Resuméer af international forskning

Aggressiv adfærd over for nyuddannede sygeplejersker

McKenna BG et al. A survey of threats and violent behaviour by patients against registered nurses in their first year of practice. Int J Ment Health Nurs 2003;12:53-63.

Artiklen beskriver en undersøgelse af omfanget af aggressiv adfærd over for nyuddannede newzealandske sygeplejersker i løbet af deres første års praksis og den efterfølgende psykologiske belastning for sygeplejersken.

En hel årgang af nyuddannede sygeplejersker (n=1169) fik i 2000 tilsendt et valideret spørgeskema med posten. De havde været uddannet i 3-11 måneder, da spørgeskemaet blev distribueret. 551 sygeplejerskers besvarelser indgik som data i studiet. Gruppen var repræsentativ for nyuddannede sygeplejersker i New Zealand i almindelighed bortset fra fordelingen af deltagernes etniske baggrund. Skemaet indeholdt spørgsmål med både åbne og lukkede svarmuligheder og blev analyseret henholdsvis statistisk og ved hjælp af indholdsanalyse.

Opgørelsen af resultater fra undersøgelsen omfatter analyser af sammenhængen mellem demografiske data og hyppigheden af aggressiv adfærd. Hyppigheden af forskellige typer af trusler og overfald, der spænder fra ingenting til brandstiftelse, sammenholdes med de specialer, sygeplejerskerne arbejder i. De hyppigste trusler og aggressive adfærdsformer er verbale trusler (35 pct.), verbale seksuelle tilnærmelser (30 pct.), og fysisk intimidering (29 pct.). Sygeplejersker i psykiatrisk praksis, især mænd, rapporterede flest overgreb. Mere end 10 pct. af sygeplejerskerne rapporterede et meget smerteligt overgreb. Nyuddannede sygeplejersker vurderes som udsatte, og artiklen afsluttes med en række forslag til forbedringer af deres vilkår.

Af Niels Buus, sygeplejerske, cand.cur. Udviklingsinitiativet for sygeplejerske-uddannelsen i Århus Amt.

Autonomi blandt intensivsygeplejersker i Finland

Varjus SL, Suominen T, Leino-Kilpi H. Autonomy among intensive care nurses in Finland. Intensive Crit Care Nurs 2003;19(1):31-40.

Undersøgelsen er en del af et større studie af ''empowerment'' (bemyndigelse) blandt intensivsygeplejersker. Ud fra et psykologisk perspektiv kan empowerment beskrives som evnen til at træffe målrettede beslutninger og til at handle i forhold til disse mål. Autonomi er således en del af empowerment.

Formålet med undersøgelsen var at beskrive 172 finske sygeplejerskers oplevelse af autonomi på arbejdspladsen.

Data blev indsamlet ud fra et struktureret spørgeskema, specielt konstrueret til denne undersøgelse. Respondenterne var sygeplejersker fra otte intensivafdelinger, tilfældigt udtaget fra 31 finske intensivafdelinger. Data blev analyseret ved hjælp af statistiske metoder.

Autonomi blev defineret som bestående af selvstændighed, kompetence og beslutningsansvar i forhold til tre komponenter: En vidensbase, en aktivitetsbase og en værdibase.

Resultaterne viste, at de fleste respondenter følte, at de havde mere autonomi med hensyn til beslutninger og handlinger, der rettede sig mod patientplejen, end mod intensivafdelingen generelt. Autonomi steg som regel med erfaringen.

Konklusionen var, at det er en udfordring at styrke sygeplejerskers professionelle status. Studiet af sygeplejerskers autonomi vil fortsætte i forskellige faglige sammenslutninger i Finland.

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur.

Ældres deltagelse i udskrivelsesplanlægning

Roberts K. Exploring participation: older people on discharge from hospital. J Adv Nurs 2002;40:413-20.

Artiklen diskuterer brugerdeltagelse i sundhedsvæsenet. Diskussionen foretages på baggrund af en fortolkning af hovedfundene i en empirisk undersøgelse i forhold til eksisterende evidens. Målet er at beskrive, i hvilken udstrækning ældre mennesker er i stand til og interesseret i at spille en aktiv rolle i forhold til deres brug af sundheds- og socialvæsenet.

Undersøgelsen er gennemført i England og fokuserer på udskrivelse fra sygehus og perioden umiddelbart efter. 125 mænd og 135 kvinder over 70 år modtog spørgeskemaer, der var udformet til at dække udskrivelsesprocessen og testet i tre pilotundersøgelser. Desuden blev 14 mænd og 16 kvinder interviewet ved hjælp af en semistruktureret interviewguide.

Resultaterne viste, at hovedparten (63 pct.) af patienterne følte, at de bliver involveret i at afdække deres fremtidige behov, og 63 pct. angav at være inddraget i beslutninger om deres udskrivelse. Patienterne tog gerne imod råd fra professionelle. Nogle foretrak dog, at de professionelle traf beslutningerne.

Resultaterne diskuteres og holdes op mod Arnsteins taksonomi om brugerdeltagelse. Denne diskussion sætter ord på begrebet brugerdeltagelse og differentierer mellem aktiv og passiv inddragelse. Da brugerinddragelse har en stadig stigende bevågenhed i det danske sundhedsvæsen, er artiklen væsentlig i forhold til at definere og operationalisere begrebet.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Side 26

Forskelle mellem patienter og professionelles opfattelse

Hansen T, Hatling T, Lidal E, Ruud T. Discrepancies between patients and professionals in the assessment of patient needs: a quantitative study of Norwe-gian mental health care. J Adv Nurs 2002;39:554-62.

Undersøgelsens formål var at belyse forskelle mellem patienters og professionelles opfattelse af patienternes behov. Der fokuseres på, i hvilken udstrækning der er forskelle mellem vurderede behov, på hvilke områder en mulig forskel er mest udtalt, om kognitiv dysfunktion kan forklare en mulig forskel, og om der er andre faktorer forbundet med en mulig forskel.

1080 patienter og deres tilknyttede sundhedspersonale indgik i undersøgelsen. Patienterne blev inkluderet, hvis de havde en psykiatrisk lidelse eller væsentlig nedsat funktion i forhold til egenomsorg, arbejde/dagliglivets aktiviteter, sociale kontakter eller havde en klart afvigende adfærd. Det forventedes, at deltagerne skulle modtage hjælp i mindst et år. Patienterne blev interviewet efter et struktureret spørgeskema og scorede deres behov på en række skalaer. De professionelle angav efter interviewet, hvad de anså som patienternes behov. Ud over almindelige opgørelser er der gennemført regressionsanalyse. Fundene viste, at den gennemsnitlige forskel mellem patienternes og sundhedspersonalets angivelser af behov er lille, men parterne er meget uenige om omfanget og typen af tilstedeværende behov. Sundhedspersonalet identificerede signifikant flere behov hos patienterne, især på områder, der krævede fortsat professionel overvågning. Regressionsanalysen afdækkede 10 prediktorer for forskelle.

Resultaterne diskuteres bl.a. i forhold til autonomi, og der gives forslag til at håndtere problemet i praksis.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d. 

Intensivsygeplejerskers overbevisninger og handlinger

Frazier SK, Moser DK, Daley LK, McKinley S, Riegel B, Garvin BJ, An K. Critical Care Nurses' Beliefs About and Reported Management of Anxiety. Am J Crit Care 2003;12(1):19-27.

Angst er forbundet med øget sygelighed og dødelighed hos patienter. Intensivsygeplejersker befinder sig i en enestående position til at reducere patienternes angst, men deres opfattelse af angst og strategier til angstreduktion er ikke blevet udforsket.

Formålet var at undersøge intensivsygeplejerskers opfattelse af nødvendigheden af angstreduktion og at beskrive sygeplejerskers rapporterede strategier til mestring af angst hos deres patienter.

2.500 intensivsygeplejersker, udtaget ved en tilfældig stikprøve blandt medlemmer af den amerikanske forening af intensivsygeplejersker (AACN), blev anmodet om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om intensivsygeplejerskers identifikation og behandling af angst.

De fleste respondenter var kvinder (n=783), heraf flest basissygeplejersker. Sygeplejerskerne mente, at angst potentielt er skadelig, at mestring af angst er vigtig, og at effektiv angstreduktion hjælper patienten. Flertallet brugte medikamentel behandling; de fleste brugte også information og kommunikation. Færre af sygeplejerskerne brugte patientens familie til at dæmpe patientens angst, og få brugte stressreducerende teknikker.

Konklusionen er, at de fleste respondenter mente, at angstreduktion var vigtig og gavnlig, men det er ikke givet, at de hyppigst anvendte interventioner effektivt reducerer angst hos alle patienter. Det bemærkes at svarprocenten i undersøgelsen var lav, og at det kunne påvirke resultaterne.

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur.

Subjektive og fysiologiske variable under aftrapning af respiratorbehandling

Twibell R, Siela D, Mahmoodi M. Subjective Perceptions and Physiological Variables During Weaning From Mechanical Ventilation. Am J Crit Care 2003;12(2):101-12.

Der er behov for klare indikatorer for, hvornår patienter er parate til at få aftrappet respiratorbehandling, fordi omkostningerne til behandlingen stadig stiger. Forskning har endnu ikke ført til enighed om, hvilke fysiologiske variable der fører til bestemte aftrapningsresultater, og subjektive data undersøges sjældent i forbindelse med vellykket aftrapning.

En prospektiv undersøgelse af data fra 68 patienter i gang med respiratoraftrapning havde som formål at udforske patienternes oplevelse af dyspnø, træthed og selvtillid samt fysiologiske variable.

Patienternes oplevelser blev målt ved brug af tre visuelle analogskaler og registreret 24 timer efter indsamling af fysiologiske data.

De fleste deltagere var kvinder, der blev respiratorbehandlet i ca. fire dage. Deltagerne oplevede let dyspnø, moderat træthed og høj selvtillid. Høj PO2, lav PCO2, hæmodynamisk og metabolisk stabilitet, god hoste, og synkerefleks samt fravær af abdominale problemer var forbundet med fuldstændig aftrapning. Subjektive oplevelser var forbundet med fysiologiske variable, men ikke med aftrapningsresultatet.

Konklusionen er, at det er nødvendigt med multidimensional vurdering af primære og sekundære indikatorer for parathed til aftrapning i forbindelse med rettidig og effektiv aftrapning af respiratorbehandling. Fremtidig forskning bør rette sig mod, hvordan fysiologiske variable og patientoplevelser kan forudsiges.

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur.