Dosispakning - mulighed eller trussel

De står i kø, de gode argumenter, for at apotekerne overtager den dosispakning af medicin, som bl.a. sygeplejersker står for i kommunerne: Samfundet og patienterne sparer penge, mindre medicin går til spilde, medicineringsfejl kan undgås, og sygeplejerskerne får mere tid til vigtigere plejeopgaver.

Ny lovgivning giver apotekerne ret til at få pakket medicinen maskinelt, og pakningen er allerede så småt i gang på landets 10 godkendte pakkeapoteker, som kan servicere resten af apotekerne.

Men der lurer en skepsis i kommunerne. For betyder dosispakningen ikke også, at sygeplejerskestillinger vil blive sparet væk i hjemmeplejen og på ældrecentrene?

Og hvad med de observationer, sygeplejerskerne foretager, når de alligevel er ude hos de ældre at hælde medicin op?

Ifølge Apotekerforeningen kan sygeplejersker drage mange fordele af den maskinelle dosispakning hos apotekerne.

''Sygeplejerskerne får mere luft i deres arbejdsdag og får tid til andre ting end rutineopgaverne, når apotekerne tager sig af pakningen,'' siger Astrid Dyssegaard, farmaceut og Danmarks Apotekerforenings konsulent på området.

Hun mener, at sygeplejerskerne stadig har en vigtig rolle at spille, når det gælder observation og opfølgning på den medicinske behandling.

''Sygeplejerskerne har en tæt og personlig kontakt til deres patienter, og derfor kan de være med til at vurdere, om den enkelte patient egner sig til at modtage dosispakket medicin. De kan observere patienten, indtil de har konstateret, om selvmedicineringen passer den enkelte,'' siger hun.

Hun håber, at sygeplejerskerne vil være med til at samarbejde om dosispakningen, for hvis den skal lykkes, kræver det, at alle faggrupper på sundhedsområdet samarbejder. Det tværfaglige samarbejde vil gavne både faggrupperne og patienterne, mener hun.

Målet er, at mindst 100.000 danskere skal omfattes af ordningen. Indtil nu er kun 2.000 med.

Sygeplejerskestilling sparet

Bloktilskuddet til kommunerne er allerede blevet beskåret, fordi det forventes, at apotekernes maskinelle medicinpakning vil spare kommunerne for mange penge. Sidste år var det samlede bloktilskud 9 mio. kr. mindre, og i 2003 mister kommunerne 15 mio. kr.

Selv om kommunerne ifølge Kommunernes Landsforening gerne vil deltage i ordningen, har kun omkring 55 af landets 275 kommuner været med, siden det blev praktisk muligt i sommeren 2002.

Odense Kommune er endnu ikke gået over til maskinel dosispakning, men overvejer at gøre det i løbet af 2003. Kommunen regner med at spare 2,3 mio. kr. på ordningen, som derfor vil medføre stillingsbesparelser. På Plejecenter Havebæk i Odense, hvor ordningen er indført som et tremåneders projekt, har man dog ikke hørt om konkrete spareplaner på sygeplejeområdet.

Hjemmeplejen i Vojens Kommune lod, som en af de første, apoteket maskinpakke borgernes medicin fra den 1. maj 2002. Kommunen havde for længst varslet, at hjemmeplejen skulle spare en af sine ca. 25 fuldtidssygeplejerskestillinger, når medicinpakningen blev maskinel. Ingen sygeplejersker fik dog en fyreseddel, da besparelsen blev klaret ved naturlig afgang.

''Sygeplejerskerne i Vojens hjemmepleje frygter ikke fyringer. De er til gengæld lettede over at slippe for den manuelle medicinophældning, som giver færre fejlmuligheder og derfor en større sikkerhed for borgerne,'' siger Karen Skønager, ældrechef i hjemmeplejen i Vojens Kommune.

Brug ressourcer rigtigt

I Skjern Kommune sparede hjemmeplejen, hvad der svarede til fire sygeplejerskestillinger, da de i 1996 overlod pakningen af medicin til det lokale apotek. Ingen sygeplejersker blev fyret, da de i forvejen havde meget overarbejde, og kommunen samtidig indførte forebyggende hjemmebesøg hos ældre over 75 år.

Margit Hansen, ældrechef i hjemmeplejen i Skjern Kommune, er tilfreds med, at ingen af sygeplejerskerne blev fyret dengang, men hun mener ikke, sygeplejerskerne skal holde fast i medicinpakningen for at undgå at miste stillinger.

''Sygeplejersker skal bruges til det, de er gode til. Når jeg hører, at operationer bliver udsat, fordi der mangler sygeplejersker på opvågningen, så tænker jeg på, om vi bruger sygeplejerskernes ressourcer rigtigt,'' siger hun og spørger sig selv:

''Når vi, som har 13.000 indbyggere, kan spare fire sygeplejerskestillinger på, at apoteket pakker for os, hvad så med en kommune som København?''

Trægt forsøg i København

Og netop København er en af de kommuner, som endnu ikke har en overordnet politik, når det gælder ordningen om dosispakket medicin. Københavns Kommune mister imidlertid næsten 1,5 mio. kr. i bloktilskud i år i forbindelse med ordningen, og derfor har kommunen meldt ud til sine forskellige områder, at dosispakning er en oplagt mulighed for at spare penge.

Enkelte steder har hjemmeplejelederne sat forsøg med maskinel pakning i gang. Hjemmeplejen i Indre By har i et halvt år fået pakket borgernes medicin maskinelt. 25 borgere er foreløbig omfattet. Kirsten Eilertsen, hjemmeplejeleder i Indre By, fortæller, at forsøget er gået lidt trægt.

''Vi fik færre og færre borgere ind i ordningen, fordi sygeplejerskerne ikke satte dem ind. De ville hellere gøre, som de havde gjort i årevis. Både sygeplejersker og borgere skal vænne sig til noget nyt. Sygeplejersken skal f.eks. bruge tid på vejledning og opfølgning i opstartsfasen, når en ny borger skal ind. Men vi er blevet enige om at gøre en indsats for at få flere med fremover,'' siger Kirsten Eilertsen, som vurderer, at højst 40 borgere er egnede til at være med i ordningen.

Hun mener, at opgaven logisk ligger hos apoteket, og at sygeplejerskerne er for godt uddannet til at bruge deres kræfter på at hælde medicin op.

"Skal man ikke respektere sin egen faglighed?" spørger hun retorisk.

Sygeplejerskerne siger, at de er bange for at miste følingen med de ældre, men de vil stadig komme ud til dem, der har brug for det, mener Kirsten Eilertsen, som ikke er bange for, at sygeplejerskestillinger forsvinder.

''Vi sparer stadig langtfra en stilling på at overlade pakningen til apoteket.

Og sygeplejerskerne har travlt nok i forvejen. Hvis det endelig skulle komme så vidt, kan vi spare på vikartimerne,'' siger hun.

Dokumentér sygeplejebehov

Dansk Sygeplejeråd er positiv over for ordningen arrangerede sammen med Apotekerforeningen og Kommunernes Landsforening arrangeret to seminarer om dosispakning i efteråret 2002.

Grete Christensen, 1.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd, mener, at dosispakning af medicin er en af de opgaver, som med rette kunne varetages af andre end sygeplejersker.

''Selve det at hælde medicin op og lægge den i en dosisæske er der jo ikke meget sygepleje i. Så for os er det ikke et spørgsmål om at frygte, at noget bliver taget fra os, men at her er endnu en opgave, som nogle andre kan løse, så vi kan få tid til egentlig og mere kompleks sygepleje,'' siger Grete Christensen.

Hun håber samtidig, at kommunerne vil lade sygeplejerskerne bruge den tid, de sparer, til fortsat at yde den sygepleje, der hidtil har været forbundet med medicindoseringen i hjemmet samt til mere forebyggende sygepleje til de ældre.

''Men hvis kommunen benytter lejligheden til at skære i normeringen, handler det om at kunne dokumentere, at man har brug for tiden til at levere den nødvendige pleje til borgerne,'' siger hun og tilføjer:

''I sidste instans er det kommunens eget valg, hvilket serviceniveau den ønsker.'' -

 
''Selve det at hælde medicin op og lægge den i en dosisæske er der jo ikke meget sygepleje i. Så for os er det ikke et spørgsmål om at frygte, at noget bliver taget fra os, men at her er endnu en opgave, som nogle andre kan løse, så vi kan få tid til egentlig og mere kompleks sygepleje,'' siger Grete Christensen.

Hun håber samtidig, at kommunerne vil lade sygeplejerskerne bruge den tid, de sparer, til fortsat at yde den sygepleje, der hidtil har været forbundet med medicindoseringen i hjemmet samt til mere forebyggende sygepleje til de ældre.

''Men hvis kommunen benytter lejligheden til at skære i normeringen, handler det om at kunne dokumentere, at man har brug for tiden til at levere den nødvendige pleje til borgerne,'' siger hun og tilføjer:

''I sidste instans er det kommunens eget valg, hvilket serviceniveau den ønsker.'' -

Beregningerne møder kritik. Se boks nedenfor.