Fagligt springbræt for sygeplejersker

Når først autorisationen som sygeplejerske er i hus, og nålen har fået sine første ridser, eksisterer der en lang række videregående uddannelsestilbud. Sygeplejersker har mulighed for at sammensætte et meget individuelt karriereforløb og fordybe sig i de sider af faget, de synes er mest spændende.

De senere år er det f.eks. blevet muligt at arbejde rent teoretisk videnskabeligt med sygepleje.

''Og denne øgede specialisering vil kunne øges i fremtiden, hvor der ud over den teoretiske fordybelse også vil være en større specialisering af de mere klassiske kliniske karriereforløb, f.eks. i form af specialuddannelserne for sygeplejersker,'' siger afdelingschef i Dansk Sygeplejeråd, Bente Sivertsen. Hun håber, at man de kommende år vil se endnu flere nye specialuddannelser ud over de nuværende som sundhedsplejerske, psykiatrisk sygeplejerske, anæstesi- og intensivsygeplejerske samt hygiejnesygeplejerske.

Specialuddannelserne er meget forskelligt tilrettelagt og udbydes også meget forskelligt. Den 30 uger lange specialuddannelse som hygiejnesygeplejerske udbydes af Danmarks Sygeplejerskehøjskole i samarbejde med Statens Serum Institut. Uddannelsen, som i alt er erhvervet af 25 sygeplejersker, veksler imellem teori og klinisk praksis.

Det tager et studieår at uddanne sig til psykiatrisk sygeplejerske. Uddannelsen udbydes på tre regionale uddannelsessteder, der dækker hele landet: Region Nord (Århus), Region Syd (Odense) og Region Øst (Roskilde). I alt 140 sygeplejersker har taget uddannelsen.

Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje og specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje varer 18 måneder og er en kombineret teoretisk og klinisk uddannelse i to afsnit på henholdsvis seks og 12 måneder. Uddannelsen foregår på de enkelte hospitaler. På landsplan er der ca. 1.550 anæstesisygeplejersker og 770 intensivsygeplejersker. Derudover er over 600 under uddannelse til intensivsygeplejerske.

Der har ifølge Bente Sivertsen også været planer om at oprette specialuddannelser inden for gerontologi og onkologi. Førstnævnte er netop blevet foreløbigt afvist af Sundhedsministeriet. Men intet er endeligt afgjort endnu.

Uddannelsen til sundhedsplejerske foregår ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole (DSH) ved Aarhus Universitet, som også har en afdeling i København. Ud over en diplomuddannelse som sundhedsplejerske kan man erhverve sig en diplomeksamen i sygepleje med moduler i ledelse, uddannelse, undervisning og klinisk sygepleje.

Kandidatuddannelse

Derudover findes der en rig vifte af tilbud - tilbud, som mange sygeplejersker ikke kender. Kandidatuddannelsen i sygepleje (cand.cur.) ved Institut for Sygeplejevidenskab på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet er en af

Side 17

dem. Uddannelsesforløbet strækker sig over fire semestre. I alt 115 sygeplejersker kan i dag kalde sig cand.cur. Fra september 2000 er der for sygeplejersker, der ikke har en bachelorgrad, etableret en étårig suppleringsuddannelse, som kvalificerer til optagelse på kandidatuddannelsen i sygepleje. På den baggrund afkortes kandidatuddannelsen med et semester.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Institut for Sygeplejevidenskab, har etableret et ph.d.-uddannelsesforløb i sygeplejevidenskab. I Danmark er der i dag 28 sygeplejersker med ph.d.- eller doktorgrad og 25 ph.d.-studerende sygeplejersker ved forskellige fakulteter.

''Så længe der er så stor uvidenhed om de mange kvalifikationer, sygeplejersker har, er det svært at komme igennem med krav om en ordentlig honorering. Anseelsen i en profession afhænger jo bl.a. af, at man kan se, hvad de producerer og på hvilke niveauer,'' siger Bente Sivertsen. Hun forudser, at dem, der går ind i kliniske eller teoretiske uddannelsesforløb, fremover i langt højere grad vil gå videre i kandidatforløb, så de får et mere videnskabeligt ståsted.

Ifølge Dansk Sygeplejeråds forskningsstrategi for sygeplejersker håber man på, at ca. 10 pct. af en årgang af kandidatsygeplejersker vil gå videre med en ph.d.

Den nye tværfaglighed

Med det større fokus på generalistaspektet har tværfagligheden også vundet indpas på uddannelsesniveau. Der udbydes i dag flere forskellige kandidat- og masteruddannelser - og flere nye er på vej. Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) er en af mulighederne. DPU udbyder pr. den 1. september 2001 to nye masteruddannelser i Sundhedspædagogik og voksenuddannelse.

Aalborg Universitet og Den sociale Højskole i København udbyder en social kandidatuddannelse, (cand.scient.soc.), som kan søges af sygeplejersker, der har praktisk erfaring med socialt arbejde og relevant efter/videreuddannelse. Derudover er Master i Sundhedsvidenskab og Sygepleje et nyt tilbud om en international deltidsvidereuddannelse på universitetsniveau, som Viborg Sygeplejeskole formidler. Selve uddannelsen foregår via fjernundervisning fra Melbourne, Australien.

Under Åben Uddannelse på RUC kan man med en professionsbachelor på det sundhedsfaglige område få adgang til en master i voksenuddannelse samt en diplomuddannelse i faglig formidling.

Endvidere er der mulighed for at tage en tværfaglig masteruddannelse i folkesundhedsvidenskab (Master of Public Health, MPH), der er udviklet i samarbejde mellem universiteterne i Århus, København og Odense. Uddannelsen afholdes på Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt fra den 1. september 2001 ved Syddansk Universitet i Esbjerg og strækker sig over to år.

På Syddansk Universitet i Odense (SDU) udbydes en Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, der på baggrund af videnskabelige og metodiske færdigheder inden for sundhedsvidenskaben kvalificerer til at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i den offentlige og private sektor. Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.san. -

Web-adresser

Klik ind på www.dsr.dk og læs mere om

• videreuddannelse
• efteruddannelser
• internationale uddannelser