning. Det får mange til at tro, at livet vil være lettere, hvis man finder sin Gud.

Forfatterne tilhører samme position i det folkekirkelige felt. De giver sig selv lov til både at tro og at tvivle og frasiger sig dermed enhver form for kristen fundamentalisme. Men deres essays har et bekendende sigte, der konfronterer læseren med forfatternes tro, enten på trods af eller pga. deres øvrige argumentation. De fleste tumler med, hvordan vi kan fastholde Gud uden at overgive os til en dømmende og normativ instans. Det er således den menneskelige konstruktion af Gud, der søges afdækket eller inddæmmet. Det virker, som om forfatterne implicit tager afstand til en Gud, der har retten til at foreskrive en offentlig moral, men alligevel beskæftiger sig med religion som et samfundsfænomen og dermed som noget, der på forskellig måde virker adfærdsregulerende.

Selvom forfatterne befinder sig i samme felt i folkekirken, bliver tro og religion vurderet fra forskellige udgangspunkter. For nogle drejer det sig om at analysere, om troen kan fungere adækvat som verdensforståelse i nutiden, dvs. befriet for forholdet til traditionerne. Andre ser troen som et muligt værn mod menneskets skrøbelighed. Forklaringen om, at Gud har en mening med det smertelige og det uforståelige, holder ikke rigtig længere. Men hvis man tager det som et positivt vilkår, lukker det op for, at vi kæmper for forbedringer, og måske kan vi lære at forstå, at det modsatte af tryghed ikke er utryghed, men åbenhed. Guds medfølelse kommer af, at han har været menneske og altså kender betingelserne og er rede til at tilgive. Et andet bud er at se det religiøse sprog som metaforisk, og endelig foreslås det, at Gud er nødvendig for at kapere de paradokser, som livet lægger blot.

Det ser ud til, at forfatterne vejrer morgenluft for den indfølende, medfølende og accepterende Gud, de selv bekender sig til. I hvert fald får den kristne relativisme og relativismen i almindelighed en tur i vridemaskinen. Der er endog – ganske politisk ukorrekt – tilløb til at pege på kristendommen som den mest egnede religion, fordi det er den eneste, der har givet plads til kritiske overvejelser.

De ni forfattere kommer rundt om mange væsentlige problemstillinger. Alt i alt kan bogen virke fremmende på accepten af de anderledes troende, netop fordi den er lige så pluralistisk som tiden. Bogen stiller krav til hjerneaktivitet, og der er til tider mange, måske lidt for indforståede, henvisninger. På den anden side kan den særligt interesserede så selv grave videre i de enkelte problematikker.

Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf. 

Supervision

Hanne Hostrup

Supervision - På gestaltterapeutisk grundlag

København: Hans Reitzels Forlag 2002
140 sider, 189 kr.

På grund af den svære kontakt i en klient/behandler-relation er supervision nødvendig. Klienternes lidelse kan vise sig på mange måder. De kan være vrede, tillukkede, bebrejdende, hjælpeløse, angste mv., og det kan være svært for terapeuten at blive konfronteret med disse reaktioner. Risikoen for, at terapeuten drukner i følelsesmæssig overinvolvering eller stivner i kølig intellektualisering, er altid til stede. Supervision er vedligeholdelse og modning af den professionalisme, arbejdet kræver.

Supervisors særlige måde at få overblik på skaffer supervisanten nyt indblik i sit arbejde. Supervisionen indeholder kontrol, vejledning, undervisning, råd og støtte uanset metode. Det gør supervision til en særlig disciplin, som kan forveksles med faglig vejledning eller terapi. Fokus for supervisionen er relationen og dermed også reaktionen mellem terapeut og klient. Det kræver en supervisor, som kan stille skarpt på sammenhængen mellem det, klienten gør, og det, terapeuten gør. Supervisor afdækker de vanskeligheder, som terapeuten selv skaber i terapien pga. egne blinde pletter. Det er supervisantens måde at udøve terapi på, som behandles.

De forskellige supervisionsformer beskrives overskueligt med hovedvægt på gestaltterapeutisk supervision. Der er gode eksempler på, hvordan man etablerer en supervisionsgruppe og laver kontrakt, og der er forslag til forskellige måder at bruge gruppen på i supervisionen. Bogen er baseret på supervision af psykoterapeuter og foregiver ikke at repræsentere nogen endelig sandhed om supervision. Selvom dens egentlige formål er at være en fagbog for gestaltterapeuter, kan den bruges af andre med interesse for supervision.

Af Inger Jerichau, sygeplejerske og gestaltterapeut.

Sundhed sidder mellem ørerne 

Svend Andersen

Sundhed sidder mellem ørerne - Det at leve med en kronisk sygdom

Forfatter: Forlag: Værløse: Dansk Parkinsonforening 2002
96 sider, nærmere oplysninger 86 82 29 62

En psykolog og parkinsonpatient skriver om nogle af de psykiske omstillinger ved kronisk sygdom: Den aktive patientrolle, hvordan man holder fast i det gode hverdagsliv, pårørendes rolle, kærlighed, vilje, håb og mening. Svend Andersen har selv været igennem kriser, som har været med til at øge hans forståelse, rummelighed og indføling

Bogen tager udgang i en positiv opfattelse af krisen, der ifølge Svend Andersen er den mest lærerige situation, et menneske kan befinde sig i, også selv om man skal tilpasse sig på ny, hver gang en krise opstår. Han insisterer på, at lidelsen peger på sin egen modsætning: Glæden. Vi er nødt til at følge den vej, livet anviser, men vi vælger selv, om vi vil følge vejen passivt ved at gøre os selv til ofre, eller om vi aktivt vil arbejde med de problemer, krisen skaber.

Svend Andersen betegner sig selv som en håbløst naiv optimist, for ligegyldigt, hvordan livet er gået ham, så har han altid kunnet se fordele ved det, og altid syntes han at kunne få noget godt ud af det. Livet har indimellem været svært, men der er altid kommet en løsning på tingene. Det, der har været hårdt, har i sidste ende vist sig at føre til noget godt. Han har en grundlæggende tro på, at livet vil os det godt, selv om det kan gøre forbandet ondt en gang imellem.

Da lægevidenskaben ikke kunne løse Svend Andersens problem, afprøvede han i løbet af et par år det meste i det alternative helsesystem, uden at det hjalp på sygdommen. Derimod fik han gennem kendskab til den alternative opfattelse af sygdom og sundhed fokus væk fra symptomerne og begyndte at se sig selv, sit liv og sygdom i et helhedsperspektiv.

Som bruger af både det etablerede og det alternative system fik Svend Andersen en klar fornemmelse af, at de i stedet for at slå hinanden oven i hovedet skulle erkende, at de supplerer hinanden, og begge systemer ville vinde ved at samarbejde.
Svend Andersen fortæller også om sine iagttagelser af andre patienters reaktioner på kronisk invaliderende sygdom. Hans hensigt er at vise, at lidelse i sig selv peger på sundhed og glæde, og at den svære omstillingsproces, når den forløber godt, fører én til et kvalitativt lige så godt liv som før eller endog et bedre liv end før sygdommen.

