Synspunkt: Indflydelse eller effektiv udnyttelse

Den 1. april næste år træder den nye arbejdstidsaftale i kraft. Hermed har sygeplejersker en god mulighed for at få indflydelse på deres egen arbejdstid. Eller også har arbejdsgiverne en indlysende god mulighed for at bruge sygeplejerskers fleksibilitet til mere effektiv udnyttelse af arbejdskraften. Nogenlunde sådan vil fronterne være trukket op ved de fremtidige forhandlinger om sygeplejerskers arbejdstidsaftaler.

En af regeringens meget markante udmeldinger har været spørgsmålet om sundhedsvæsenets udnyttelse af både personalets, udstyrets og bygningers kapacitet. Mere fleksible overenskomster (helst ingen) og bedre udnyttelse af operationsstuer etc. synes at være nogle af regeringens kodeord til forbedring af sundhedsvæsenets ydelser.

Nærmest samtidig får sygeplejersker en overenskomst med markante ændringer mht. arbejdstidstilrettelæggelsen. Det drejer sig om mulighed for udvidelse af den daglige arbejdstid, ændring af varslingstid, ændring af normperiode etc.

Hermed opstår der blandt mange sygeplejersker et meget nærliggende spørgsmål:

Er formålet med at indgå arbejdstidsaftaler at få sygeplejerskers tilstedeværelse til at passe med kravet om øget produktion i sundhedsvæsenet?

Svaret er vel hos de fleste sygeplejersker "nej, helst ikke."

Men mange sygeplejersker er dog temmelig nervøse for, at netop øget fleksibilitet skal være løftestangen i regeringens mål for sundhedsvæsenet. Mange er nervøse for, hvad den nye overenskomst betyder for arbejdslivet og ikke mindst fritidslivet.

Allerede i dag synes de fleste vel, at fleksibiliteten er udnyttet til det yderste. Mange sygeplejersker føler, at arbejdspresset er for stort, og over-/merarbejde fylder meget i dagligdagen.

Ingen har vel endnu et overblik over, hvad arbejdstidsaftalen betyder for arbejdstilrettelæggelsen. Men skal sygeplejerskerne have indflydelse, ja, så er det på tide at ændre den ensidige fokusering på, at arbejdstidsaftaler skal få sygeplejerskers tilstedeværelse til at passe til kravet om øget produktivitet.

Sygeplejersker på alle arbejdspladser må i gang med at diskutere holdninger til arbejdstid og fleksibilitet.

Hvilke andre formål kunne arbejdstidsaftaler have?

Et af de centrale punkter i arbejdstidsaftalen fra overenskomstforhandlingerne 2002 er det faktum, at principperne for indgåelse af arbejdstidsaftaler skal drøftes i arbejdspladsens samarbejdsudvalg (MED/SU).

I samarbejdsudvalget kunne man passende diskutere, om formålet med indgåelse af arbejdstidsaftaler er at få sygeplejerskers tilstedeværelse til at passe med kravet om øget produktivitet i sundhedsvæsenet.

Samarbejdsudvalgene bliver omdrejningspunkt for, at sygeplejersker får inddraget andre formål med arbejdstidsaftalerne.

Jeg ser mange andre gode og legitime formål med at indgå arbejdstidsaftaler.

Formålet med at indgå aftaler om arbejdstid og fleksibilitet kunne også være at:

• Skabe mere medarbejderindflydelse på arbejdstidsplanlægningen
• Skabe bedre sammenhæng mellem arbejde og fritid
• Mindske sygefraværet
• Skabe plads til faglig udvikling i arbejdstiden
• Skabe plads til kompetenceudvikling i arbejdstiden
• Skabe større medarbejdertilfredshed
• Skabe kvalitet i patientforløbet
• Sikre attraktive arbejdstidsplaner for derved at sikre fastholdelse og rekruttering.

Alle disse formål - og sikkert mange flere - bør inddrages i diskussionerne i samarbejdsudvalgene. Og mindst lige så vigtigt, blandt kolleger på arbejdspladsen. Spørgsmålet om sygeplejerskers arbejdstid og fleksibilitet er en mere kompliceret sag end spørgsmålet om fleksibilitet. Og det er sygeplejerskerne på arbejdspladserne, der skal gøre ledere og arbejdsgivere opmærksomme på, at arbejdstidsaftaler bør indeholde meget mere end spørgsmålet om fleksibilitet fra sygeplejersker.

Gert Petersen er næstformand i Dansk Sygeplejeråds amtskreds i Århus Amt.