Børn med færre smerter

På børneafdelingen H0632 på Hillerød Sygehus, som er en afdeling med blandet medicinske og kirurgiske patienter i alderen 3-15 år, var vi ikke tilfredse med smertebehandlingen af de nyopererede børn.

Vi var af og til ude for, at børnene græd af smerter og havde så ondt, at der skulle meget store doser af smertestillende medicin til for at gøre barnet smertefrit. Når barnet havde ondt, var det svært at motivere barnet til at blive mobiliseret.

Proceduren i afdelingen for at smertedække børnene postoperativt lå ikke i faste rammer.

Børnelægerne ordinerede den smertestillende medicin. Som oftest blev den vagthavende børnelæge kaldt for at ordinere medicin, når barnet var opereret og allerede havde smerter. Doseringen afhang af den pågældende læge og dennes erfaringsgrundlag.

Der fandtes ingen instruks eller vejledning.

Sygeplejerskernes skriftlige dokumentation og beskrivelse af effekten af smertebehandlingen fandt sted i sygeplejerapporten med ordene ''med god virkning,'' ''med nogen effekt'' eller ''uden effekt.''

Vi besluttede i afdelingen, at den postoperative smertebehandling skulle sættes i system, og at vi skulle kunne dokumentere effekten af smertebehandlingen.

For ikke at starte helt på bar bund besluttede vi i oktober 1997 at kontakte landets øvrige børneafdelinger. Vi skrev til 24 børneafdelinger i Danmark og vedlagde et spørgeskema omkring

Side 27

postoperativ smertebehandling. Vi modtog besvarelser fra 22 børneafdelinger.

Ligesom vi var de alle interesserede i at forbedre standarden inden for postoperativ smertebehandling. På det tidspunkt var det f.eks. ganske få af afdelingerne, der arbejdede systematisk med scoring og registrering af børnenes smerter.

Smertescoreskema

Det inspirerede os bl.a. til at udarbejde et skema til scoring af smerter, som anvendes i dag i børneafdelingen af patient/pårørende og sygeplejerske.

Til vurdering af graden af smerte anvendes en visuel analog skala (VAS) i en børnevenlig udgave med seks ansigter (se figur 1).

Vi valgte ligeledes at registrere kvalme og mobilisation på skemaet, da vi mener, dette hører med i den postoperative sygepleje.

Bagsiden af skemaet er udført med kolonner, hvori der registreres følgende oplysninger:

• tidspunktet for smertescoren
• barnets egen smertescore i hvile og bevægelse.
• personalets smertescore af barnet i hvile og bevægelse
• graden af kvalme og/eller opkastning
• tidspunkt for, hvornår den smertestillende medicin er givet
• bemærkninger og mobilisering
• signering.

Vejledning af familien

Vi udarbejdede ligeledes en skriftlig vejledning til patient og pårørende om smertebehandling efter en operation. Vi havde erfaret, at der hos forældrene var forskellige holdninger til smertebehandling, eksempelvis ''det skal gøre lidt ondt'' eller ''kan man blive narkoman af morfin?''

Barnet og familien får derfor i dag udleveret vejledningen om smertebehandling, inden barnet opereres. Vejledningen følges op mundtligt, både før og efter operationen.

Skriftlig lægeinstruks

Der blev udarbejdet en instruks til lægerne, omhandlende hvilke præparater der skulle anvendes og dosering af den smertestillende og kvalmestillende medicin. Den skriftlige lægeinstruks betyder, at børnene ikke bliver fejldoserede, da instruksen indeholder klare og præcise doseringer. Det er i børneafdelingen vedtaget, at der gives en kombination af paracetamol, morfin samt et NSAID-præparat (Non-steroidal anti-inflammatory drugs) som smertebehandling. Panodil og morfin gives hver fjerde time det første døgn - også om natten. Derefter tages der dagligt stilling til reducering af den smertestillende medicin.

NSAID-præparater gives hver 12.-24. time.

Som det sidste udarbejdede vi en standard for postoperativ smertebehandling for børn i alderen 3-15 år. Standarden er tænkt til brug for nyt personale og til at måle kvaliteten af den postoperative smertebehandling.

Tværfaglig ansvarsfølelse

Vi oplever ikke længere børn med store smertegennembrud. Forældre og børn ved, at vi i afdelingen ikke accepterer, at børnene har for mange smerter. Vi har fået en bedre dialog med børn og forældre omkring smertebehandlingen i dag, end vi havde tidligere.

Vi har fået et bedre tværfagligt samarbejde med lægerne, da de

nu også føler sig ansvarlige for smertebehandlingen. Til vores daglige morgenkonference er det lige så ofte børnelægen, som spørger, om der er lagt smerteplan, når vi omtaler et barn, der skal opereres.

Forfatterne er ansat på afdeling H0632, Hillerød Sygehus.  

Supplerende litteratur

1. Bennedbæk O. Smerter hos børn. Ugeskrift for læger, okt. 1994:5991.
2. Hertz H. Smerter hos børn. Månedsskrift Prakt. Lægegern. juni 1994:727.
3. Højlund S. Omsorgen huskes. Sygeplejersken 1994, (1):4-8.
4. Jensen BL. Postoperativ kvalme og opkastning. Ugeskrift for læger 1997:84.
5. Mach L. Plads til følelse. Sygeplejersken 1994, (1):13-15.
6. Raith V. 1.2.10. Klinisk sygepleje 3 - juni 1997.
7. Rørth C. De små har store smerter. Sygeplejersken 1996, (45):34-38.