Synspunkt: Sundhedsplejerske med to kasketter

Sundhedsplejersken har fået en forvirrende og frustrerende dobbeltrolle i forhold til håndhygiejne. På den ene side fastslår Sundhedsstyrelsen i retningslinjerne for sundhedsplejersker, at hygiejnen skal opprioriteres gennem rådgivning i kommunalt regi. Samtidig bagatelliseres hygiejnen i pjecen ''Sunde Børn,'' som udgives af Komiteen for Sundhedsoplysning.

I ''Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge'' fra 1995 står, at sundhedsplejersken bør medvirke ved ''rådgivning og vejledning af andre faggrupper og kommunale myndigheder, som arbejder med børn og unge; herunder rådgivning om bl.a. hygiejniske forhold.'' Desuden, at: ''Den kommunale sundhedstjeneste rådgiver om sundhedstilstanden i daginstitutionerne mv. og om de hygiejniske forhold i bredeste forstand.'' Det betyder, at tilsynet med hygiejnen i vuggestuer, dagpleje, børnehaver og skoler nu varetages af sundhedsplejersker og ikke som tidligere af embedslægen.

Det har medført øget opmærksomhed på hygiejnen i sundhedsplejen, og hovedtemaet ved undervisning i daginstitutioner og dagpleje er: Hvornår, hvorfor og hvordan vasker man hænder? Der udarbejdes pædagogisk materiale til brug for de mindste børn i daginstitutioner, og sundhedsplejersker har indlæg på forældreaftener. Sundhedsplejersker underviser skoleklasser i hygiejne, og i mødregrupper og ved forskellige arrangementer fokuseres på hygiejnen. Sundhedsplejersker har etableret et øget samarbejde om hygiejne med amtshygiejnesygeplejerske, lægehuse, tandpleje og embedslæge. Den kolossale hygiejniske oprustning har vel også været Sundhedsstyrelsens mål med retningslinjerne.

Pjecen ''Sunde Børn - vejledning til forældre med børn i alderen 0-3 år'' fra 1997 uddeles til alle nybagte forældre og tjener som retningslinjer for sundhedsplejerskens råd og vejledning. Leder man efter ordet hygiejne på de 110 sider, finder man 11 linjer om rensning af flasker og sutter, hvor der står, at det er vigtigt at være ''omhyggelig med hygiejnen, fordi varm mælk samler bakterier.'' Under ''Vask og bad'' står: ''Barnet behøver ikke at få bad eller blive vasket over hele kroppen hver dag (....) Hvis barnet skriger eller stritter imod, så vent et par dage eller uger og prøv igen.'' Om håndhygiejne er intet nævnt.

Sundhedsstyrelsen formulerer sig banalt og relativistisk om hygiejne i ''Sunde Børn.'' Det virker respektløst over for den seriøsitet, hvormed sundhedsplejersker søger at efterkomme retningslinjerne fra 1995. Hvis børn skal opdrages til at vaske hænder i daginstitutionen, må det indlæres i hjemmet, allerede mens de er helt små.

Sundhedsstyrelsens negligering af hygiejnen i hjemmet kan måske forsvares med, at der er forskel på smitterisici ved brud på hygiejnen i en institution og i et hjem. Børn i daginstitution har en oversygelighed i form af øjenbetændelse, diaré og forkølelse i forhold til hjemmepassede børn.

Det kan ikke være rigtigt, at sundhedsplejerskers virksomhed skal bygge på et paradoks, som siger, at småbørnssundhedsplejersken ikke behøver at vægte håndhygiejne ved hjemmebesøg, mens den samme sundhedsplejerske med konsulentkasketten på skal vægte den i samme barns vuggestue eller dagpleje.

Hvad har de egentlig forestillet sig i Sundhedsstyrelsen?

Karen Klintholm er stud.cur. og ansat i Langeskov Kommune.