Af Joan Åberg, farmakonom og sygeplejerske

Humanisme, professionsidenditet og uddannelse

Steen Wackerhausen

Humanisme, professionsidenditet og uddannelse – i sundhedsområdet

København: Hans Reitzels Forlag 2002
96 sider, 128 kr.

Selvom ingen er fortalere for et inhumant sundhedsvæsen, er det svært at indkredse, hvornår en sundhedsarbejder agerer humanistisk over for en patient, og hvornår sundhedsvæsenet kan siges at være humant. Den humanistiske forpligtelse kræver fortløbende refleksion og tilpasning til aktuelle livsvilkår.

Wackerhausen stiller sig ind i rækken af de mange fagfilosoffer, der har beskæftiget sig med humanisme, f.eks. Martin Heidegger med ”Humanismebrevet” og Hannah Arendt i ”The Human Condition.” Forskellen er, at Wackerhausens bog, uden at baggrundsfilosofien tabes undervejs, er tilgængelig for de ikke-filosofisk skolede, der er optaget af, hvordan sundhedsprofessionelle fremmer humanismen i samspil med politiske, økonomiske eller videnskabelige kræfter. Han udfordrer os til at reflektere over forskellen mellem at være høflig og venlig i vores omgang med hinanden og med patienter kontra det at være en aktiv repræsentant for humanistiske værdier i praksis.

Wackerhausen ser sundhedspersonale som medmennesker, der kan praktisere medmenneskelighed frem for kun at påtage sig roller, arbejde metodisk og følge vedtagne, faglige fremgangsmåder. En tilgang, hvor jeg ser efter, om mennesket over for mig vil mig mere, end jeg umiddelbart ser og opdager. Blikket kan om noget reducere ved kun at se det, man ser efter. Synet kan bruges til at se efter det, der ligger bag det umiddelbart synlige.

Wackerhausen henvender sig til os både som professionelle og som medmennesker. Hans pointe er, at som gruppe risikerer vi, at menneskeligheden bliver humanistisk pynt. Ønsker vi humanisme, må den enkelte træde frem og være synlig. Han opfordrer os til at opbygge et etisk, fagligt og humanistisk syn på medmennesket, som samtidig kan være vores patient, så den humane solidaritet kan fastholdes. Ønsket om solidaritet kan være et kald i sig selv.

Wackerhausen ser ikke humanisme som et areligiøst fænomen, men som en grundlæggende værdisamling, der kan kombineres med religiøsitet. Kaldet er den holdningsmæssige forankring, der får humanismen til at indvirke på menneskelige hensyn, forpligtelser, opgaveløsninger, samliv, kommunikation, behandling m.m. Humanisme er ikke en teknik bag menneskelig adfærd, men en grundlæggende opførsel over for andre, der bygger på solidaritet.
Bogen er højaktuel, fordi den reformerede sygeplejerskeuddannelse skal indeholde en demokratisk dannelse, der forbinder humanisme, professionsidentitet og uddannelse. Lovgivning om f.eks. patientrettigheder signalerer, at humanisme og menneskerettigheder kan fremmes politisk.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor, BA i Idéhistorie,cand. cur.

Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje

Joyce Travelbee

Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje

Oversat fra engelsk af: Anne Elsebet Overgaard, Anne Schou
København: Munksgaard 2002
272 sider, 328 kr.

Teorien om sygepleje som relationer mellem patient og sygeplejerske kom som en reaktion på den afhumanisering, Joyce Travelbee så i sundhedssektoren i USA efter Anden Verdenskrig. Man havde brug for en humanistisk revolution, hvor individet skulle stå i centrum.

Formålet med sygepleje er at hjælpe et individ, en familie eller et lokalsamfund med at forebygge eller håndtere sygdom og lidelse og om nødvendigt finde mening deri. En grundantagelse er, at kvaliteten af sygeplejen hovedsageligt bestemmes af sygeplejerskens opfattelse af den syge og af hendes menneskesyn. En central tanke er, at mennesket søger efter mening, og at mening kan findes i erfaringer med sygdom, lidelse og smerte. Sygeplejersken kan hjælpe den syge til at opretholde håbet. Kommunikation gør sygeplejersken i stand til at etablere et menneske til menneske-forhold, en forudsætning for, at patienten kan mestre og finde mening i sygdom og lidelse. I et appendiks er der forslag til, hvordan man kan hjælpe studerende til at udvikle deres evner til empati.

Travelbees teori er baseret på eksistentialistisk filosofi, og hun er optaget af det enkelte menneske. Travelbees opfattelse af virkeligheden har nu ca. 30 år efter vundet gehør blandt sygeplejersker, og hun kan betragtes som en tidlig repræsentant for den retning, som bl.a. Martinsen, Eriksson og Benner og Wrubel lægger vægt på i deres tanker om lidelse.

Et væsentligt og ofte overset aspekt af sygdom og lidelse er de personlige erfaringer, som den enkelte lægger mening i, og konsekvenserne for sygeplejen. Det er dog et problem, at Travelbee ikke kommer ret meget ind på problemer forbundet med meningsløshed og med at finde mening i tilværelsen. Jeg savner overvejelser over, hvordan samfundsmæssige, sociale og kulturelle vilkår påvirker patientens, de pårørendes og sygeplejerskens hverdag. Det er også naturligt at spørge, om sygeplejersker har den nødvendige baggrund for at arbejde terapeutisk i den grad, Travelbee lægger op til.

Af Vibeke Frimodt, afdelingslærer, Danmarks Sygeplejerskehøjskole, Afdelingen i København. 

En introduktion til Folkhälsovetenskap

Leif Svanström

En introduktion til Folkhälsovetenskap

Stockholm: Studentlitteratur 2002
133 sider

Svanström forsøger at nærme sig en definition på folkesundhedsvidenskab ved at henvise til begrebet ”Public Health,” som omfatter både det videnskabelige kundskabsområde og folkesundhedsarbejdet. I Sverige skelner man mellem folkesundhedsvidenskab og folkesundhedsarbejde. Folkesundhedsvidenskab defineres som det område, der studerer samfundsstrukturens, arbejdslivets, miljøets og plejesystemets betydning for befolkningens sundhed og sundhedssektorens effektivitet.

I moderne folkesundhedsarbejde søger man at motivere og aktivere den enkelte medborger i forebyggelsesprocessen for at demokratisere den. Men hvilke livsvaner er acceptable, og hvilke er ikke? Skal vi tage stilling? Leif Svanström mener, at personen selv må tage stilling, og at traditionel pædagogik erstattes af frigørende pædagogik, koblet med erfaringer fra socialt arbejde.

I Sverige popper mange videregående uddannelser op, som alle har til hensigt at klæde sundhedsarbejderen på til at arbejde med folkesundhed. Svanström gennemgår stillingsannoncer for at vise mangfoldigheden og bredden i folkesundhedsarbejde, og hvilke kompetencer der efterspørges i forskellige institutter.

Sundhedsarbejde skal kunne betale sig – vi må tage stilling til, hvor udbredt sundhedsproblemet er, hvilke konsekvenser det måtte få, og hvilken effekt sundhedsarbejdet har. Den epidemiologiske grundidé om, at folks sundhed påvirkes gennem organiserede aktiviteter for at forebygge sygdom og fremme sundhed, er basis for at udforske ny viden, der kan benyttes til intervention og til at overvåge befolkningen. 

Folkesundhed er så bredt et område, at kun kerneelementer berøres. Forebyggende indsatser må foregå på både individ- og samfundsniveau. Kønsforskelle og ulighed i sundhed gennemgås med eksempler om marginaliserede grupper, og teorier om sundhed ridses op. Folkesygdomme defineres som sygdomme med udspring i genomet, i organsystemer, gruppeprocesser eller organisation, og sygdommen skal forekomme hos mindst 1 pct. af befolkningen. Epidemiologien benyttes til at prioritere indsatser og sætte mål for sundhedsarbejde, fordi moderne datateknik kan hente og behandle store materialer. Med moderne kortlægningsteknik kobles sundhedsdata til geografiske områder, kaldet medicinsk geografi. F.eks. produceres kort for cancersygdomme i atlasform. 

Bogen er let skrevet med mange henvisninger til litteratur og aktuelle websider.

Af Dorthe Overgaard, cand.cur., sygeplejelærer på Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt. 

At fremstille kvalitative data

Peter Dahler-Larsen

At fremstille kvalitative data

Odense: Syddansk Universitetsforlag 2002
115 sider, 148 kr. 

Slutreplikken i Peter Dahler-Larsens anvisninger på, hvordan den kvalitative forskningsproces kan gøres mere systematisk og transparent, er ”Måske.” Men længe inden, man når frem til sidste side, hænger måske’et allerede i baghovedet. Dahler-Larsens argumentation for brug af displays som kvalitetsforbedrende metode ved kvalitativ forskning er ikke overbevisende. Tre eksempler på kvalitative forskningsprocesser virker desuden meget banale og forudsigelige og virker ikke fremmende på læserens villighed til at se metoden som særligt lovende og produktiv.

Langt hen er displayet også bare en anden lidt kondenseret form for indholdsfortegnelse. Med andre ord, gammel vin på ny flaske. I den kvalitative forskningsproces turde det være en selvfølge, at man i det mindste har en foreløbig indholdsfortegnelse og en problemformulering, så man løbende kan minde sig selv om, hvad formålet med undersøgelsen er. Det lyder måske underligt, men enhver, der har prøvet, ved, at det i dataindsamlingsprocessen kan være svært helt præcist at huske udgangspunktet. Hvis nogle arbejder uden sådanne, kan Dahler-Larsens display selvfølgelig være en forbedring.

Et af de gennemgående problemer, der i øvrigt rider os alle som en mare, er modsætningen mellem hensigtserklæringer om at finde frem til data, som har empirisk belæg, og den konstante påmindelse om, at alle udsagn i en kvalitativ undersøgelse er konstruktioner. Det er vanskeligt at holde balancen mellem essentialisme og konstruktivisme, og nogle gange tipper det. Som f.eks. når Dahler-Larsen i beskrivelsen af korrespondenskriteriet anfører, at det ikke er ønskeligt at forholde data til empiri, fordi denne aldrig er iagttagelig, men kun repræsenteret af andres udsagn. Men der er jo en sanselig virkelighed. Når der foregår et mord, ligger der et lig bagefter, man både kan se og snuble over. Det er betænkeligt, når vi i vor afsværgelse af positivismen fornægter den realitet, som er konteksten for de sproglige ytringer.

I et kapitel om kvalitetskriterier i kvalitativ forskning opstiller Dahler-Larsen en principskitse af et kvalitativt undersøgelsesforhold. Den røber umiddelbart sit slægtskab med den hermeneutiske cirkel, der kører med hypoteser og (af)bekræftelser i rundtur mellem deduktion og induktion. Men Dahler-Larsens model er så overfyldt, at en prosabeskrivelse havde været nemmere at forstå. Modeller bør altid forenkle det, man ellers skal skrive, ellers skal man lade være med at bruge dem. Diverse metoder til at tjekke kvaliteten af data gennemgås, men har man for alvor brug for indføring, bør man nok gå til nogle af de værker, Dahler-Larsen citerer fra. Bogen afrundes med et forsøg på at udrede forskellen mellem stringens og kontingens og se på den måde, hvorpå de efter forfatterens mening bør spille sammen. Det er bogens bedste kapitel, fordi man her nærmer sig nogle af de dilemmaer, der er kommet i kølvandet på teorier om social konstruktion, og samtidig får den teorihistoriske baggrund ridset op.

Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og antropolog.

Jubilæum

Johannes Nielsen, Eddie Danielsen (Red.)

150 års jubilæum

Fra Jydske Asyl 1852 til Psykiatrisk Hospital i Århus 2002

Risskov: Ovartaci Fonden 2002
376 sider, 200 kr.

Jubilæumsbøger er ofte en lidt triviel gennemgang af stort og småt over en nærmere angiven tidsperiode, men jubilæumsbogen fra Risskov Psykiatriske hospital giver en helt anden oplevelse. Her er uddrag fra tre tidligere udgivelser, men også nyt fra perioden efter 1989. Derved gives en bred indføring i hospitalets liv og udvikling fra 1852 til 2002, men der anvendes også det sprog og de briller, man tidligere har set gennem, når udviklingen og forholdene skulle vurderes.

Om hospitalets tilblivelse og baggrund udtalte overlæge Frederik Christoffer Hallager ved 50-års jubilæet: ”Det Fremskridt, der blev gjort for 50 Aar siden, hvilede paa den Erkendelse, at ”de Afsindige” er syge, ”Afsindighed” er en sygdom.” Det var fire år efter grundlovens underskrift, der var tiltro til demokratiet og til fremdrift og dermed også overskud til at gøre noget for den meget svage befolkningsgruppe, som de psykiatriske patienter udgjorde. Og det er i alt væsentligt det, bogen afspejler. Hvordan psykiatrien og psykiatriens institutioner langsomt, men sikkert har forandret sig fra at være opbevarings- eller afspærringssteder til at blive aktive behandlingssteder og til at virke videre ud i dagliglivet gennem distrikstpsykiatrien.

Bogen rummer en lang række enkeltstående artikler om temaer, perioder og bygningsmæssige forhold, og i denne mosaik er der givet plads til beskrivelser af enkelte patienters forhold, af generelle forhold i psykiatrien, af behandlingsmetoder og af personalets forhold og aktiviteter.

At hospitalets udvikling i høj grad har været præget af overlægernes personlighed, fremstår helt klart, og en række udviklingstrin sættes præcist i relation til den siddende overlæge. Således er det ”under professor Knud Pontoppidans funktion som overlæge 1898-1901, der for første gang ansættes en række fuldt uddannede sygeplejersker til delvis erstatning for det kun sparsomt uddannede pleje- og opsynspersonale.” 

Andre grupper er også kommet til orde i bogen, der rummer flere meget morsomme skildringer af, hvordan forholdene var, hvordan regimet for personale og patienter gennemførtes med fast hånd, og sidst, men ikke mindst skinner det igennem, at der aldrig rigtigt var penge nok. Særligt spændende er omtalen af kunst og den omhu, man ved Risskov har haft for at bevare og præsentere kunst, fremstillet dels af en enkelt langtidspatient, dels af andre kunstnere med kortere eller længerevarende psykiatriske lidelser. Samlingen er faktisk blevet til et lille kunstmuseum med 850 værker.

En omfattende indholdsfortegnelse giver læseren mulighed for at vælge både tidsepoke og tema. Dertil kommer en god illustrationsoversigt og en tidsoversigt fra 1830’erne til 2001, hvilket gør bogen lidt lettere tilgængelig. Bogen rummer et væld af informationer om psykiatrien, om forholdene ved Risskov specielt, om personligheder, der har præget psykiatrien, og den er værd at beskæftige sig med både for den, der underviser fremtidens personale ved psykiatrien, og for den, der ønsker at forstå, over hvor kort et tidsspand der trods alt er sket en revolution i synet på den psykisk syge.

Af Kirsten Stallknecht, sygeplejerske, tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd.

Albert Lunds Dagbog 1892-1940

Johannes Nielsen, Poul Lund (Red.)

Albert Lunds Dagbog 1892-1940

Risskov: Ovartaci Fonden
Museet Psykiatrisk Hospital 2002
45 sider, 100 kr.

Albert Lunds dagbog er en meget personlig skildring af livet ved Jydske Asyl, hvortil han kom i 1892 som ung kontorist, og hvor han virkede som forvalter fra 1902 til 1940. Bogen rummer utroligt mange konkrete og finurlige detaljer om livet og dets tilskikkelser ved institutionen over det lange årespand. Dertil kommer, at der gennem Albert Lunds briller skabes konturer af nogle af de personligheder, der har haft deres virke ved Risskov i perioden.

Det er dagliglivet, der her beskrives, det er aktiviteterne og ikke mindst personalekonfrontationer, når overlægerne blev for despotiske eller ”indførte for meget nyt.” Midt i fremtræder så de muntre teateropførelser, som hospitalet præsenterede med personalets medvirken.

Bogen giver sig heller ikke ud for andet end at være en personlig dagbog, og Albert Lunds søn har været medredaktør ved udgivelsen. De mange illustrationer og et omfattende personregister gør stoffet lettere tilgængeligt, specielt når dagbogen læses i sammenhæng med jubilæumsbogen ”Fra Jydske Asyl 1852 til Psykiatrisk Hospital 2002.”

Anmeldt af: Kirsten Stallknecht, sygeplejerske, tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd.

Transkulturel psykiatri

Francisco Alberdi, Christian Nørregaard, Marianne Kastrup, Majken Kristensen

Transkulturel psykiatri

København: Hans Reitzels Forlag 2002
396 sider, 350 kr.

Transkulturel psykiatri forstået som relationen mellem kultur og mentale lidelser er i bevægelse. Psykiatere, antropologer mfl. afklarer teoretiske positioner, udreder og sammenligner forskelle og ligheder inden for store og særlige sygdomsgrupper samt åbner for indsigt i deres mangeårige erfaring i klinikken med flygtninge og indvandrere i Danmark. Grundlaget er den medicinske antropologis tænkning. Hensigten er at finde kompromiser, der kan betragte kulturer i et udefra- og i et indefraperspektiv i overensstemmelse med medicinsk antropologi. Det ene perspektiv alene er umenneskeligt. Professionelle sundhedsarbejdere kan i højere grad inddrage patientens lidelsesoplevelser, hvis mængden af fejldiagnoser skal reduceres. 

Narrativet og dialogen foreslås som metode, og der argumenteres for, at de nedtoner de forestillede kulturelle fællesskabers virkelighedsfjerne karakter.

Forskellen mellem to kulturer er ikke, om det er KGB eller CIA, der er forfølgerne – forstået som, at psykoser er ens og blot kommer til udtryk på forskellig vis farvet af patientens kultur. Psykosens udbrud og forløb sammenblandes med normerne i patienternes kulturer. Forskning viser, at patienter forlader deres skizofrene tilstand hurtigere i udviklingslandene end i den vestlige verden. 

Der argumenteres for, at den amerikanske DSMIV-klassifikation i nogen grad tager hensyn til, at kultur og sygdom ikke kan adskilles, til forskel fra ICD 10-klassifikationen, der tilsidesætter patientens lidelseshistorie i diagnostiseringen. ICD 10 virker mangelfuld til patienten i en integrationsfase, der er i gang med at udvikle dobbelt kulturel identitet, fordi patienten læses med behandlerens kulturelle normer, og patientens følelsesspejl må udelades.

Navnlig sygehistorierne bidrager til en flot formidling af, hvad der er forbundet med at operere med komplekse kulturbegreber og dynamiske sygdomsbegreber, samtidig med at det menneskelige som grundlag fremhæves. Mange fagpersoner kan få glæde af den rigdom af viden og indsigt, bogen giver mulighed for teoretisk og praktisk. Målgruppen er alle, der professionelt finder området interessant, og som ønsker en bred og grundig tilgang til transkulturel psykiatri. Den lever til fulde op til at give et samlet og aktuelt overblik over den transkulturelle psykiatris baggrund og virkefelt med muligheder og begrænsninger. Transkulturel psykiatri er en oplagt kilde til nødvendige sygeplejefaglige refleksioner for at gøre den faglige identitet tidssvarende til samfundets krav.

Af Grete Mygind, sygeplejelærer. Sygepleje- og radiografskolen, Københavns Amt.

Rørt, ramt og rystet

Susanne Bang

Rørt, ramt og rystet

Supervision og den sårede hjælper
 København: Gyldendal 2002
271 sider, 285 kr.

Susanne Bang fokuserer på modoverføringsfølelser, det at blive berørt, at blive ramt og at blive rystet og for de supervisionsmetoder, der kan være aktuelle i forhold til at være rørt, ramt og rystet som behandler.

At blive rørt vil sige, at behandleren bliver følelsesmæssigt berørt af patientens situation uden at tabe sit faglige ståsted og empati. Tilstanden er vigtig for at kunne bevare evnen til indlevelse og forhindre behandleren i at stivne og blive ufølsom. Det er som at jordskælvssikre et hus. Når huset kan bevæge sig og følge rystelserne, forhindres det i at kollapse.

Hvor tilstanden rørt er bevidst, er tilstanden ramt en mere ubevidst tilstand. Behandleren kan føle irritation over for patienten og mangle empati. Det er svært at være faglig i forhold til netop denne patient, men ellers vil behandleren kunne fungere fagligt i andre sammenhænge. Oftest handler det om vores egen historie og sårbarheder, som vi kommer i kontakt med, når vi er sammen med patienten. Ved at få denne bevidsthed kan behandleren for det meste komme til at agere fagligt igen.
At blive rystet vil sige, at behandleren føler sit eget eller andres liv truet af patienten, eller at det, patienten fortæller, er så voldsomt og skræmmende, at behandleren rammes på noget meget eksistentielt. Tilstanden kan udløse en krise.

Afhængigt af situationen kan supervisor vurdere, hvad den rystede behandler har brug for, og sætte ind med kriseintervention i gruppe, individuelt eller foreslå psykoterapi uden for gruppen. Der er en hårfin balance mellem den rigtige invention og det at krænke den, der bliver superviseret.

Susanne Bang argumenterer godt og velunderbygget for, at supervision skal være et tilbud til alle, der arbejder med mennesker i krise. Vi kan ikke være faglige, hvis vi ikke også arbejder med modoverføringen i supervisionen. Der, hvor vi er ubevidste om vores egne reaktioner, bliver vi ufaglige, og hvis vi ikke får supervision, er der fare for, at vi bliver sekundært traumatiseret eller brænder ud. Susanne Bang har samlet et imponerende antal gode og illustrative cases, som bliver brugt på indsigtsgivende måde bogen igennem. Bogen er let at læse, og teorier, der ellers kan være vanskelige at forstår, formidles enkelt og ligetil. Bogen er en faglig og pædagogisk perle. Det er længe siden, jeg har læst en bog, der er så gennemført omhyggelig og kommer i dybden med noget, jeg har brug for i mit daglige arbejde som sygeplejefaglig vejleder. Det eneste, jeg ærgrer mig over, er, at jeg ikke selv har skrevet bogen.

Af Berit Fekkes, sygeplejerske og psykoterapeut.

Barnets psykologi

Jean Piaget, Bärbel Inhelder

Barnets psykologi

Oversat fra fransk af: Vibeke og Victor Bloch
København: Hans Reitzels Forlag 2002
164 sider, 175 kr.

Efter at have været lagt på hylden en periode til fordel for kompetenceteorierne, er der nu igen interesse for Piagets og Inhelders stadieteorier, bl.a. fordi den moderne hjerneforskning påpeger de biologiske processers betydning for den menneskelige udvikling og dannelse af psykiske strukturer. Udviklingen af bevidsthed og adfærd fra fødsel til pubertet har nær sammenhæng med den fysiske udvikling af nervesystemet og det endokrine system.

Piaget og Inhelder arbejdede ud fra en biologisk tilgang til udviklingspsykologien, men fandt, at både miljømæssige og sociale faktorer var af stor betydning for barnets udvikling. Samlet ses udviklingen af adfærd som en fortløbende cirkelproces, som består af fire faktorer: modning, erfaring med ting, sociale påvirkninger og ligevægtsstræben.

For kendere af Piaget er det en fornøjelse at læse genudgivelsen, og for ikke-kendere er det en spændende introduktion til Piagets forskning. Alle kapitler introduceres af Hans Vejleskov, der tydeligt beskriver de områder, der fokuseres på. Det letter tilgangen og forståelsen af Piagets teori. Bogen er ikke letlæst, men absolut en af de lettere måder at stifte bekendtskab med Piagets teori og forskning på.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune. 

Ethics in Nursing Practice

Sara Fry, Megan-Jane Johnstone

Ethics in Nursing Practice

A Guide to Ethical Decision Making – Second edition
Oxford: Blackwell Publishing 2002
220 sider, £ 27,50 

Som en svane er Sara Frys bog om etisk beslutningstagning kommet flyvende i ny, tidssvarende, forbedret og kønnere udgave. Sammen med Megan-Jane Johnstone og igen i ICN-regi er førsteudgaven fra 1994 blevet gennemskrevet. Det er en brugsbog, ikke at forveksle med en teoretisk indføring eller facitliste. Formålet er, at den skal kunne bruges af sygeplejersker og sygeplejestuderende i hele verden, så de med et værdiorienteret udgangspunkt kan handle godt og rigtigt i dagligdagens etiske konflikter. For undervisere kan et appendiks måske inspirere til undervisning og formidling. Bogen er bygget op om hverdagseksempler, der er udvalgt med omhu, så mange kulturer og lande er repræsenteret. Litteraturhenvisningerne og den supplerende litteraturliste afspejler den multikulturelle tilgang. 

Første del handler om forberedelserne til den etiske beslutningstagning. Afsnittet om værdier er forskelligt fra førsteudgaven, idet der er lagt mere vægt på det personlige værdiudgangspunkt, kulturelle og religiøse værdiers betydning. I gennemgangen af etik som disciplin anvendes en global tilgang til de etiske teorier dog stadig med vægt på klassiske,vestlige teorier. Mangfoldigheden beskrevet med afsæt i jødisk-kristen tilgang, kongfutsianisme, buddhisme og jen. Forfatterne fører forskellighed og lighed frem til et reflekterende afsnit om sygeplejeetik.

Forskelle og ligheder i forskellige modeller for etisk beslutningstagning omtales. En model med enkle spørgsmål anvendes som analyse- og beslutningsredskab i de eksempler bogen er så rig på:

”1. What is the story behind the value conflicts? 2. What is the significance of the values involved? 3. What is the significance of this conflict to the parties involved? 4. What should be done?” Gennemgangen giver den kompetente sygeplejerske redskaber til at forfine analyseredskabet, hvis det skønnes nødvendigt i situationen.

Etiske dilemmaer i virksomhedsområderne: At fremme sundhed, forebygge sygdom, genopbygge sundhed og lindre lidelse illustreres også med eksempler fra sygeplejerskers dagligdag. Her kan indvendes, at der ikke er meget sundhedsfremme i eksemplerne, som afspejler en medicinsk tilgang. Ord og intentioner som ”Primary Health Care,” ”Community Nursing” og ”Family Nursing” er ikke involverede. Den samfundsmæssige orientering rådes der til dels bod på i afsnittet om sygepleje og mennesker og i det om at tage moralsk ansvar og handle.

ICNs kodeks for sygeplejersker er kommet i revideret udgave i 2001. Nyskabelser i dette udmærkede dokument har inspireret til nyorienteringen i denne bog om etik i sygeplejerskers praktiske hverdag i alle verdens lande. Selvom mange danske sygeplejersker læser engelsk, kunne det ønskes, at den blev oversat til dansk.

Af Marianne Mahler.

At miste sin mor

Anne-Marie Finch

At miste sin mor

Valby: Unitas forlag 2002
155 sider, 148 kr.

Da Anne-Marie kom hjem fra skole den 29. januar 1996, mærkede hun en trykket stemning i huset. ”Er mormor død,” spørger Anne-Marie. Det er det værste, hun kan forestille sig. Men nej, det var hendes mor, der havde en knude i brystet. Verden forandrede sig for den lille familie, der pludselig trues på sin eksistens.

For Anne-Marie forandres alt: Venskaber, kæresteforhold, forhold til forældre, forhold til skolen. Alt, hvad hun før regnede som sikkert, får en anden drejning. Det er en skildring af et ungt menneskes hurtige modning og forandring. Selv om hun får opbakning, oplever hun usikkerhed, ensomhed og magtesløshed.

”At miste sin mor” er en personlig, dokumentarisk rekonstruktion af Anne-Marie Finchs oplevelser fra 1996 til 1999, fra det bliver konstateret, at moderen har brystkræft, under sygdommen, indtil moderen dør, og i månederne derefter. Man får en enestående mulighed for at komme tættere på og forstå, hvordan unge kan opleve smerte, angst og sorg ved sygdom og død. Det kan ellers være svært at få indsigt i for mange i kontakt med unge, der mister. 

Moderen dør i hjemmet efter måneder med usikkerhed og angst, håb og afmagt. Anne-Marie skriver om, hvad det betyder, at der kommer flere og flere hjælpemidler i hjemmet, og om moderen, der forandrer sig. Hvad det betyder med de mange fra hjemmeplejen. Hvad hun opfatter som hjælp, og hvordan det hele indimellem bliver for meget. Hvordan det er umuligt at trække sig væk, da det foregår i hendes eget hjem.

En gribende passage er, da moderen dør. Ved et tilfælde sover mor og datter sammen den sidste nat. Da Anne-Marie vågner, er moderen død. Hun beskriver det kaos, der følger, og hvor svært det er at beslutte, hvad der skal gøres. Om nærhed, afstand og uvirkelighed i forhold til det, der foregår. Skolen og vennerne er der, men det er svært for den sørgende at koncentrere sig om andet end sig selv. Anne-Marie beskriver lysten til at slutte lidelsen over at miste, om lysten til at vælge livet fra. Men også, hvordan det er ved disse ydergrænser, hun finder styrken til at leve videre.

Bogen er bl.a. skrevet, fordi forfatteren ikke selv kunne finde litteratur om unges følelser. Her har bogen sin styrke, men den kan have værdi for alle, der møder teenagere, som mister. Det er en gave at få mulighed for at se ind bag facaden.

Af Malene Marianne Elrond, sygeplejelærer stud.cur., Sygeplejeskolen i Vestsjællands Amt

Sexuella övergrepp mot flickor och pojkar

Carl Göran Svedin, Lena Banck

Sexuella övergrepp mot flickor och pojkar

Lund: Studenterlitteratur 2002
300 sider, 256 kr.

Når et barn har været udsat for et overgreb, er det oftest moderen, barnet betror sig til, men en del børn bærer det alene. Større børn, som udsættes for seksuelle overgreb, reagerer ofte med mareridt, angst, aggressiv adfærd og fravær fra skolen. Der gives eksempler på, at barnet forsøger at beskytte sig selv og måske også den, der foretager overgrebet, hvis det er en, barnet kender godt og holder af f.eks en bror. Som voksne har de øget risiko for at blive misbrugere, udstødte, selvmordstruede, depressive, angste og at få seksuelle problemer f.eks. ved selv at forgribe sig på børn.

Bogen, der henvender sig til fagfolk, kommer sagligt og respektfuldt omkring den historiske udvikling i seksuelle overgreb, barnets seksualitet, hvem der forgriber sig på børn, hvilken risikoadfærd nogle børn udviser, og hvilken behandling de har behov for. Både drenge og piger udsættes for seksuelle overgreb, men pigerne er mest udsatte. Drengene udsættes derimod oftere end pigerne for overgreb fra kvinder.

Det beskrives indgående, hvordan man kommer fra mistanke til konkret viden, når et barn har været udsat for et seksuelt overgreb. Professionelle skal lære at tage hånd om både barnet og sig selv, når de møder et traumatiseret barn. Egne traumer kan både være en styrke og en svaghed i arbejdet med børnene. Der skal være tæt samarbejde mellem de professionelle og barnets omsorgspersoner.

Forebyggelse må foregå på flere niveauer og er vanskeligt, men bogen giver et fagligt grundlag for at udvikle nye metoder. Et afsnit om politiets og de sociale myndigheders opgaver lader sig ikke direkte anvende, da det omtaler svenske forhold.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune. 

    

Angst og angstbehandling

Esben Hougaard, Raben Rosenberg, Thomas Nielsen

Angst og angstbehandling

København: Hans Reitzels Forlag 2002
376 sider, 399 kr.

Bogen er et forsøg på at bygge bro mellem forskning og praksis inden for angstområdet. Den er resultatet af et samarbejde mellem psykiater og psykologer, hvilket udmønter sig i en omfattende og overskuelig redegørelse for angstens natur, årsager og behandlingsmetoder. Nogle af kapitlerne om forskningsperspektiver er meget teoritunge og kræver faglige forkundskaber. Andre afsnit om behandlingsmetoder er mere praksisrelaterede og lettere tilgængelige. Det faglige niveau er højt, og bogen henvender sig til professionelle, som kender til terminologien. De får til gengæld et brugbart produkt.

De klassiske angstteorier gennemgås, herunder den kognitive teori, som har givet større forståelse af flere psykopatologiske tilstande, herunder angstudvikling. Med en kognitiv tilgang betragter man ikke begivenheden i sig selv som udløsende for en angsttilstand, men derimod individets tolkning og tænkning om begivenheden som den styrende faktor. Tænkningen har indflydelse på følelser, kropslige reaktioner og adfærd. Arbejde med tænkningen kan afsløre nogle af de kognitive forvrængninger og negative automatiske tanker, som i tidens løb er blevet til uhensigtsmæssige strategier. Ved at analysere forbindelsen mellem tanker, følelser og adfærd udvikles alternative fortolkningsmuligheder for at mindske angsten. Kognitiv adfærdsterapi er særdeles virksomt i angstbehandling og anbefales ofte, men de forskellige terapiretninger tilnærmer sig hinanden og integrerer gradvist elementer fra hinanden.

Angstens psykologi og biologi samt forskellige angsttilstande efter klassifikationssystemerne ICD-10 og DSM-IV, som anvendes i USA, beskrives. Det drejer sig om fobiske tilstande, panikangst, generaliseret angst, OCD og belastningsreaktioner. Moderne psykodynamisk forståelse af angstlidelser handler om tidlige trusler mod barnets grundlæggende behov for tryg tilknytning og at blive set og mødt. Angstlidelserne forstås altså ikke længere ensidigt som udtryk for en intrapsykisk konflikt, men også som svigt i mellemmenneskelige relationer.

Relationsteorier, behandlingsalliancens afgørende betydning og de forskellige faser i behandlingsprocessen gennemgås.
I medicinsk behandling har især benzodiazepiner traditionelt har været anvendt. Nu har også antidepressiv medicin i form af SSRI-præparater vist sig virksomt over for angst- og tvangstilstande. Der redegøres for forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling, alt sammen med referencer til forskningsbaserede undersøgelser.

Af Sonja Bech, distriktspsykiatrisk sygeplejerske, Distriktspsykiatrien Lyngby-Taarbæk/Søllerød.

Fædres tilknytning til spædbørn

Svend Aage Madsen, Dennis Lind, Hanne Munck

Fædres tilknytning til spædbørn

København: Hans Reitzels Forlag 2002
312 sider, 299 kr.

