Efteruddannelse i pleje og behandling af inkontinens

Sygeplejerskers muligheder for at videreuddanne sig i klinisk sygepleje ændres, når der i fremtiden udbydes et større antal diplomuddannelser. Hvis efteruddannelsen i inkontinens kunne blive 1-2 moduler i en diplomuddannelse, ville jeg anse det for ideelt. Der ligger allerede forslag til indholdet i sådanne moduler. Men indtil da, og så længe der er behov, fortsætter den længerevarende efteruddannelse til kontinenssygeplejerske.

Den længerevarende efteruddannelse i inkontinenspleje og -behandling kvalificerer kursisterne til at varetage den specielle sygepleje til mennesker med inkontinens. Uddannelsen kvalificerer også til at koordinere, dokumentere, implementere og udvikle sygeplejen i relation til inkontinens og omfatter standardisering og kvalitetssikring.

De to kursusafdelinger, Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt og Sygeplejeskolen Århus Amt, der i dag udbyder uddannelsen, har justeret undervejs og koordineret undervisningens indhold, niveau og metode, så de studerende hele tiden bliver præsenteret for den nyeste viden. Kurset er åbent for alle, men retter sig især mod sundhedspersonale med mellemlange videregående uddannelser. I dag har ca. 300 sygeplejersker fra primær og sekundær sundhedstjeneste gennemført uddannelsen. Uddannelsen er i to niveauer med i alt fem moduler a en uges varighed. En sygeplejerske, der har gennemført begge niveauer, kan kalde sig kontinenssygeplejerske.

Fem moduler

På første niveau, der består af modul 1 og 2, undervises eksempelvis i anatomi, fysiologi, patofysiologi, inkontinensformer, epidemiologi, basal og avanceret udredning, ”minimal care”-princippet, urinvejsinfektioner, hygiejne, hjælpemidler, behandlingsformer, intermitterende katerisation, afføringsinkontinens og hudproblemer. Mellem de to moduler arbejder deltagerne bl.a. med afprøvning i egen praksis af optagelse af anamnese, kortlægning af et inkontinensproblem, tolkning, analyse og forslag til sygepleje.

På niveau 2, der består af modul 3-5, undervises i seksualitet og kropsbevidsthed, udskillelsesproblemer og seksuelle dysfunktioner hos patienter med neurologiske lidelser, livskvalitet, identitet, etik, mestring, kompetence, ansvar, evidensbaseret sygepleje, standardisering og kvalitetssikring, den kliniske beslutningsproces, ændringsprocesser, pædagogik og kommunikation, økonomi og samarbejde mellem amt og kommuner. Kursisterne introduceres til klinisk projektarbejde, og mellem fjerde og femte modul skal de individuelt eller i grupper gennemføre et sygeplejefagligt projekt med fokus på et område inden for egen praksis. I modul 5 fremlægges projekterne med opponering og evaluering.

Større åbenhed

Mange af projekterne er i dag implementeret i praksis og har været med til at udvikle inkontinenssygeplejen. Der er skabt større åbenhed omkring det ellers tabubelagte og nedprioriterede område, og der er oprettet inkontinensklinikker og telefonrådgivning i flere amter. Mange steder er opmærksomheden skærpet på forbruget af hjælpemidler og brugernes behov, og der tilbydes udredning af inkontinensproblemet, inden der ydes hjælpemidler. De er i dag af en meget høj standard og kvalitet, men et hjælpemiddel skal ikke være den eneste løsning på et inkontinensproblem, en sovepude. Urin- og afføringsinkontinens koster årligt samfundet 1-2 mia. kr., og hovedparten går til hjælpermidler.

Derfor er der fortsat brug for at udvikle sygeplejen inden for inkontinensområdet, og der er brug for, at endnu flere sygeplejersker uddanner sig i dette kliniske speciale. 500.000 personer i Danmark lider af en eller anden form for urininkontinens, og et meget stort - men noget usikkert - antal mennesker lider af afføringsinkontinens. Ofte følges et afføringsproblem af urininkontinens. Afføringsinkontinens er endnu mere tabubelagt og skjult end urininkontinens, og der hersker stor uvidenhed om, hvordan problemerne kan afhjælpes eller helbredes.

Norske undersøgelser har vist, at inkontinens i 70 pct. af tilfældene kan helbredes, og i 30 pct. af tilfældene kan tilstanden bedres i en sådan grad, at det bliver acceptabelt at leve med. Det handler ofte om ganske enkelte udredninger og tiltag, som sygeplejersken selvstændigt kan varetage forsvarligt i samarbejde med en til stedet tilknyttet læge. Det forudsætter dog, at sygeplejersken er kompetent til at kunne indgå i den komplekse problematik, som følger med inkontinens.  

Kirsten Basse er kursusleder for den længerevarende efteruddannelse i inkontinens på Sygepleje- og Radiografskolen, Københavns Amt.