Faglig kommentar: Vi står i muligheder til halsen

Kernen i sygeplejen skal prioriteres, når Sygeplejersken fra nr. 1/2003 bliver tyndere og mindre. Kerner i æbler, appelsiner og vindruer er velkendte, men kernen i sygeplejen? Er det en kliché, eller er der virkelig noget i det fag, der er vigtigere end andet?

Hvad mener mon Anne Vesterdal om denne kerne?

Jette: Sygeplejersken skal være tættere ved kernen i sygeplejen. Hvad forstår du ved kernen i sygeplejen?

Anne: ''Det er den sygepleje, der direkte handler om at gøre det bedre for patienten, dvs. viden, håndværk og etik bag den grundlæggende sygepleje, som udøves inden for ethvert speciale.''

Jette: Hvad tror du, læserne forventer sig af et godt fagblad?

Anne: ''Indbydende, overskuelige, varierede artikler om sygepleje og sundhedsvæsen, som giver reel mulighed for løbende at følge med i sygeplejens udvikling og vilkår. Når en artikel handler om noget fra eget arbejdsområde, skal den kunne give ny viden eller indsigt på et kvalificeret niveau. Og så skal et fagblad kunne ruske op i stivnede rutiner og holdninger. Ingen hellige køer eller tabuer. Det er i hvert fald, hvad jeg selv ønsker.''

Jette: Hvilken artikel ville du gerne læse i bladet den 2. januar?

Anne: ''En nyhedshistorie, der fortæller, at alle Folketingets partier står bag en lov om sygeplejegaranti til alle borgere og ordinationsret til sygeplejersker. Hvis den ansvarlige sygeplejerske har ordineret den dokumenteret bedste sygepleje til en patient, må amt eller kommune levere varen på samme måde, som når en læge ordinerer behandling.''

Jette: Hvad er dit nyårsønske for Sygeplejersken?

Anne: ''At sygeplejersker vil blive mere ivrige efter at skrive til hinanden i Sygeplejersken. Der er alt for mange tavse områder i sygeplejen.''

Sagen tager en drejning

Anne Vesterdal svarer ordentligt og hurtigt på spørgsmålene. Hendes berømte temperament, der vel skyldes, at hun er rødhåret, er ikke til at få øje på.

Men hvad er nu det?

Anne: Noget for noget, når venskab skal holdes, Jette Bagh.

Nu vil jeg stille dig nogle spørgsmål om bladets fremtid. Læserne har krav på at vide, hvad vi begge to mener:

Hvad glæder du dig mest til, når Sygeplejersken fra årsskiftet skal udkomme med færre sider?

Jette: ''Glæder og glæder. Jeg tror, skriverne vil have gavn af at få at vide, hvor langt de må skrive. Så hvis jeg absolut skal glæde mig, må det være over, at artiklerne bliver kortere og skarpere vinklet. Det er den eneste mulighed, der er, for sygeplejersker holder ikke op med at skrive. De er først lige begyndt.''

Anne: Hvordan tror du, skriverne vil mærke den nye linje?

Jette: ''De vil får besked om, hvor mange tegn deres artikel må være på, og det bliver endnu vigtigere end før, at de ringer til en af os, før de går i gang ved tastaturet. Forhåbentlig kan vi vejlede, så der kommer gode skarpe artikler ud af det.''

Anne: Hvordan vil du prioritere de faglige artikler?

Jette: ''Jeg vil gerne satse på flere artikler om klinisk sygepleje. Der er bare ikke så mange til at skrive dem. Men når vi taler om kernen, så er det patienterne, det handler om. Det betyder ikke, at pædagogik, filosofi og sociologi skal være forbudt, men vi bliver nødt til at overveje, for hvis skyld sygeplejerskerne arbejder.''

Anne: Hvordan tror du, læserne vil mærke ændringerne?

Jette: ''Jeg håber, de vil læse flere korte artikler, de kan tage med på arbejde, enten helt konkret eller som tankegods. At de vil føle, at den opstramning, der er nødvendig, har været godt for noget.''

Men jeg synes ikke, Sygeplejersken skal brede sig ud over ugebladsstoffet og bringe opskriften på ugens kartoffelsalat og månedens babyhue for at holde fast i læserne.

Vi skal gøre det, vi er bedst til. Formidle fagligt stof, så det opleves som et tab for læserne, hvis hunden kommer til at æde bladet, inden det er læst.''

Set gennem de briller står vi i muligheder til halsen.

Godt nytår! -