Resuméer af international forskning

Sugeteknikker og metoder til pleje af luftveje

Sole ML, Byers JF, Ludy JE. Suctioning Techniques and Airway Management Practices: Pilot Study and Instrument Evaluation. Am J Crit Care 2002;11(4):363-8.

Baggrund: Respiratorassocieret pneumoni (Ventilator-associated pneumonia, VAP) er almindelig i intensivafdelingen. Identificerede risikofaktorer er bl.a. aspiration af bakterier, tandbelægninger, invasiv terapi og varighed af respiratorbehandling. Trakealsugning og toilette af øvre luftveje har en god effekt imod denne form for pneumoni.

Formål: At få viden om udbredelsen af åbne og lukkede sugesystemer samt at få et indtryk af gældende praksis for at nedsætte risikoen for VAP.

Metoder: En pilotundersøgelse blev udført som en beskrivende og sammenlignende spørgeskemaundersøgelse på fire hospitaler (100 til 900 senge) i det sydøstlige USA. Der blev anvendt lukkede sugesystemer på mere end halvdelen af patienterne. Data blev indsamlet ved hjælp af to instrumenter (1) STAMP: Institutionens standarder og (2) STAMP: Individuel praksis. (STAMP = Suctioning Techniques and Airway Management Practices).

Resultater: Spørgeskemaet blev besvaret af 132 plejepersoner, heraf af 95 (72 pct.) sygeplejersker og af 37 (28 pct.) respirationsteknikere. Det gav en svarprocent på ca. en tredjedel. De fleste spørgeskemaer blev besvaret af de sygeplejersker, der var højst uddannet. Der var stor forskel på institutionernes standarder for sugning og mundpleje og deltagernes egne beretninger om samme aktiviteter, og der var stor forskel på sygeplejerskers og respirationsteknikers praksis.

Konklusion: De foreløbige resultater viser stor variation i praksis. Der er behov for ensretning af praksis og bedre samarbejde mellem faggrupperne.

Artiklen berører ikke den lave svarprocent. Det primære formål med undersøgelsen var at validere undersøgelsesmetoden. Herefter vil undersøgelsen forhåbentlig blive gentaget med en højere svarprocent. Undersøgelsen giver et realistisk indtryk af variation mellem standarder og praksis og individuelle variationer i praksis.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

Sugning: Oversigt over forskningsanbefalinger

Day T, Farnell S, Wilson-Barnett J. Suctioning: a review of current research recommendations. Intensive and Critical Care Nursing 2002;18(2):79-89.

Baggrund: Effektiv sugning er et centralt aspekt af luftvejspleje til intensivpatienter. Der er dog mange risici og komplikationer forbundet med sugning, som kan spænde fra traume og hypoksæmi til hjertearytmier og i sjældne tilfælde hjertestop og død.

Formål: Artiklen identificerer aktuelle forskningsbaserede anbefalinger for at kunne øge sikkerheden ved sugning.

Litteratur og resultater: Den undersøgte litteratur falder i tre kategorier: (a) før sugning, (b) under sugning og (c) efter sugning. Før sugning anbefales undersøgelse af patienten, forberedelse af patienten og hyperoksygenering. Anbefalingerne under sugning omfatter valg af bedste sugekateter og bedste sugedybde, negativt tryk, varighed af proceduren og antal gange, suget føres ned. Desuden er der forskrifter for aseptik, håndvask, brug af handsker, øjenbeskyttelse, forklæde og andre væsentlige overvejelser, der ikke må glemmes. Anbefalingerne efter sugning indeholder reetablering af ilt, undersøgelse af patienten, reduktion af ilt til tidligere niveau og beroligelse af patienten.

Konklusion: Hvis plejestandarden skal forbedres, må sygeplejersker have kendskab til den nyeste praksisrelaterede forskning (evidensbaserede viden) og de hermed følgende anbefalinger for sugning. Hvis sygeplejersker er på forkant med forskningen, vil de kunne træffe beslutninger om egen sugepraksis og rette den mod patientens individuelle behov.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

Side 25

Systematisk udvikling af sygeplejeinterventioner

Whittemore R, Grey M. The Systematic Development of Nursing Interventions. J Nurs Scholarsh 2002;34(2):115-20.

Formål: At give forslag til udvikling af retningslinjer for systematiske og fortløbende afprøvninger af sygeplejeinterventioner.

Teoretisk ramme: National Institutes of Health i USA har anbefalet fire faser for kliniske afprøvninger for at styre forskning, der retter sig mod behandling og intervention i sundhedsvæsenet. Flere vigtige problemstillinger, der især gælder sygeplejeinterventioner, bør afklares yderligere for at kunne fremme tolkningen af kliniske afprøvninger i sygeplejen: (a) kobling af problemidentifikation og sygeplejeinterventioner, (b) beskrivelse af indholdet i interventionerne, (c) afgørelse af styrken af og tidspunktet for interventionerne, (d) skelnen mellem virkning og effektivitet samt (e) indføjelse af forskellige perspektiver i udviklingen af sygeplejeinterventioner.

De forskellige perspektiver indeholder: Klinisk viden, videnskabelig viden og viden om deltagerperspektivet. Klinisk viden indeholder: Plejestandarder, plejeomgivelser, udviklingstendenser og aktuelle problemstillinger, praksisproblemer og problemer med at udøve sundhedsarbejde. Videnskabelig viden indeholder: Teori og begreber, videnskabens forskningsfront, interventionsstrategier, udvikling af instrumenter og metodologiske spørgsmål. Viden om deltagerperspektivet indeholder: Forståelse for deltagernes aktuelle problemstillinger, interesser og erfaring.

Konklusion: Der er behov for systematiske og fortløbende forskningsprogrammer, der retter sig mod at undersøge sygeplejeinterventioner, for at kunne medtænke de ovennævnte problemstillinger og herved styrke både sygeplejevidenskaben og sygeplejepraksis.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

Holdninger, viden og teori bag mundpleje til intensivpatienten

Wilkin K. A critical analysis of the philosophy, knowledge and theory underpinning mouth care practice for the intensive care unit patient. Intensive and Critical Care Nursing 2002;18(3):181-8.

Baggrund: Når en sygeplejerske udfører mundpleje af høj kvalitet til en patient på en intensivafdeling, sker det på baggrund af holdninger, viden og teori. Kompleksiteten af mundplejen kan beskrives som en kombination af patientens medicinske eller kirurgiske tilstand og mundplejeproblemernes psykiske effekt.

Formål: Formålet med artiklen er at illustrere, hvordan holdninger, viden og teori kan have indflydelse på, hvordan mundpleje udføres på en patient i en intensivafdeling.

Kritisk analyse: Effektiv mundpleje indebærer, at sygeplejersken kan forudsige og forebygge komplikationer, og at hun kan intervenere hurtigt og kompetent, hvis der opstår problemer. Derfor er kritisk analyse af sygeplejerskens holdninger, viden og teori relevante i forhold til udførelsen af mundpleje. Den holdningsmæssige tilgang til mundpleje fordrer, at sygeplejersken kan anskue praksis ud fra flere perspektiver. Sygeplejeviden knytter sig ubrydeligt til sygeplejepraksis og udfordrer sygeplejersken i hendes daglige praksis.

Konklusion: Den beskrevne måde at anvende viden på i forhold til praksis bliver begrebsliggjort som ''en måde at tænke på,'' som samtidig er baseret på, hvad sygeplejersken muligvis har viden om. Velovervejet anvendelse af teori og nødvendig klinisk kompetence er uundværligt for at kunne udføre effektiv mundpleje af høj kvalitet.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.