Resuméer af international forskning om inkontinens

Hvor ofte skal bleen skiftes ved natlig inkontinens?

Fader M, Clarke-O´neill S, Cook D, Dean G, Brooks R, Cottenden A, Malone-Lee J. Management of night-time urinary incontinence in residential settings for older people: an investigation into the effekts of different pad changing regimes on skin health. J Clin Nurs 2003;12:374-86.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om bleskift hver fjerde time i større udstrækning bevarede huden hel i forhold til bleskift hver ottende time.

81 kvindelige beboere fra plejehjem eller beskyttede boliger deltog. Alle var over 65 år og anvendte ble om natten. Beboere, der var fæcesinkontinente, havde hudproblemer ved undersøgelsens start, havde tryksår eller var svært syge, indgik ikke. Undersøgelsen forløb over otte uger. Enten fik kvinderne skiftet ble hver fjerde time de første fire uger og hver ottende time i de næste fire uger - eller omvendt. Fremgangsmåden gjorde, at hver beboer fik foretaget bleskift efter begge regimer. Deltagerne blev randomiseret til, hvordan bleskiftet skulle foregå. Hudens tilstand blev bedømt ved hjælp af en række anerkendte metoder.

Der var ingen signifikant forskel i hudrødme eller i hudens pH-værdi ved de forskellige regimer. Der var større væsketab gennem huden ved bleskift hver ottende time, hvilket var tegn på, at huden i større udstrækning konstant var fugtig. Fem personer udviklede tryksår i den periode, hvor de fik skiftet ble hver ottende time. Fundet var ikke signifikant.

Artiklen har gode henvisninger til, hvordan hudproblemer kan beskrives og dokumenteres.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.  

Betydningen af fysisk træning og aktiv inkontinenspleje for huden

Bates-Jensen B, Alessi CA, Al-Samarrai NR, Schnelle JF. The effects of an exercise and incontinence intervention on skin health outcomes in nursing home residents. JAGS 2003;51:348-55.

Spørgsmålet var, om en systematiseret indsats for at reducere effekten af fire risikofaktorer kunne forebygge eller reducere forekomsten af hudproblemer hos plejehjemsbeboere. Risikofaktorerne var nedsat fysisk aktivitet, immobilitet, fæces- og urininkontinens.

190 inkontinente beboere fra fire plejehjem deltog i undersøgelsen. Beboerne blev randomiseret til en interventions- eller en kontrolgruppe. Observationerne blev foretaget af trænet observatør, der var blindet i forhold til, hvilken gruppe beboerne var allokeret til. Hudens tilstand blev vurderet ved hjælp af anerkendte metoder. Interventionsgruppen fik fysisk træning og forebyggende inkontinenspleje hver anden time i dagtiden fem dage om ugen i 32 uger.

Resultaterne viste, at interventionsgruppen signifikant reducerede forekomsten af urin- og fæcesinkontinens. Beboernes fysiske aktivitet blev forbedret, og forekomsten af hudfugtighed blev nedsat. Det resulterede dog kun i forbedringer i hudens tilstand i mindre, afgrænsede områder.

Forfatterne konkluderede, at interventionen ikke reducerede forekomsten af hudproblemer. Men det væsentlige er, at interventionen afhjalp eller reducerede forekomsten af de fire risikofaktorer, hvilket er væsentligt for mange menneskers livskvalitet.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.  

Inkontinens og livsstil – er der en sammenhæng?

Hannestad YS, Rortveit G, Daltveit AK, Hunskaar S. Are smoking and other lifestyle factors associated with female urinary incontinence? The Norwegian EPINCONT study. BJOG. 2003;110:247-54.

Formålet med undersøgelsen var at fastslå, om der var en sammenhæng mellem urininkontinens og livsstilsfaktorer som rygning, fedme, fysisk aktivitet og indtagelse af alkohol eller koffeinholdige drikke.

I en tværsnitsundersøgelse besvarede 27.936 kvinder over 20 år et postomdelt spørgeskema. Spørgsmålene dækkede en lang række sundhedsrelaterede emner, herunder urininkontinens. Ved hjælp af logistisk regressionsanalyse blev der testet for sammenhænge.

Resultaterne viste, at der var en sammenhæng mellem rygning og udvikling af inkontinens, men kun hvis forbruget var over 20 cigaretter dagligt. Der var ligeledes en stærk sammenhæng mellem stigende body mass index (BMI) og inkontinens og lav fysisk aktivitet og inkontinens. Tedrikkere havde en lettere forhøjet risiko for at udvikle inkontinens.

En tværsnitsundersøgelse kan i sin natur kun påvise sammenhænge, ikke årsager. Resultaterne er interessante for dem, der arbejder med livsstilsændringer hos borgere, idet livsstil sandsynligvis har betydning for langt flere sundhedsrelaterede problemstillinger end tidligere antaget.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.