Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

De er så søde, men de har så travlt

En antropolog har efter den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse i 2000 søgt at belyse, hvordan det er at være indlagt på sygehus i Ringkjøbing Amt.

Sygeplejersken 2003 nr. 11, s. 30

Af:

Peter Barner-Rasmussen, kvalitetskoordinator

Ved den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse i 2000 var indsatsområderne i Ringkjøbing Amt bl.a. interne ventetider, information og kommunikation. Områder, som patienterne var mindre tilfredse med.

En spørgeskemaundersøgelse er ikke det mest velegnede til at forstå, hvorfor tingene forholder sig sådan. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet i Ringkjøbing Amt ansatte derfor en antropolog, som gennemførte et kvalitativt studie for at få ideer til, hvordan man kan styre indsatsen.

Gennem interviews med 33 patienter under og efter deres indlæggelse har Pia Baumgarten søgt at belyse, hvordan det er at være indlagt på sygehus i Ringkjøbing Amt. Patienterne var valgt så bredt, at både yngre og ældre, mænd og kvinder samt mere og mindre sygehus-erfarne er repræsenteret.

Rapporten bærer titlen ''De er så søde, men de har så travlt,'' et citat fra en patient. Sygeplejerskernes travlhed, (reel eller påtaget - det siger undersøgelsen ikke noget om), er en væsentlig hindring for den trygge kommunikation, patienterne oplever at have brug for. Patienterne oplever sig undertiden som ofre for tilfældighedernes spil og kan have svært ved at se den røde tråd i deres forløb.

Samtidig er patienterne særdeles hensynsfulde over for personalet og vil ikke forstyrre, et forhold, der især risikerer at gå ud over ældre, mere fordringsløse patienter. Rapporten sætter spørgsmålstegn ved den udbredte opfattelse af tilliden som en grundforudsætning og forfægter samfundsvidenskabelige forestillinger om tilliden som en følelse, mennesker tager tilflugt til, når verden er uoverskuelig.

Den opfølgende landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse i 2002 viser, at de samme problemer omkring patientforløbsplanlægning og information/ kommunikation stadig er til stede. Rapporten anviser enkelte forslag til forbedring, men grundlæggende er det spørgsmål, som den enkelte kliniske enhed selv må arbejde med ud fra sine egne rammer. Rapporten kan læses som et velkomment spejl af sygehusets virkelighed og kan give en bedre forståelse af patienternes syn på denne.