Sundhedsplejersker har generelt svært ved at få fædre ind fra garagen, når de er på besøg hos en nybagt familie. Påstanden, at det skulle skyldes fædrenes manglende interesse i deres spædbørn, bliver imidlertid manet i jorden med denne bog, som er et resultat af fem års forskning. Fædres tilknytning til og indlevelse i deres spædbørn udvikles i samme grad som mødres.

En af konklusionerne lyder: ”Vores forskning har også modbevist den udbredte påstand om, at fædre ikke kan tale om emner, der vedrører nære relationer og følelser vedrørende faderskab, spædbarn, partneren som partner og mor, forhold til egne forældre, forventninger til fremtiden i familien etc. Fædrene har tværtimod meget at sige herom.” 

Udgangspunktet er det subjektive faderskab. Forskningen bygger på interviews med 42 almindelige fædre og psykoterapeutiske forløb med 36 fædre, med psykiske vanskeligheder i relation til graviditet, fødsel og spædbarnstid.

Fædrene er interviewet tre gange. Ca. to måneder før fødslen, når barnet er to til fire uger gammelt og ved femmåneders alderen. Interviewene viser, at fædres evne til tilknytning til og indlevelsesorienteret omsorg for deres spædbørn afhænger af, om de selv har fået en sådan omsorg i deres opvækst. Har de ikke i tilstrækkelig grad oplevet denne omsorg, er det evnen til at bearbejde disse opvækstvilkår, som har betydning for evnen til tilknytning og indlevelse. Mere end tre fjerdedele af fædrene har relationen til deres mor og ikke til deres far som model i deres spædbarnsforældreskab.

Fødselsdepressioner hos fædre er endnu mangelfuldt belyst: ”Men det synes klart, at der er mange fællestræk ved de psykiske vanskeligheder, som fædre og mødre kan få i forældredannelsesprocessen gennem graviditet, fødsel og spædbarnstid.” En håndfuld cases beskriver psykiske reaktioner på faderskabet og bearbejdning heraf. Behandlingen er psykoterapi, og omdrejningspunktet er bearbejdning af relationen til fædrenes egen mor. Fædrene i materialet synes alle at have haft glæde af forløbet, så de efterhånden blev i stand til at knytte sig til deres spædbarn.

Målgruppen er både den almindeligt interesserede læser og den med en mere akademisk tilgang. Den almindelige læser skal være vant til at omgås faglitteratur og evne at pille det væsentlige ud for at nå til vejs ende. Sidste del af bogen flyder afgjort nemmest. Det er ikke godnatlæsning, men der er mange spændende vinkler af relevans for samarbejdet med spædbørnsfamilier.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Farum Kommune.

En dør inn til sykepleien

Kari Westad Hauge

En dør inn til sykepleien

Å studere sykepleie
Olso: Fagbokforlaget 2002
192 sider, 248 nkr.
 

Med sygeplejestuderendes egne stemmer levendegøres situationer fra kliniske perioder i studietiden, så man kan indleve sig i og forstå mange af de faktorer, der påvirker læresituationen, når de studerende møder patienter og pårørende.

Kari Westad Hauge har interviewet de studerende i løbet af første og andet studieår for at få indblik i, hvad det vil sige, at studere sygepleje i den kliniske del af uddannelsen. At få belyst, hvilke faktorer der påvirker de studerendes læring, er centralt for både de studerende og for lærere og vejledere.

Bogen giver et differentieret billede af, hvad det vil sige at studere til sygeplejerske.

Hvis man skal drage læring af de ofte meget personlige og bevægende fortællinger, forudsætter det, at man kan genoprette en distance til fortællingens indhold, mener Kari Westad Hauge, som derfor har indlagt en række spørgsmål til refleksion og drøftelser i teksten. De studerendes udsagn sættes i spil med udsagn fra bl.a. Fagermoen, Martinsen, Molander og Schön.

Mange sygeplejestuderende hævder, at den teoretiske uddannelse ikke forbereder dem godt nok til klinikken, og at de af forskellige grunde ofte ikke befinder sig godt der. Kari Westad Hauge mener, at udfordringen ligger i at udvikle den samlede kompetence, kundskaber, færdigheder og holdninger. Men det er også vigtigt at tage hånd om de studerendes følelser. Den professionelle vejleder skal ikke være følelsesfri, og afdelingernes omgangsform bør være præget af omsorg for de nye og usikre. I klinikken er samarbejde og refleksion centralt for læringen.

Det kræver, at tid og rum til samarbejde og samtaler med patienterne, med vejlederne og med medstuderende struktureres og prioriteres højt af både skolen og klinikken. Ikke kun miljøet og pædagogisk takt over for den studerende har betydning for læring, men også de studerendes egenindsats. Også de studerende pointerer, at læring ikke er mulig uden den studerendes daglige engagement, opmærksomhed og forberedelse i både det teoretiske og det kliniske felt.

Af Anette Valeur, cand.cur., studievejleder ved H:S Sygeplejerskeuddannelsen.

Det er ikke lige fedt

Anette Harbech Olesen

Det er ikke lige fedt

Højbjerg: Hovedland 2002
143 sider, 188 kr.

”Få det dårlige fedt ud af dit liv, og få de essentielle fedtsyrer ind. Ud med dellefedtet – ind med cellefedtet,” er mottoet for denne oplysende bog om alle former for fedt. Anette Harbech Olesen vil have os til at vælge fedtstoffer af ordentlig kvalitet. Hendes egen entusiasme skinner igennem, og hun forsøger ihærdigt og overbevisende at gøre op med den herskende fedtforskrækkelse.

En grundig faglig gennemgang af de forskellige former for fedt, og deres fysiologiske funktion præsenteres populært og spiseligt. Bogen kan bruges af lægfolk såvel som i sygeplejestudiet som supplement til basisbøger om de forskellige næringsstoffer.

Forfatteren gennemgår kilder til det mættede, det monoumættede og det polyumættede fedt. Amerikanerne anbefaler, at man indtager en tredjedel fra hver gruppe. Det optimale indtag af omega 3 og omega 6 er 1:4. I dag indtager langt de fleste danskere mere omega 6, men af ringe kvalitet. Opvarmning af flerumættede fedtsyrer problematiseres.

Der gives opskrifter på forskellige former for tilskud af essentielle fedtsyrer og praktiske eksempler på, hvordan kost og livsstil er forbundet. På de sidste 15 sider findes opskrifter, hvor forskellige olier anvendes.

Af Dorthe Overgaard, sygeplejelærer, cand.cur. Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt.

Psykiatri - Forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling 

Per Jørgensen, Jan Mainz, Raben Rosenberg

Psykiatri - Forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling

København: Munksgaard Danmark 2002
244 sider, 258 kr.

Bogen forklarer forskellen mellem forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling, grundlaget for psykiatrisk kvalitetsarbejde, og hvordan man koordinerer metoderne, så der bliver et dynamisk forhold mellem dem. Ny erkendelse opnås gennem forskningsdisciplinerne, psykiatrisk epidemiologi samt klinisk og neuropsykiatrisk basal forskning.

Medicinsk teknologivurdering (MTV) omsætter resultaterne til praksis, hvor fire forhold inddrages i vurderingen: Teknikken, dvs. metodernes effektivitet, sikkerhed og anvendelsesområde, organisering, dvs. personalemæssige og strukturelle forhold, patienten, dvs. metodernes psykologiske, sociale og etiske følger, og økonomien, dvs. de sundhedsøkonomiske konsekvenser. 

Kvalitetsudvikling omfatter bl.a. problemidentifikation, fastsættelse af kvalitetsmål, kvalitetsmåling, kvalitetsvurdering, feedback til det involverede sundhedspersonale, årsagsanalyse ved kvalitetsbrud, procedureændring med henblik på forbedring af kvaliteten m.m.

Hovedidéen er at få belyst, hvordan de tre strategier tilsammen udgør grundlaget for, at sundhedsvæsenets ydelser til psykiatriske patienter kan være evidensbaserede, og at strategierne ikke er modsætninger, men komplementære og understøtter hinanden. Bogen er tredelt med fokus på hvert område i kvalitetsarbejdet, men man oplever også her en sammenhæng mellem dokumentationsstrategierne. Forfatterne, som næsten alle er læger og flertallet psykiatere, har fået frie hænder, men har alle ønsket at formidle den aktuelle viden på området til alle faggrupper.

Der kan opstå betydelige faglige, tekniske og juridiske problemer under arbejdet med at opnå evidensbaseret praksis, men der kan også være filosofiske problemer. Der indgår derfor også kapitler om videnskabsteori, erkendelsesteori, rationalisme, empirisme og psykiatri, evidensbegrebet i videnskabsteoretisk lys og nytte- og pligtetik. Den kvalitative forsknings særlige problemer med bl.a. repræsentativitet og validitet samt grundlæggende begreber og arbejdsmetoder inden for basal og klinisk forskning bliver belyst, så det er svært at slippe bogen.

Sundhedstjenesteforskning er en selvstændig netværksdiciplin, hvori indgår epidemiologi, klinisk forskning, sundhedsøkonomi, sociologi, psykologi, pædagogik, antropologi og samfundsfarmaci. En forudsætning for, at en undersøgelse kan opfattes som sundhedstjenesteforskning, er, at den omfatter brug af sundhedsvæsenet. MTVs begreber, termer og processer og grundlæggende begreber og terminologi i kvalitetsudviklingsprocessen beskrives.

Kapitlet giver forståelse for, at kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser til enhver tid har ligget sundhedsprofessionerne på sinde. Der er konkret vejledning i at bruge auditmetoden og brugerundersøgelser, lige til at gå i gang med.

Bogen er anvendelig for fagfolk inden for psykiatrien både i sin helhed og inden for de enkelte områder, man har interesse for. Gennemgående er forklaringer på vanskelige ord flettet ind i teksten, så man kan læse videre med en god forståelse.

Af Jette Ravn, sygeplejechef, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov. 

Sykepleie - tradisjon og forandring

Mette Karoliussen 

Sykepleie - tradisjon og forandring

En humanøkologisk tilnærming
Oslo: Gyldendal Akademisk 2002
 287 sider, 437 kr.

Sygeplejepraksis har ladet sig rive med af en mekanistisk og økonomisk betinget behandlingsideologi, som truer mulighederne for at udøve god sygepleje. Sygeplejen må styre sin egen udvikling i forhold til de grundlæggende værdier for at opfylde sygeplejens intention om at beskytte patientens helbredende kræfter, så naturen kan virke på ham. Det er Mette Karoliussens pointe. Hun tager udgangspunkt i den sygeplejepraksis, hun møder i dag, hvor personalet drøfter ressourcer og økonomiske prioriteringer i stedet for at være sammen med patienterne. 

Der fokuseres på diagnosegrupper og kvalitetssikringssystemer, der indfanger det let målbare, men som forskyder opmærksomheden fra det komplicerede og vanskelige i sygeplejen. Teknologien har forrang, og sygeplejersker distancerer sig fra især svage patienter ved at benytte et økonomisk-administrativt sprog frem for det medicinske og sanselige sprog, der før blev talt.

Vejen til bedre betingelser for sygeplejen finder Karoliussen hos Florence Nightingale og i hendes opfordring til ''at sætte patienten i den bedst mulige tilstand, så naturen kan virke,'' hvilket det moderne sundhedsvæsen ikke gør i tilstrækkelig grad. At hjælpe patienten til aktivt at bruge sine indre ressourcer til at hjælpe sig selv, det er sygepleje, fastslår Karoliussen.

Hun supplerer med en humanøkologisk forståelse, hvor mennesket forstås som komplekst, foranderligt og integreret i en større fysisk og åndelig helhed, hvor den ydre fysiske og psykosociale verden påvirker den indre verden. Hun er især optaget af den ydre verdens påvirkning af patienters indre sundhedsrespons, som ikke tilskrives tilstrækkelig opmærksomhed. I en kombination af neurolingvistic programming og sin egen konstruktion af, hvordan subjektet oplever, når Karoliussen frem til en ramme for sin forståelse. 

Karoliussen fokuserer på teorier, forskning og hypoteser om, hvordan organisme, sygdom og sundhed påvirkes af den subjektive oplevelse f.eks. fravær af stress, oplevelse af mestring, livskvalitet, autonomi og håb. Sygeplejerskens faglige og menneskelige kompetence, hændernes følsomhed og evnen til at vise medfølelse og skabe god kontakt til patienten er væsentligt for at bringe patienten i en gunstig situation. Som eksempel på omgivelsernes betydning nævner hun støj fra vaskefade eller fra byggepladsen uden for vinduerne, lugten af tobaksrøg, sengetøjets kvalitet og oprydning på stuen.

Karoliussen skriver med engagement og en brændende kærlighed til sygeplejen, som hun mener er kommet på kant med de oprindelige idealer ved at være blevet ledt på afveje af for snævre bånd til andre fag og videnskabelige retninger. Det kan diskuteres, om faget er i så store vanskeligheder, som Karoliussen hævder, og om sygeplejersker ikke er nødt til at gå i dialog med administratorer om budgetter og prioriteringer, hvis de ønsker indflydelse.

Diskuteres kan det også, om Nightingales tanker om sygepleje fra 1800-tallet stadig er det bedste bud på udvikling af sygepleje i det 21. århundrede.

Idéen med at fokusere på patienten, som Nightingale gjorde det, og kombinere det med nyere forskning, der viser sammenhæng mellem subjektets oplevelse og fysiologiske og biokemiske processer, er interessant. Karoliussen kommer vidt omkring med sine bud på, hvordan patientens egne helbredende kræfter støttes, så det begrænser dybden og nuanceringen af de enkelte områder, hun behandler.

Det er op til sygeplejerskerne selv at rette blikket mod patienterne og deres potentiale for at genvinde sundhed og at forsøge at forstå sygepleje i en kontekst, der øger forståelsen af en mulig sammenhæng. Mette Karoliussen har leveret et værdigt bidrag til diskussionen om sygeplejens udvikling.

Af Merete Munk, pædagogisk konsulent, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.