Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelse

Læs anmeldelsen i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 2003 nr. 11, s. 32

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Kontrol med retfærdighed, kvalitet og niveau 

Britta Hørdam, Birthe Kamp Nielsen

Censorbogen

En teoretisk/praktisk vejledning til eksaminatorer og censorer i professionsuddannelserne
København: Gads Forlag 2002
99 sider, 130 kr.

Censorfunktionen er samfundets kontrol med, at studerende behandles retfærdigt, og at uddannelsesinstitutionens krav til studerende er i overensstemmelse med bekendtgørelser og studieordninger. Censor skal sikre uddannelsernes kvalitet og niveau og deltage i behandling af klager.  

Alle sider af eksamen gennemgås: Love og bekendtgørelser, forberedelse, censurering, votering, eksamenssnyd og etik, forventninger og krav til eksaminator og censor, censorinstitutionens opbygning og censors pligter og opgaver. Habilitet og uvildighed diskuteres. Det er f.eks. uddannelsesinstitutionernes pligt at anvende forskellige censorer i det omfang, det er muligt, og det er den enkelte censors pligt at sige fra, hvis hun føler sig for kendt på et uddannelsessted. Meningen er at undgå, at eksaminator og censor lærer hinanden så godt at kende, at de kan aflæse hinandens nonverbale reaktioner.

Censor skal tage vare på meget ved især skriftlige opgaver fulgt af en mundtlig eksamination f.eks. tiden, niveauet, og om eksaminationen er retfærdig. Et grundigt forarbejde med fyldestgørende notater kan hjælpe censor med at bevare overblikket, og der er gode forslag til skemaer til brug ved forberedelse og evaluering. Censor fremlægger som den første sit udspil til indplacering i en af karakterskalaens fire hovedgrupper og foreslår derefter en karakter. Klagesager viser, at det er klogt, at både censor og eksaminator tager notater.

Censor og eksaminator må gøre sig umage for at opnå enighed ved voteringen og om nødvendigt bryde tidsrammen, drøfte opgaven og/eller den mundtlige præstation afsnit for afsnit for at sikre en retfærdig bedømmelse. Kan de ikke nå til enighed, tages gennemsnittet af de to karakterer. Man kan ikke bare fortsætte drøftelsen en anden dag.

Blooms taksonomier fra 1958 ses i et internationalt uddannelsesperspektiv. Det er interessant, fordi det er lettere at få papir på sin uddannelse og udveksle lærere og studerende, når man bruger en fælles skala for vidensniveauet. Jeg kunne dog godt have tænkt mig en uddybning af Blooms taksonomier i relation til professionsbacheloruddannelserne og til den pointskala, der anvendes af European Credit Transfer System (ECTS).

Etik er tæt knyttet til eksamination og censurering. Derfor undrer det mig at læse: ''(Der) findes næsten ingen litteratur om emnet - om overhovedet nogen.'' Selvom der mangler dansk lovgivning på området, må det da være muligt at udlede valide etiske retningslinjer på baggrund af god eksamenspraksis især i den pædagogiske litteratur. Kapitlet løfter sig ikke over det lommefilosofiske niveau og indeholder en del gentagelser om habilitetsproblemer. Afsnittet handler mest om pli, almindelig sund fornuft og god opførsel ved eksaminationsbordet. Sund fornuft er der heldigvis meget af i ''Censorbogen.''

Forfatternes personlige erfaringer og fortolkninger giver liv til det lidt tunge og tørre faktuelle lovstof. En sproglig uting er den irriterende og udbredte brug af demonstrative stedord som denne, dette eller disse, især i afsnittet om Klager.

Eksamen og censurering er ret beset et stort og ressourcekrævende område i professionsuddannelserne, og ''Censorbogen'' udfylder et hul. Der er lagt særlig vægt på sygeplejerskeuddannelsen på professionsbachelorniveau, på diplom- og suppleringsuddannelsen i sygepleje. Rutinerede censorer får mulighed for at få rettet dårlige vaner og forbedre kvaliteten af deres arbejde. For den uerfarne censor er det ikke så ligetil at læse sig igennem teksten uden at have de relevante bekendtgørelser og love ved hånden.

Anmeldt af Hanne Nissen Hugod, sygeplejelærer ved Ribe Amts Sygeplejeskole.