Resuméer af international forskning

Sygeplejeforskning om blodtryk

Thomas SA, Liehr P, DeKeyser F, Frazier L, Friedmann E. A Review of Nursing Research on Blood Pressure. J Nurs Scholarsh 2002;34(4):313-21.

Hensigten med denne oversigt er at gøre opmærksom på, at bio-psyko-sociale faktorer, der påvirker blodtrykket, bør indlemmes i sygeplejeforskningen. Oversigten over litteratur fra 1990 til 1999 omfatter 54 sygeplejeforskningsartikler, hvor blodtrykket er en resultatindikator. Det er den anden tiårsoversigt over sygeplejeforskning om blodtryk.

Ifølge begrebsrammen er blodtrykket en dynamisk, multidimensional kredsløbsindikator for et menneskes tilstand i højere grad, end det er en endimensional statisk måling.

Fire tidsskrifter om sygeplejeforskning blev gennemgået for at identificere de artikler, der undersøgte voksnes blodtryk som en variabel. Individuelle karakteristika, faktorer i omgivelserne, blodtryk som et dynamisk fænomen og mellemmenneskelige aspekter af blodtryk blev vurderet i hver artikel.

Alder, køn og helbred blev systematisk inddraget i de sidste to årtier, mens socioøkonomiske, arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige og aktivitetsmæssige faktorer ikke systematisk var med. Omgivelserne blev hyppigere beskrevet, og automatiske blodtryksapparater blev hyppigere brugt. Færre end halvdelen af artiklerne beskrev, hvem der målte blodtrykket.

Det konkluderes, at teknologiske fremskridt og dataanalyse har øget viden om blodtrykkets dynamiske natur, men at anerkendelsen af denne kompleksitet ikke har ændret sig meget i de sidste tyve år.

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur.

Undervisningsprojekt om pulsoksimetri

Attin M, Cardin S, Dee V, Doering L, Dunn D, Ellstrom K, et al. An Educational Project to Improve Knowledge Related to Pulse Oximetry. Am J Crit Care 2002;11(6):529-34.

Pulsoksimetri er et hyppigt anvendt ikke-invasivt monitoreringsredskab til vurdering af iltning af arterielt blod. Læger, sygeplejersker og respirationsteknikere (en amerikansk stillingskategori) har ansvaret for at tolke pulsoksimetriske data som led i behandlingen af kritisk syge patienter.

Formålet med denne undersøgelse var dels at evaluere det aktuelle vidensniveau i relation til pulsoksimetri, dels at øge klinikeres evidensbaserede viden om anvendelse af pulsoksimetri og fortolkning af data.

En test med 17 sand-falsk spørgsmål med udgangspunkt i en evidensbaseret protokol for praksis blev udviklet for at evaluere den aktuelle viden om pulsoksimetri. Et tilfældigt udvalg af 82 læger, 331 sygeplejersker og 29 respirationsteknikere deltog i undersøgelsen ved at tage en test før og efter deltagelse i et undervisningsprogram om pulsoksimetri.

Som helhed fik gruppen 66 pct. rigtige svar, men der var signifikant forskel på grupperne. Respirationsteknikere havde 76 pct. rigtige svar, sygeplejerskerne 64 pct. og lægerne 66 pct. Efter undervisningen var hele gruppens score øget fra 66 pct. til 82 pct. Sygeplejersker og respirationsteknikere havde forbedret deres score signifikant, mens lægerne klarede sig lidt dårligere. Undersøgelsen afslørede variationer i udstyret, og en standardisering medførte store økonomiske besparelser.

Konklusionen var, at undervisningsprogrammet generelt øgede personalets viden om pulsoksimetri, men der bør udvikles undervisningsprogrammer, som retter sig mere præcist mod lægers behov.

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur.

Økonomisk evidens i praksis

Stone PW, Curran CR, Bakken S. Economic Evidence for Evidence-Based Practice. J Nurs Scholarsh 2002;34(3):277-82.

Det forventes, at sygeplejersker baserer deres praksis på dokumenteret viden. Implementering af økonomisk evidens i praksis kræver imidlertid forståelse af de metoder, der bruges til at foretage økonomiske evalueringer, også for at kunne analysere grundigheden af sådanne evalueringer.

Sygeplejelitteraturen bærer præg af begrænset viden og manglende systematik i forhold til økonomiske analyser, viser denne undersøgelse.

Formålet med undersøgelsen var at gøre rede for: 1. forskellige typer af økonomiske analyser, som er tilgængelige for sygeplejersker, 2. beregning af omkostninger i forskellige typer af økonomiske evalueringer, 3. anbefalinger for standardisering og 4. vurdering af økonomiske evalueringer for evidensbaseret praksis.

Fem økonomiske analysemetoder gennemgås. Artiklen indeholder et sæt anbefalinger for standardisering af analyser af omkostningseffektivitet og et beregningsark til brug ved kritisk gennemgang af økonomiske evalueringer i forhold til validitet og anvendelighed i klinikken.

Det konkluderes, at sygeplejersker har ikke bidraget med grundige økonomiske evalueringer eller forskning i samme grad som medlemmer af andre sundhedsdiscipliner.

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur.